• Print
  • Bookmark and Share

De gode viljers dag i Middelfart

Årgang 2017, nr. 10

Obstetrisk overlæge Carsten Henriques forklarede, hvorfor man ikke uden videre kan implementere de engelske NICE-guidelines hos os, imens hans kollega fra OUH, stedfortrædende afdelingsjordemoder Diana Vinther, talte varmt om fordelene i den engelske model på årets konference i Tværfagligt Obstetrisk Forum. Tilsammen repræsenterer de en spirende vilje til at finde fælles fodslag i det følsomme spørgsmål om fødselshjælpens organisering i Danmark.

Af: Connie Mikkelsen, freelancejournalist, foto Heidi Lundsgaard

Der er stadig en overvægt af jordemødre på TOF, men antallet af læger er stigende. I år deltog 26 læger og 76 jordemødre. Sidste år 23 læger og 59 jordemødre.


- Jeg synes det er GE-NI-ALT!
Diana Vinther, stedfortrædende afdelingsjordemoder på OUH, lægger tryk på hver eneste stavelse i ordet, imens hun taler. Hun står overfor godt 100 jordemødre og obstetrikere - de sidste klart i mindretal - til den årlige konference i Tværfagligt Obstetrisk Forum (TOF). Som dagens tredje oplægsholder er hun i færd med at redegøre for sine erfaringer på studieturen til London og Birmingham tidligere på året blandt andre sammen med en delegation af nøglepersoner fra Odense Universitetshospital (omtalt i Tidsskrift for Jordemødre nr. 4 2017).

Formålet med turen var at se nærmere på englændernes indretning af svangreomsorg og fødselshjælp ifølge de såkaldte NICE-guidelines, der giver alle normalfødende kvinder stort set frit valg på alle hylder. At Diana Vinther vendte inspireret hjem, lægger hun ikke skjul på. Særligt i forhold til den måde, englænderne sikrer det frie, velinformerede valg af fødested.

- På det punkt er de simpelthen lige ti skridt foran os, mener hun.

Stræb efter ensartet information
Diana Vinther forklarer, hvordan kvinderne bl.a. støtter sig til forbrugerportalen Where-to-give-birth (www.which.co.uk/birth-choise/where-to-give-birth) .

- Det er lidt ligesom at købe tøj på nettet. Du klikker ind, hvor vigtigt det fx er for dig at have adgang til epiduralblokade: Er det: very important, quite important, not very important eller not important at all? Det samme med hensyn til muligheden for at føde i fødekar, holdningen til medicinsk intervention under fødslen og risikoen for overflytning undervejs i fødslen.

Derefter får du en række valgmuligheder afpasset efter dine personlige præferencer og fordelt i tre kategorier: best fit, good fit og other options. Ud fra det kan du så tage en samtale med din jordemoder eller læge. Det er ligeså let som at købe tøj på nettet, siger hun med et smil.

Hun understreger, at det er gennemsigtigheden og systematikken i den information, de engelske kvinder modtager, der imponerer hende, samt ikke mindst den faglige konsensus, der ligger bag.

- Det var ret unikt at se, hvordan der er en fuldstændig fælles forståelse af, hvad der er bedst for kvinderne, og at der er 100 procent enighed imellem faggrupperne om, at alle kvinder skal støttes i deres individuelle valg af fødested, siger Diana Vinther.

Det betyder, at al den information, kvinderne modtager, er ensartet, om det så er lægen, jordemoderen eller en anden sundhedsperson, hun er i kontakt med.

- Det er meget systematisk, meget gennemsigtigt og meget interessant, siger Diana Vinther, der mener, at vi i Danmark bør stræbe efter en lignende grad af ensartethed i oplysningsarbejdet.

- Ud fra den hensigt at vi i fællesskab skal blive bedre til at imødekomme kvindernes ønsker, påpeger hun.

Brug for stærkere evidens
Forinden på konferencen havde hendes kollega på OUH, overlæge Carsten Henriques, gennemgået de engelske NICE-guidelines for kvindernes valg af fødested punkt for punkt, rost systematikken bag, men også forklaret, hvorfor set-up’et ikke bør overføres direkte til Danmark. Fordi evidensen efter hans og DSOG’s vurdering ikke er stærk nok.

- Vi mener ikke, det er vist tilstrækkeligt klart, at sikkerheden for børnene er ligeværdig uanset valg af fødested, siger han og nævner svaghederne i det engelske Birth Place Study.

Blandt andet manglende korrektion for socio-demografiske forskelle hos de kvinder, der vælger at føde på obstetrisk specialafdelinger, i forhold til de kvinder, der vælger fritstående klinikker eller hjemmefødsler, og manglende sondring i outcome i forhold til risikofaktorer for kvinder, der fødte på specialafdeling og kvinder, der fødte uden for en fødeafdeling.

- Så evidensen bag outcome er desværre ikke så sikker, som vi ønsker. Men det gjorde stort indtryk på mig at se, hvordan de har indrettet sig i England, understreger Carsten Henriques og forklarer efterfølgende, at han også savner en større konsensus i forhold til den information om valg af fødested, som kvinderne i Danmark modtager.

Start med hjemmefødslerne
Efter konferencen vurderer både Carsten Henriques og Diana Vinther, at debatten har bragt jordemødre og obstetrikere et skridt videre mod det fælles mål: at skabe størst mulig tryghed og ro omkring danske kvinders fødsler.

- Jeg har fornemmelsen af, at vi fik åbnet lidt op for boksen, men svagheden lige nu er, at tallene fra England kan afvises. Vi mangler vores egne tal i Danmark, som alle faggrupper kan forholde sig til og vejlede ud fra, siger Diana Vinther, imens Carsten Henriques har et konkret forslag til, hvordan den faglige debat skal bringes videre herfra.

- Jeg synes, vi skal starte med at formulere fælles retningslinjer for valg af hjemmefødsel. I Danmark er det et lovpligtigt tilbud, kvinderne har, så det skal vi forholde os til. Desuden er der ikke så stor strid om data på dette område, siger han og antager, at det derfor vil være en fremkommelig opgave at nå frem til en fælles guideline på dette område.

Carsten Henriques forestiller sig, at det derefter vil være nemmere at nærme sig den overordnede og mere hotte debat om de generelle retningslinjer for valg af fødested. En debat der har været trukket hårdt op i klinik versus specialafdeling.

- Lige nu er den debat lidt for følelsesladet til, at vi kommer nogen vegne. Den har kørt på en lidt ærgerlig måde, kan man godt sige. Men for de fødendes skyld synes jeg, vi skal blive bedre til at snakke sammen - også på foreningsplan - og prøve at opnå en form for konsensus, siger han og understreger, at i hans øjne er alle fødsler et fælles anliggende, uanset hvor de foregår. Derfor bør der også være fælles retningslinjer.

- I dag er det ikke særligt systematisk, det, der foregår. Vi har givet personalet en meget stor frihed til selv at vælge, hvordan de vil informere, og det betyder, at det bliver meget forskelligt, hvad kvinderne får at vide. Det savner jeg, at der bliver rettet op på, både for læger og jordemødre, siger Carsten Henriques. 


Som led i en humoristisk præsentation af sig selv som en evidens-nørd, gennemgik professor Susan Bewley fra Kings College London sin medicinske trosbekendelse: I believe obstetrics matter, I believe in professionalism and lifelong learning, and I love evidence. Et godt råd til konferencedeltagerne havde hun også: KEEP CALM AND ASK FOR EVIDENCE.
Susan Bewley ledede komitéarbejdet, da den engelske NICE-guideline senest blev revideret i 2014. På TOF-konferencen i Middelfart fortalte hun om det store arbejde, der lå bag, ligesom hun gav sin teori om, hvorfor visse evidensbaserede budskaber tilsyneladende har svært ved at trænge igennem. 

 

Jordemoder, cand.scient.san og postdoc Katja Schrøder satte rammen om konferencen som medlem af TOF-planlægningsgruppen og efterlyste bl.a. en fælles konsensuserklæring fra jordemødre og fødselslæger omkring valg af fødested. Efterfølgende sagde hun:
- Vi vidste, at vi havde sat et potentielt konfliktfyldt emne på programmet, og det skulle på i år, fordi der er politisk bevågenhed lige nu i forhold til organiseringen af fødselshjælpen i Danmark. TOF er ikke et møde, hvor vi skal tage beslutninger eller opnå konsensus. Men vi fik præsenteret noget af den viden og evidens, der er til rådighed omkring kendt jordemoderordning, hjemmefødsler og fødeklinikker, og vi fik taget hul på emnet i et tværfagligt regi. Det kan forhåbentligt bæres med videre i det arbejde, der givetvis kommer til at ske herfra.

 


Jordemoder Diana Vinther og overlæge Carsten Henriques
holdt hvert deres oplæg på TOF-konferencen. Den ene med stor begejstring for den engelske organisering af svangreomsorg og fødselshjælp, den anden med en påpegning af, at NICE-guidelines ikke rummer helt så stærk en evidens, som han kunne ønske sig. Men at der er brug for en mere ensartet vejledning af kvinderne i Danmark i forhold til valg af fødested, er de rørende enige om.