• Print
  • Bookmark and Share

Brasillien fører på kejsersnit

Årgang 2014, Nr. 5

Brasilien er det land i verden, som laver allerflest kejsersnit. Fødselslæge Fernanda Macedo mener, at lægerne er drevet af penge og komfort, og at børn og mødre betaler prisen.

Af: Asger Mow & Steffen Stubager, freelancejournalister

Under sin graviditet oplevede Andria Batitucci (tv), at en privat læge nægtede at hjælpe hende med en vaginal fødsel. Derfor valgte hun at føde hos Fernanda Macedo, som stræber efter, at kvinder føder naturligt.

Når brasilianske Fernanda Macedo hjælper kvinder med at føde, begynder det altid på en almindelig fødselsstue.

De andre læger på privathospitalerne iRio de Janeiro vælger oftest at gøre det i operationsstuen. Her er de nemlig tættere på skalpellen, anæstesien og mulighedenfor at foretage et kejsersnit.

- De assisterer næsten aldrig vaginale fødsler, og når de gør, er det med forventningen om, at noget vil gå galt. De føler sig mere trygge på operationsstuen, siger Fernanda Macedo.

Hun har arbejdet som fødselslæge på et privathospital i fem år og i ti år som overlæge på et af de offentlige hospitaleri Brasilien. Her har hun oplevet den udbredte brug af kejsersnit. Ifølge WHO blev der foretaget kejsersnit på 54 procent af de brasilianske kvinder fra 2006 til 2012. Det giver landet verdensrekord over den højeste andel af kejsersnit, og det bekymrer Fernanda Macedo.

- Mange af de her kejsersnit er unødvendige.Og det er børnene og mødrene, der betaler prisen, siger Fernanda Macedo.

Hun kæmper imod overflødig brug af kejsersnit og har derfor åbnet en selvstændig praksis, hvor hun stræber efterden vaginale fødsel.

Brasiliansk fødselskultur

Brasiliens verdensrekord har rødder ien fødselskultur, som går flere årtier tilbage.Traditionelt er fødsler blevet varetaget af læger, som ifølge Fernanda Macedo uddannes med en fundamental opfattelse af, at graviditet som udgangspunkter farlig for kvinder, og at alt potentielt kan gå galt under fødslen. Derfor er de meget tilbøjelige til at gribe ind og ty til kejsersnit.

Over årene er mængden af kejsersnit steget voldsomt. Aller hyppigst sker det på de private hospitaler, som står forgodt hver fjerde fødsel i Brasilien. Her er andelen af kejsersnit nu omkring 90 procent. Mange private læger, som Fernanda Macedo kender, afviser fuldstændigat hjælpe ved vaginale fødsler.

- Det handler mest om penge. Det er dybt utilstedeligt, siger Fernanda Macedo.

Private læger modtager nemlig den samme betaling fra forsikringsselskaber for en almindelige fødsel, som de gør foret kejsersnit. Og ved at planlægge kejsersnittene på forhånd kan lægerne nå op mod otte fødsler på en dag frem for at bruge en hel vagt på en enkelt langstrakt vaginal fødsel.

Men sundhedsepidemiologen Maria De Carmo Leal mener, at lægernes mulighed for at planlægge deres dag og tjene flere penge kun er en del af forklaringen. Hun siger, det i højere grad handler om, at lægerne grundlæggende mener, at kejsersnit indebærer den samme risiko for kvinden, som den vaginale fødsel.

- Desværre mangler der kendskab til evidensen, siger Maria De Carmo Leal, som har stået for flere undersøgelser af kejsersnit i Brasilien på forskningsinstituttet Fundação Oswaldo Cruz.

Det samme positive syn på kejsersnit eksisterer også på de offentlige hospitaler, hvor der ifølge forskeren foretages kejsersnit ved 46 procent af fødslerne. Ofte bliver kejsersnittene desuden foretaget af de samme læger, som bijobber påde offentlige og private hospitaler.

Alligevel kan man ikke klandre sundhedspersonalet for alene at stå med ansvaret for de mange kejsersnit, siger Mariade Carmo Leal. Der er tale om en samlet fødselskultur, hvor kvinder også selv efterspørger dem.

- Kvinderne er bange for smerten ved fødslen, og kejsersnit er en mulighed for at undgå den smerte. Selv i den offentlige sektor har kvinderne ret til smertelindring, men der er ikke altid tilgængelige anæstesilæger, siger Maria DeCarmo Leal.

Forskeren tilføjer, at den vaginale fødsel har dårlige vilkår i Brasilien. Lægerne bruger mange indgreb, så som vestimulerende medicin, klip i mellemkødet og pres på toppen af livmoderen, der anvendestil at afslutte fødslen hurtigere.

- Procedurerne er meget smertefulde og i de fleste tilfælde unødvendige, siger Maria De Carmo Leal.

Ifølge Paula Viana, som er sygeplejerskeog leder af en gruppe af kvindesagsforkæmpere i Recife, ønsker de fleste kvinder i begyndelsen af graviditeten at føde vaginalt. Men mange af dem bliver presset til et kejsersnit af lægerne, særligt de privatpraktiserende, som fremhæver de negative sider af en vaginal fødsel, eksempelvis at barnet kan blive kvalt i navlestrengen.

- Strategien, som de fleste læger bruger, er baseret på frygt, siger Paula Viana. På de offentlige hospitaler støder kvinderne desuden på, at det kan være svært at finde en ledig seng på fødestuerne, og derfor mister de ifølge Paula Viana modet til at gennemføre en almindelig, langstrakt fødsel.

- Mange af kvinderne har reelt ikke noget andet valg end kejsersnit, siger PaulaViana.

I et ekstremt tilfælde tidligere på året blev den 29-årige gravide kvinde Adelir Carmen Lemon de Goes tvunget til at få kejsersnit på et offentligt hospital. Lægerne insisterede på, at det var sikrest at foretage et kejsersnit, fordi barnet lå med numsen nedad. Den lokale domstol beordrede derfor kvinden hentet af politiet og ført ind på hospitalet mod hendesvilje.

Sagen udløste protester i Brasilien og flere andre lande, hvor kvinder protesterede for deres frie ret til selv at vælge.

Øger risikoen for både barn og mor

Den voksende andel af kejsersnit i Brasilien har konsekvenser. En undersøgelse viste i 2010, at 11,7 procent af børnene bliver født før uge 37. Brasilien er dermed i top ti over lande med den højeste andel præterme fødsler.

Med det hører en lang række sundhedsmæssige konsekvenser for barnet så som vejrtrækningsproblemer og infektioner, og er ifølge landets sundhedsministeriumen af hovedårsagerne til dødsfald blandt nyfødte, der er under en måned gamle.

- Kejsersnit øger risikoen for, at barnet skal i intensiv behandling, hvor spædbarnet risikerer at få livsfarlige infektioner. Opholdet kan samtidig betyde, at mor og barn adskilles i timerne efter fødslen, der igen kan få betydning for amningen, siger Fernanda Macedo.

Samtidig viser europæiske undersøgelser, at kvinder, der får kejsersnit, har tregange større risiko for at dø end ved normale fødsler.

På kort sigt er der en højere risiko for infektioner, komplikationer efter anæstesien, blødning og blodpropper, ligesom det kan være svært for kvinden at komme sig efter operationen. På længeresigt øger kejsersnit risikoen for, at moderkagen i en efterfølgende graviditet vokser sig fast i arret i livmoderen. Det kan udløse store blødninger og kan føretil, at livmoderen må fjernes.

- Kejsersnit har konsekvenser for senere graviditeter. Det øger risikoen for at moderkagen sætter sig unormalt, at der må foretages endnu et kejsersnit, og at fosteret eller moderen dør, lyder opsummeringenfra Maria De Carmo Leal.

Brasilien vil vende udviklingen

Brasiliens regering investerede i 2014 43 milliarder dollars i forbedrede forhold for kvinder og børn, så Brasiliens høje dødelighed hos både mødre og børn kan nedbringes. Pengene skal blandt andet gå til undersøgelser af de gravide, sikre forhold under fødslen og omsorg for børnene op til to-års alderen. Det er målet at ændre praksisser, der skader kvinder og børn og her er den udstrakte brug af kejsersnit nævnt som en skadelig praksis. Fødslerne skal gøres mere menneskelige. Indsatsen består i at undervise kvinder og sundhedsfolk i fordelene ved vaginale fødsler. Historisk har jordemødre ikke været en del af sundhedsvæsnet i landet. Nu uddanner man sygeplejersker i obstetrik, og lader dem være med til at varetagede ukomplicerede fødsler på flere offentlige hospitaler.

Samtidig indføres der bedre metoder på flere af de offentlige hospitaler for at stimulerede vaginale fødsler ved at få kvinderne til at slappe af med karbad og gåture.

Ifølge Maria Do Carmo Leal er det dog endnu ikke lykkedes at reducere mængdenaf kejsersnit betydeligt.

Og på privathospitalerne er det endnu sværere at vende udviklingen, fortæller Fernanda Macedo. Så længe der er en bedre forretning i at lave kejsersnit, vil lægernes tilgang næppe ændre sig.

Til gengæld ser fødselslægen et lille, men spirende oprør blandt kvinderne, som de senere år er begyndt at udveksle erfaringer gennem sociale medier. Herfra tror hun, løsningen skal komme.

- Det kommer ikke til at ændre sig, før kvinder begynder at råbe op og kæmpe for deres rettigheder. Det er klienterne, der skal ændre det private system, siger Fernanda Macedo.

Burde det ikke være den omvendte vej rundt?

- Jo, men det er desværre ikke sådan, tingene fungerer her. Jeg er meget pessimistisk over for, at lægerne pludselig skulle sige farvel til alle de penge.

Fakta

Brasilien har 198,7 millioner indbyggere, og der var 5,151 millioner graviditeter i landet (2012). Tre ud af fire børn fødes på de offentlige hospitaler, mens den sidste fjerdedel fødes på private klinikker.

Kilde: The State of the Worlds Midwifery 2014. UNFPA, ICM og WHO  

Ifølge verdensorganisat ionen WHO er det både skadeligt for et land at have en meget lav rate af kejsersnit såvel som en meget høj. Mens det optimale niveau endnu er ukendt, så anbefaler organisationen, at andelen ligger på mellem 5 og 15 pct.  

International sammenligning over andel kejsersnit:

Brasilien 54 %

Kypern 51 %

Iran 48 %

Dominikanske Republik 44 %

Mauritius 44 %

Danmark 21 %

Kilde: Fødsler ved kejsersnit i perioden 2006-2012. World Health Statistics 2014.