• Print
  • Bookmark and Share

Børn skal ikke ammes for enhver pris!

Årgang 2006, nr. 7

Kvinder skal have mulighed for at amme fuldt og helt, til barnet er omkring seks måneder. Hvis de har lyst. Men børn skal ikke ammes for enhver pris. Kvinder skal spørges direkte, om de har lyst til at amme. Og de skal have støtte til at stoppe, hvis amningen ikke fungerer.

Af: Tine Jerris

Der er ingen tvivl om, at det er godt for barnet, hvis det kan få sin mors mælk. De fleste kan trives fint med modermælk alene i det første halve leveår. Men den officielle danske ammepolitik handler ikke om at få så mange som muligt til at amme så længe som muligt. Hvis moderen ikke trives med at amme, er det bedst, at hun lader være. Den perfekte mor findes ikke. Og den gode mor vælger at stoppe amningen, hvis omkostningerne bliver for store. Fx hvis amningen bliver en hindring for en god relation mellem mor og barn.

Tilknytning kræver tæt kontakt
Tilknytning til andre mennesker er livsvigtig for barnets sundhed, både fysisk og psykisk — og tilknytningen sker ikke automatisk. Evnen til at knytte sig til andre er medfødt, men selve tilknytningen foregår i tæt kontakt mellem forældre og barn. Barnets tilknytning til forældrene er af stor betydning for barnets senere muligheder for at udvikle positive relationer, social kompetence og selvværd.

Amning giver mulighed for tæt kontakt mellem mor og barn. Men amning er hverken en forudsætning eller en garanti for en god relation. Barnets oplevelser i kontakten med moderen er vigtige, både for relationen mellem dem og for barnets tilknytning til andre.

Hvis amningen fungerer, får barnet en oplevelse af, at det er rart at være tæt på andre mennesker. Er amningen forbundet med blod, sved og tårer, kan barnet opleve, at tæt kontakt skaber konflikter. Hvis amningen ikke kan komme til at fungere, kan det derfor være bedst for barnet at få flaske. Moderen kan eventuelt malke ud, så barnet kan få hendes mælk i et eller flere måltider. Hun kan give barnet hudkontakt, mens hun giver flaske eller på andre tidspunkter. Og hun kan prøve at finde ud af, hvorfor det gik, som det gjorde.

Dokumenteret viden
Når amningen ikke lykkes, skyldes det ofte, at kvinden ikke har fået den støtte og information, hun skulle have. En vellykket amning er bl.a. afhængig af, at omsorgen fra sundhedspersonalet tager udgangspunkt i den enkelte families aktuelle situation - og samtidig er i overensstemmelse med den nyeste dokumenterede viden.

Et dansk studie viser, at kvinder får færre problemer med amningen, når dokumenteret viden bliver omsat til god klinisk praksis på et fødested. Andelen af kvinder, som havde problemer med brystspænding i de første dage efter fødslen, faldt fra 38 procent i 1995 til 15 procent i 2001 — og andelen, som havde for lidt mælk senere i forløbet, faldt fra 24 til 17 procent.

Viden om hvad der skal til, for at en amning kan lykkes, er større end nogensinde tidligere — og stadigt voksende. Det er fx dokumenteret, at børn, som får narresut i løbet af de første fem dage, bliver ammet i kortere tid end børn, som først bliver tilbudt sutten, når de er fem uger eller mere. Det skyldes sandsynligvis, at narresutten kan forstyrre både sutteteknikken og mælkeproduktionen, hvis den bliver introduceret, før amningen er godt i gang.

En spædbarnsvenlig strategi
Fødesteder, som er godkendt som spædbarnsvenlige, er forpligtet til at give spædbørnsfamilier præcis den information, de har brug for. Uanset om de ammer eller ej.

En kvinde må ikke føle sig presset til at amme. Hun skal støttes i at træffe de valg, som er rigtige for hende og hendes familie. Måske skal hun have at vide, at amning ikke er den eneste måde at opfylde barnets behov. Og hun skal opleve, at hun bliver mødt med respekt, hvis hun vælger at give flaske. Måske skal hun ligefrem have hjælp til at acceptere, at hun ikke skal amme, så hun stopper i tide.

Alle kvinder skal spørges, om de har lyst til at amme. Den fysiske forberedelse klarer kroppen bedst selv. Men det er en god idé at snakke om familiens ammetraditioner, om eventuelle erfaringer og om forventninger. Og det skal helst ske tidligt i graviditeten, inden fødslen bliver det, der optager forældrene mest. Kvinder, som ikke har lyst til at amme, skal have lejlighed til at snakke om, hvorfor de vælger fra, så de ikke er tvivl om, at det er det rigtige valg. Valget skal noteres i deres papirer, så de ikke skal forklare situationen igen på et senere tidspunkt.

Kvinder, som tidligere har haft problemer med at amme, skal have mulighed for at finde ud af, hvorfor det gik, som det gjorde. Det kan være svært at tænke tilbage på en drøm, som er endt i et mareridt. Men det er lettere, når der findes en forklaring. Hvis det viser sig, at det kunne have været anderledes, kan det måske endda lade sig gøre at forhindre, at historien gentager sig.  

Tine Jerris er kandidat i kommunikation og biologi. Er koordinator i Videncenter for Amning