• Print
  • Bookmark and Share

Bergman Bølgen

Årgang 2013, Nr. 5

Den nyfødtes mave rummer kun, hvad der svarer til en valnød. Derfor er hyppige måltider måske det mest hensigtsmæssige. Men at måltider med længere intervaller er et sundhedsmæssigt problem, afviser en ekspert i spædbarnsernæring

Af: Connie Mikkelsen, journalist. Illustration: Annette Carlsen

Fra Aalborg til Roskilde og fra Hvidovre til Kolding.

Siden Dr. Nils Bergman optrådte på Jordemoderforeningens konference i efteråret, er hans anbefalinger om hyppig amning af nyfødte på vej til at vinde indpas rundt om i landet.

Nils Bergmans forklaringer om at en babymave kun rummer, hvad der svarer til en valnød og tømmes på 60 minutter, bliver i dag videreformidlet til kommende og nybagte forældre på adskillige af landets føde- og barselafdelinger med anbefalinger om at give de nyfødte små hyppige måltider fremfor færre måltider med længere intervaller.

Sammenholdt med den nye viden om den neurologiske betydning af hud mod hud-kontakt den første tid efter fødslen, giver Bergmans budskaber dyb mening, lyder det fra jordemødrene, som Tidsskrift for Jordemødre har talt med i en rundringning (læs om jordemødrenes erfaringer på side 8).

Forelagt essensen af Bergmans anbefalinger lyder det desuden fra Kim Fleischer Michaelsen, der er professor i børneernæring på Københavns Universitet:

- Jeg synes, det lyder som en interessant ide, som det kunne være godt at se nærmere på. Bergman har også selv understreget, at der ikke er forskning bag hans anbefaling. Men princippet i at lade børnene selv regulere ammehyppigheden ved hele tiden at være i nærheden af deres mor, er bestemt fornuftig. Der findes ingen undersøgelser, der modsiger det. Desuden harmonerer det godt med, hvordan det foregår i mange traditionelle samfund, hvor barnet bæres rundt på moderen og spiser rigtig ofte. Så jeg tror ikke, det er så tosset.

- Derimod synes jeg, det lyder lidt drastisk, det, Bergman siger om de helbredsmæssige risici ved at overfodre nyfødte, hvis der er flere timer imellem måltiderne. Jeg vil i hvert fald ikke råbe vagt i gevær på det grundlag.

Bergmans budskaber

På konferencer i september 2012 i Odense og København fremlagde Dr. Nils Bergman fra Cape Town, Sydafrika, blandt andet disse videnskabelige fakta:

  • Uanset bryststørrelse svarer en enkelt mælkeejection til omtrent 20 ml. Præcis samme volumen har mavesækken på en uge gammel baby = størrelsen på en valnød.
  • En babymave på 20 ml tømmes på cirka 60 minutter, hvorefter blodsukkeret falder.
  • Hvis afstanden imellem måltiderne er større end 1-2 timer, udfordrer det en nyfødt, der er programmeret til at opfatte sultsymptomer som livstruende.
  • Barnet reagerer med at spise mere, end maven naturligt rummer, når det erfarer, at måltiderne måske tilbydes med 3-4 timers intervaller. Resultatet er, at barnets mavesæk overfyldes og barnet kommer til at lide af reflux.

Nils Bergman anerkender ikke reflux som en naturlig tilstand. Han kalder det ’The Gastric Overfilling Syndrome. En tilstand som skaber ubehag for barnet. Hvis barnet tilpasser sig en konstant tilstand af overfodring med op til en tredobling af mavesækkens volumen, kan det have sundhedsmæssige konsekvenser. Leveren belastes, glukoseniveauet forhøjes og på længere sigt øges risikoen for diabetes. Læs mere på www.skintoskincontact.com eller www.kangaroomothercare.com

Relateret artikel: Adskillelse er gift for nyfødte. Af Connie Mikkelsen, journalist. Tidsskrift for Jordemødre, årgang 2012, Nr. 11

Jordemødre bruger Bergman

Signe Seeberg Hansen, jordemoder, Kolding Sygehus:
Hos os har det spredt sig stille og roligt
”Der er ikke sket ændringer i retningslinjerne her hos os som direkte følge af temadagen, men det der blev sagt har stille og roligt spredt sig, så flere nu tænker over, at børnene har bedre af at spise oftere og dermed mindre mængder mad ad gangen.
Jeg er selv ret optaget af Bergmans budskaber. Jeg fortæller bl.a. forældrene, hvilke fordele der er ved hyppig amning, så de ikke skal blive bekymrede, hvis barnet melder sig hyppigt. Jeg forklarer dem, at mavesækken hos en nyfødt er på størrelse med en valnød, og at det ikke er godt for barnet at få for meget mad på en gang. Flergangsforældrene virker tit lettede over at høre det. Nogle af dem er måske tidligere stoppet med at amme, fordi barnet meldte sig ofte, og de derfor ikke troede, de havde mælk nok. Jeg gør også mere ud af at fortælle, at hjernen udvikler sig særligt godt, når den nyfødte ligger mest muligt hud mod hud hos sin mor eller far, også når barnet sover. Fordi søvnen så bliver bedre. Det hele handler om at give ro til at lade instinkterne udfolde sig, så ammeetableringen bliver lettere.”

Jette Hummelshøj, jordemoder, Hjemmefødselsordning Sjælland:
Vi tog straks hjem og lavede anbefalingerne om
”Vi var to fra Hjemmefødselsordningen, der deltog i konferencen i september, og vi var vildt begejstrede. Vi tog straks hjem og lavede vores anbefalinger om. Det kunne vi jo gøre uden videre, og jeg håber da også, at Sundhedsstyrelsen ændrer deres anbefalinger om ammehyppighed. Det gør de formentlig.
For mig personligt faldt der i hvert fald nogle ting på plads. Nemlig at de her børn skal spise meget oftere og meget mindre. Det er fascinerende så logisk, det er, at den nyfødtes naturlige ammecyklus skal hænge sammen med den naturlige søvn- og fordøjelsescyklus. Det giver jo fuldstændig mening. Ikke mindst for de flergangsfødende, der tidligere har kæmpet med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at amme hver 3.-4. time.
Jeg kender eksempler på mødre, der droppede amningen, fordi de troede, de havde for lidt mælk, når barnet skreg ind imellem måltiderne. Og jeg har selv været med til at anbefale kvinder at give barnet til faderen i de situationer, hvor barnet ville spise hele tiden - så barnet ikke kunne lugte moderens bryster! I dag fortæller vi i stedet forældrene, hvor vigtigt det er, at den nyfødte er tæt på sin mor mest muligt i de første uger, fordi alene moderens duft giver barnet tryghed.”

Liv Keiding, jordemoder, Hvidovre Hospital:
Hiver Bergman op af posen
”Vi har længe anbefalet hyppige amninger på Hvidovre: 8-12 gange i døgnet de første døgn efter fødslen. Men konferencen med Nils Bergman har styrket mig i, at det er den vej, vi skal. Jeg prøver i hvert fald at videreformidle det til forældrene, så de synes, det er OK, at barnet skal ammes så hyppigt.
I de tilfælde, hvor forældrene tvivler på, at det kan være rigtigt, at barnet er sultent igen efter en time, hiver jeg Bergman op af posen og forklarer, at forskningen tyder på, at det er bedst for nyfødte at spise lidt men tit, fordi mavekapaciteten er meget lille. Jeg forklarer også, at det kun er de første to uger, det er sådan. Allerede på dag 10 er barnets mavesæk vokset, så den er på størrelse med et hønseæg. Derefter bliver ammerytmen en anden, men de første fjorten dage kan mødrene lige så godt indstille sig på, at de ikke skal lave andet. De skal betragte det som en investering. Det fortæller jeg allerede i kons’en, så de kan være bedre forberedt.”