• Print
  • Bookmark and Share

Behandling uden bivirkninger

Årgang 2009, nr. 1

Kognitiv terapi er effektivt mod fødselsdepressioner. Det viser ny international forskningsoversigt, som bekræfter, hvad psykiatriprofessor Poul Videbech længe har erfaret i sin praksis.

Af: Connie Mikkelsen journalist

Dilemmaet kan forekomme næsten uløseligt, når man står overfor en gravid kvinde eller en nybagt mor med tegn på depression. Anbefaler man hende at tage antidepressiv medicin er dét galt, fordi man ikke ved nok om, hvordan medikamentet påvirker barnets udvikling - hverken hos fosteret eller det nyfødte barn, som ammes.

Råder man i stedet kvinden til at undgå medicinen, kan det være lige så slemt, fordi en ubehandlet depression kan have uoverskuelige, negative konsekvenser for hele den ramte familie, inklusive det lille barn.

Derfor, understreger psykiatriprofessor Poul Videbech, er det af uvurderlig betydning, at kvinder med tegn på depression under eller efter graviditeten så vidt muligt henvises til udredning hos en ekspert. Allerhelst en speciallæge i psykiatri, hvis ikke ventetiden bliver for lang.

En anden udvej
I rigtig mange tilfælde vil kvinden nemlig kunne behandles uden brug af antidepressiv medicin, hvis der er tale om en depression i let til moderat grad.

En ny international forskningsoversigt påviser således, at psykosocial og psykologisk behandling er effektivt i bekæmpelsen af fødselsdepressioner. Forskningsoversigten omfatter ni udenlandske undersøgelser med tilsammen 956 kvinder og to tredjedele af dem viser sig efter et år at være symptomfrie. Hvorimod det kun gælder for halvdelen af de kvinder, der har modtaget medicinsk behandling.

Resultatet kommer ikke bag på Poul Videbech, der igennem 15 år har opbygget en solid erfaring med kognitiv adfærdsterapi til kvinder - og mænd - med fødselsdepressioner.

- Fordelen ved denne terapiform er indlysende, fordi der ikke opstår problemer med medicin i modermælken, siger han.

Poul Videbech mener derfor, at adgangen til at få terapeutisk behandling bør lettes for kvinderne, og at man samtidig bør indføre en pålidelig kvalitetssikring på området, der i dag efter hans mening er for uigennemsigtigt.

Det er nemlig langt fra ligegyldigt, hvilken terapeutisk retning, man vælger. Den kognitive adfærdsterapi, der især går ud på at ændre fastlåste tankemønstre, ser for eksempel ud til at virke lidt bedre end andre terapiformer ifølge forskningsoversigten.

Videbechs metode
Poul Videbech forklarer, hvordan et terapeutisk behandlingsforløb hos ham typisk bygges op:

- Det helt afgørende første skridt er en omhyggelig gennemgang af kvindens symptomer. Som regel har hun ikke selv noget overblik, men opfatter sine symptomer som ét stort, usammenhængende kaos.

- Dernæst gør jeg meget ud af at fortælle, at det drejer sig om en depression, altså en psykisk sygdom, som hun ikke selv kan gøre for. Det er vigtigt, fordi de fleste er plaget af skyld og skam, som så resulterer i yderligere selvbebrejdelser. Altså en selvforstærkende, ond cirkel.

Punkt tre er inddragelse af kæresten/ægtefællen og eventuelt også kvindens forældre for at sikre, at de forstår, hvad der er på færde.

- Særligt i 70’erne var det populært at antage, at de nærmeste pårørende var en del af problemet, men i dag opfattes de som en del af løsningen, som ressourcepersoner, man med fordel kan trække ind i behandlingen, forklarer Poul Videbech.

Et af hans væsentlige fokuspunkter er at forhindre, at familien falder fra hinanden. En skilsmisse er en latent trussel i den akutte fase af en fødselsdepression, og derfor er det vigtigt at understrege overfor parret, at tilstanden ikke er permanent.

- Det er meget tit, at parforholdet hænger i laser, når de kommer til mig, så jeg beder dem altid om at stoppe eventuelle overvejelser om at gå fra hinanden, i hvert fald mens behandlingen står på, siger Videbech.

Det svære hensyn
Punkt fire i hans behandlingsstrategi er at lære kvinden at tage hensyn til sig selv.

- Kvinder, der rammes af en fødselsdepression, er tit mennesker, der stiller meget store krav til sig selv, og når de så ikke kan leve op til de krav, forstærker det deres uhensigtsmæssige adfærd, forklarer han.

Poul Videbech nævner et eksempel fra sin praksis: En kvindelig præst som var ramt af en svær fødselsdepression.

- Selv om hun havde det meget skidt, syntes hun stadigvæk, hun skulle være noget for andre mennesker. Det lå meget dybt forankret i hende, men hun var nødt til at lære at tage hensyn til sig selv først for at blive rask. Det lyder banalt, men er det overhovedet ikke, understreger han.

- Vi var nødt til at gå i detaljer med, hvem hun havde talt med, hvad de havde sagt, og hvad hun havde gjort sig af tanker bagefter. På den måde fandt vi ud af, at der var en hel masse ting, som hun stadig tog sig af på trods af sin dårlige tilstand.

Den pågældende var nødt til at blive sygemeldt i en periode for at blive befriet for alle belastninger, og efter et terapiforløb på trefire måneder, var hendes overskud til at yde andre omsorg vendt tilbage.

Depressionens væsen
Forløbet af en fødselsdepression kan dog ikke sættes på formel, understreger Poul Videbech. Det kan være vidt forskelligt, men det hyppigste er, at symptomerne mærkes tre-fire måneder efter fødslen. I de tilfælde er sundhedsplejersken eller den praktiserende læge de nærmeste til at råbe vagt i gevær.

Som jordemoder skal man imidlertid være opmærksom på, at en del kvinder kan have begyndende symptomer allerede under graviditeten. Faktisk gælder det for cirka en tredjedel.

Fødselsdepressioner varer ubehandlede i cirka et halvt år, derefter svinder de af sig selv. Hos nogle varer de få uger, men de kan også blive kroniske og vare i flere år, og meget tyder på, at hvis en depression ikke behandles, øges risikoen for at den vender tilbage.

Undersøgelser viser, at det kun er omkring 30 procent, der kommer i behandling, oplyser Poul Videbech.

Fødselsdepressioner findes i alle sværhedsgrader fra livstruende tilstande til meget milde tilfælde, der muligvis kan afhjælpes af en forstående ægtefælle, en god sundhedsplejerske eller en jordemoder med rettidig omhu og blik for de tidligste symptomer. Jo tidligere, man får hjælp, jo lettere er det at blive rask.

Fornemmer man for eksempel, at en gravid tumler med en belastende grad af angst, er der grund til at være på vagt, tilråder Poul Videbech. Angst er et hyppigt symptom på en række psykiske lidelser, blandt andet depression.

 

Forskningsoversigt:

Dennis C-L, Hodnett E: ”Psychosocial and psychological interventions for treating postpartum depression.” Cochrane Collaboration, 2008

 

En kompliceret afvejning
Poul Videbech understreger, at kognitiv terapi ikke er nogen mirakelkur i forhold til kvinder med fødselsdepression.

- Man regner med, at det virker på 50-60 procent af de syge, og derfor er det vigtigt, at vi også råder over andre former for behandling som for eksempel antidepressiv medicin, siger han.

I svære tilfælde af fødselsdepression kommer man ikke uden om medicinsk behandling. Der bør dog altid foretages en grundig afvejning for og imod, inden man ordinerer antidepressionsmidler til gravide eller ammende kvinder. Teoretisk er der en risiko for, at de aktive stoffer i medicinen via moderens blodbane eller via modermælken kan forstyrre udviklingen hos fostret eller det nyfødte barn.

Eventuelt kan man foreslå kvinden at afbryde amningen, mens den medicinske behandling står på, men det vil også rumme negative bivirkninger for barnet.

Risikoen for, at barnet bliver påvirket af medicinen, skal opvejes mod, hvor vigtigt det er, at kvinden bliver behandlet medicinsk, og her bør man tage i betragtning, at en forværring af moderens tilstand også kan forstyrre barnets emotionelle udvikling, dels fordi mor-barn relationen bliver belastet, dels fordi skilsmisserisikoen stiger, og endelig fordi moderens tilstand i yderste konsekvens kan blive livstruende for både hende selv og barnet.

Problematikken er indviklet og bør ideelt set altid drøftes med en speciallæge i psykiatri, mener Poul Videbech.

 

Kildehenvisning:
Poul Videbech, Amning og medikamentel antidepressiv behandling, Ugeskrift for Læger, april 2002 (1;164 (14):1914-9). Findes på www.ufl.dk  

Poul Videbech er professor dr.med, speciallæge i psykiatri og ledende overlæge ved Center for Psykiatrisk Forskning under Århus Universitetshospital. Som godkendt vejleder i psykoterapi har han igennem 15 år haft patienter i behandling for fødselsdepression og angstlidelser. Sideløbende har han forsket i disse sygdomme og skrevet en række videnskabelige artikler. På Poul Videbechs hjemmeside www.videbech.com kan man læse en udførlig beskrivelse af både symptomer, forebyggelse og behandling.


Fødselsdepression

Hyppighed
I de fleste af disse undersøgelser finder man en hyppighed af fødselsdepressioner på mellem 6 og 10.

Symptomer
Angst og tvangstanker er fremherskende symptomer ved fødselsdepression sammen med de depressive symptomer. Enkelte undersøgelser tyder også på, at behandling af fødselsdepressioner stiller særligt store krav til psykiateren i forhold til andre depressioner, fordi disse depressioner ofte responderer langsommere på behandling end andre depressioner. Hvis man har haft en fødselsdepression, har man også forøget risiko for senere i livet at få depressionen, også uden forbindelse med fødsler.

Forløb
Fødselsdepressioner kan komme på alle tider efter en fødsel. De værste starter få uger efter fødslen og kan udvikle sig meget voldsomt, evt. blive til en egentlig psykose. Det hyppigste er dog, at de starter 3 til 4 måneder efter fødslen.
Depressionen vil oftest udvikle sig snigende, men man kan også se meget voldsomme og hastigt udviklede tilfælde. De mest akutte tilfælde kan være fuldt udviklede i løbet af få dage, men det er sjældent.
Man skal også være opmærksom på, at en del kvinder kan have begyndende symptomer allerede under graviditeten. I cirka en tredjedel af alle tilfældene har kvinder med fødselsdepressioner haft begyndende angst eller depressive symptomer allerede før fødslen.

Behandling
Fødselsdepressioner varer ubehandlede i ca. år, derefter svinder de af sig selv. Hos nogle varer de få uger, men de kan også blive kroniske og vare i flere år. Meget tyder på at hvis en depression ikke behandles øges risikoen for at den vender tilbage.

Symptomer på depression
Lammelse af følelserne, træthed, nedsat selvtillid og selvfølelse, selvbebrejdelser, selvmordstanker, tænke- og koncentrationsbesvær, agitation og hæmning, søvnforstyrrelser, appetitten, angst, tvangstanker og -handlinger.