• Print
  • Bookmark and Share

Akademisk jordemoder

Årgang 2012, Nr. 12

Hvordan kan en øget akademisering af jordemødre kombineres med udvikling af klinikken og det gode håndværk? Udsigten til en kandidatuddannelse for jordemødre og Jordemoderforeningens mål om, at hver femte jordemoder skal have en akademisk overbygning, blev hovedemnet for debatten på Jordemoderforeningens kongres, der blev afholdt 5. november.

Af: Anne-Marie Kjeldset

I de kommende år bliver der sat turbo på akademiseringen af jordemoderprofessionen. Det sker, når en jordemoderforankret akademisk videreuddannelse med stor sandsynlighed slår dørene op for studerende i 2014 og når to opslåede professorater på jordemoderområdet bliver besat.

Det øgede fokus på en akademisk uddannelse, der rækker ud over bachelorniveauet, glæder Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen.

- Jordemoderforeningen har været i tæt samarbejde med ledere, forskere og udviklingsjordemødre om dette fokus. Og mon ikke vi får let ved at udpege områder, hvor en forskningsindsats er nødvendig? Dokumentation, faglighed og implementering skal gå hånd i hånd, sagde Lillian Bondo i den mundtlige beretning på foreningens ordinære kongres i Odense den 5. november.

Der var både glæde og tilfredshed med udsigten til kandidatuddannelse og professorater. Men der var også røster, der ville vide, hvordan det går med oprettelsen af en klinisk specialistuddannelse, der har været på tegnebrættet i nogle år.

- Det er svært at få armene ned i begejstringen over, at vi har en akademisk overbygning og to professorater i udsigt. Men hvor står uddannelsen som klinisk specialist og hvor skal den ligge, spurgte Charlotte Bjerre, formand for Lederkredsen.

Også fra en anden jordemoderleder, Katrine Hornum Stenz, lød en opfordring til at prioritere udviklingen af klinikken.

- Vi skal ikke falde i et akademisk hul. Forskere skal være tæt på klinikken, og vi skal passe på ikke at blive mere akademiske end, at forskning får indflydelse på klinikken, sagde hun.

- Arbejdet med en klinisk specialistuddannelse er sat i anden række til fordel for kandidatuddannelsen, sagde Lillian Bondo, men det betyder ikke, at udviklingen af håndværket og den kliniske praksis er sat på standby. Det er vigtigt at holde fast i den klinisk dygtige jordemoder.

- Mantraet fra Syddansk Universitet (som planlægger den monofaglige kandidatuddannelse for jordemødre, red.) er, at en kandidatuddannelse skal være tæt på klinikken. Den klinisk arbejdende jordemoder er lige så vigtig for den akademisk arbejdende eller forskende jordemoder som omvendt. Vi kommer ikke til at tage alle de klinisk dygtige jordemødre over i en ren akademisk bane, sagde foreningens formand, der lovede, at der også bliver arbejdet videre med uddannelsen til klinisk specialist.

Udviklingen hen mod en monofaglig kandidatuddannelse for jordemødre har været lang og har haft flere mellemstationer. En af dem var den første videreuddannelse for jordemødre, der blev oprettet i 80’erne.

- Jeg jublede, da vores videreuddannelse startede, fortalte Vibeke Milne.

- Men det er meget at satse på, at 20 procent af alle jordemødre skal være akademikere. Og ambition er ikke kun akademisk arbejde eller forskning. Jeg har også en ambition om, hver gang jeg går ind på en fødestue, at jeg med mit håndværk og min viden gør det bedst mulige for kvinden og familien, sagde hun.

Det fik Kit Dynnes Hansen, næstformand i Jordemoderforeningen, til at drage en parallel til tandlægefaget.

- Det er ikke godt nok, at vi udelukkende har dygtige klinikere. Tandlæger, for eksempel, de er akademikere, men de er også dygtige håndværkere. Vi skal på samme måde evne selv at danne, udvikle og profilere vores fag – ellers er vi ikke med på vognen. Når vi sigter mod, at 20 procent bliver akademikere, så er det for, at de skal være med til at udvikle klinikken. Det er ikke 20 procent uden kontakt til klinikken, vi taler om, sagde næstformanden.

Maja Esmann spurgte til, hvordan akademisk uddannede jordemødre skal aflønnes. Hun kender selv som tillidsrepræsentant på et universitetshospital til problematikken.

Og det er en udfordring at få indplaceret jordemødre med videreuddannelser på kandidat-, master- og ph.d.-niveau, erkender Lillian Bondo.

- I Sundhedskartellet arbejder vi på ved OK13 at få lagt et fælles spor, så også sundhedspersoner med videreuddannelser kommer til at kunne se sig selv lønmæssigt i vores overenskomster.

Det skal være frivilligt
Jordemoderforeningen har en målsætning om, at der er oprettet kontinuitetsmodeller for eksempel i form af kendt jordemoder- ordninger på alle fødesteder i 2014. Alle regioner på nær Hovedstaden kan i dag tilbyde kendt jordemoder til udvalgte gravide, men endnu ikke på alle fødesteder.

Mange jordemødre trives med at arbejde i ordningerne, hvor de typisk har vagt døgnet rundt i en uge og fri det meste af den næste. Men der er også jordemødre, der ikke har lyst eller mulighed for de lange perioder på kald. Og det skal der tages hensyn til i foreningens politik for indgåelse af aftalerne.

- Kendt jordemoder-ordning er i politisk medvind, og vi får flere og flere af dem. Det er vigtigt, at vi som forening har fokus på frivillighed og ordentlighed omkring disse ordninger. For nogle er det ubærligt at skulle arbejde som kendt jordemoder, sagde Eva Skovrind, formand for Region Sjælland.

Lige nu findes problematikken på enkelte mindre fødesteder, hvor flertallet af jordemødre arbejder i kendt jordemoderordning.

Aftale om kendt jordemoder-ordninger indgås mellem ledelse og tillidsrepræsentant på det enkelte arbejdssted med udgangspunkt i rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler. Uden aftale, ingen kendt jordemoder-ordning.

- Det må aldrig blive sådan, at hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, så kan man gå. Hvis en aftale ikke er god nok, så skal den ikke indgås, eller hvis den viser sig dårlig, så skal den varsles til genforhandling, sagde Lillian Bondo.

Mange veje
Selvom tal fra regionerne viser, at antallet af jordemoderstillinger på basisområdet er steget, så hører det stadig til sjældenhederne, at de nyuddannede går direkte fra uddannelsen ud i et fast job.

- Tvunget af krisen og dens følger for det offentlige arbejdsmarked bliver de nyuddannede nødt til at tænke ud af boksen, og helt automatisk kommer de til at gå efter de tanker, som vi også drøftede på sidste kongres, nemlig jordemødre i det brede kompetencefelt, sagde Lillian Bondo i beretningen. De nye jordemødre tager arbejde i udlandet, de arbejder på områder, der ikke tidligere har været bemandet med jordemødre. En del er allerede i gang med eller på vej til at tilbyde private ydelser til gravide.

Mange af de nyuddannede jordemødre, der søger beskæftigelse på en fødeafdeling, bliver tilknyttet som timelønnede. Som overenskomsten er formuleret i dag, får man ikke pension, hvis man er timelønnet og ikke tidligere har haft fast eller månedslønnet ansættelse. Det vil foreningen have ændret. Derfor er der stillet krav til de kommende forhandlinger med arbejdsgivermodparten Danske Regioner om pensionsdækning for timelønnede. Foreningen ser også gerne, at pensionen af særydelser forbedres. I dag får jordemødre 2 procent i pension af bl.a. de ulempetillæg, der gives for aften- og natarbejde, mens pensionen på grundlønnen er 13,13 procent. Kravene til de kommende forhandlinger skal imidlertid prioriteres meget stramt, da den økonomiske ramme, der forventes at være til forhandling, er yderst beskeden.

- Hovedbestyrelsen har valgt at prioritere, at den forventede ramme ved OK13 bruges til generel lønstigning til alle, så reallønnen sikres bedst muligt. Projektet med at pensionsdække særydelser bør også fremføres så langt, det kan give mening. Det er et ligelønspolitisk vigtigt krav, også selv om pengene er meget små ved de kommende forhandlinger, sagde Lillian Bondo.

Mange deltidsansate jordemødre
69 procent af jordemødre ansat i regionerne arbejder på deltid. Det er den højeste andel deltidsansættelser set i forhold til sammenlignelige fag. Jordemoderfaget er samtidig et af de fag, der har mest natarbejde.

- Hvad er baggrunden for, at så mange arbejder på deltid, ville Inge Christiansen vide.

- Det er et vilkår i jordemoderfaget, at man arbejder hele døgnet. Mange jordemødre vælger nedsat tid alene med henvisning til natarbejdet – det bliver altså en personlig strategi for at udholde natarbejdet. Derfor stiller vi også krav til overenskomstforhandlingerne om, at den enkelte jordemoder i stedet for udbetaling af ulempeydelserne skal have ret til at nedskrive normen i forhold til det antal nattevagter, hun har, sagde Lillian Bondo

Strateginotatet
Kongressen i 2008 besluttede at udarbejde en strategi for foreningens fremtidige arbejde med henblik på beskæftigelse, uddannelse og forskning, svangreomsorgens struktur, ledelse, det gode arbejdsliv og fagets status. Strategien blev udarbejdet i de første måneder af 2009 med udgangspunkt i en række medlemsmøder landet over og mundede ud i det, der nu kaldes ’strateginotatet’. Notatet er under konstant revision og både kongressen i 2010 og nu i 2012 blev bedt om at tage stilling til en række ændringer.

Ændringerne, som kongressen blev bedt om at tage stilling til ændrer ikke grundlæggende på retningen i foreningens arbejde.

- Hensigten (med de forslag til ændringer, red.) har først og fremmest været at forsøge at ”vinge af”: hvad har vi opnået, hvad er vi fortsat på sporet af, og hvad er fortsat lidt mere vidtrækkende mål, som måske skal have en anden drejning end vi hidtil har givet det. Det kan måske vække til forundring, at nogle af målene forekommer blot at være skubbet længere ud i fremtiden, når man nu fornuftigt nok sidder og læser begge strategipapirer igennem. Og det er jo rigtigt, at vi ikke har indfriet alt i 2010 versionen. Men samtidig kan vi jo konstatere, at nogle af de forhold, som vi har viet meget opmærksomhed, har vist sig at få den rette vej. Så skærper vi formuleringerne, stiller større krav, eller sletter det konkrete mål og løfter overliggeren, sagde Lillian Bondo i sit oplæg til debat om strategien.

Hvem arbejder foreningen for? Kvinderne? Eller jordemødrene?
- Det er et oplagt spørgsmål at stille, når man betaler kontingent til en forening, der har som højeste prioritet at arbejde for gode vilkår for jordemødre og jordemødres ydelser til samfundet. Svaret er mere komplekst: Foreningen er jordemødrenes, den arbejder for jordemødrene og det gør vi blandt andet ved også at arbejde for, at alle gravide, fødende og barslende får den omsorg og behandling, som netop de har brug for. Det er gennem den aktive og kvalificerede indsats fra jordemoderforskere, udviklingsjordemødre, jordemoderledere, basisjordemødre, privatpraktiserende jordemødre, at vi viser, hvad vi er værd for samfundet, sagde Lillian Bondo i den mundtlige beretning.

Ministerbesøg
For første gang i Jordemoderforeningens historie var der ministerbesøg ved kongressen. Sundhedsminister Astrid Krag fortalte, at Sundhedsstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på nye anbefalinger for svangreomsorgen, der er tilpasset den situation, at de fleste kvinder føder ambulant. Den kortere tid på fødegangen betyder, at det bliver endnu vigtigere, at de fødende kvinder får omsorgstilbud fra regioner og kommuner til tiden. - Derfor udstikker anbefalingerne retningslinjer for samarbejdet mellem regioner og kommuner. Det vil sige retningslinjer for de tilbud, som I – sammen med sundhedsplejersker og sygeplejersker – giver de nye familier i den første tid efter fødslen. Anbefalingerne rokker dog ikke ved, at det fortsat skal være jordemødre, der varetager barselbesøg, hørescreening, PKU-tagning og efterfødselssamtale, sagde sundhedsministeren.

Bachelorpris 2012
Bachelorprisen blev uddelt for anden gang. Jordemoderforeningen næstformand, Kit Dynnes Hansen, begrundede prisen: - Vi overrækker bachelorprisen for at give anerkendelse til dygtige jordemødre og for at udbrede den viden, der ligger i projekterne. Første præmien, der bliver fulgt af 8.000 kr. gik til Carina Grønkjær, Ellen Mundbjerg Madsen og Johanne Gredal Knudsen for en opgave med titlen ’Aktiv behandling af efterbyrdsperioden’. Anden præmien og 3.000 kr. gik til Anette Buus og Lea Dahl Kristiansen for en opgave med titlen ’Læring - Hvordan styrkes jordemoderens kompetencer, således at hun kvalificerer sin vurdering af CTG’. Tredje præmien og 1.000 kr. gik til Katja Marie Schwartz Suneson, Kriselle Marie Sison Christensen og Helene Beck for en opgave med titlen ’Snakken om evidens og evidensen om snakken’.