• Print
  • Bookmark and Share

Skrivevejledning for faglige artikler

Faglige artikler bringes som

  • Fagligt Indstik 
  • Artikel

Generelt om faglige artikler

Faglige artikler kan have deres udgangspunkt i forsknings- og udviklingsprojekter, afhandlinger/specialer fra kandidat/master/ph.d./bachelor studier, litteraturgennemgang, jordemoderfaglige projekter, så som deltagelse i konferencer mv. Tidsskriftet modtager også gerne artikler fra studerende på grunduddannelsen.Artiklerne vurderes af redaktøren og eventuelt af eksterne eksperter og redigeres i samarbejde med forfatteren.

Følgende er til inspiration for forfattere af faglige artikler:

  • Indled artiklen med et kort resume af artiklen (ca. 500 anslag inkl. mellemrum) 
  • Hvad er baggrunden for at du skriver om dette emne? 
  • Begræns antallet af emner, du behandler i artiklen. 
  • Hvordan kan den viden, du har fundet/beskriver i artiklen, bruges i den praktiske jordemoderverden?

Omfang

Omfanget af faglige artikler aftales med redaktøren, men det ligger typisk på 8 -12.000 anslag inkl. mellemrum.

Typer af faglige indlæg

Faglige indlæg er opdelt i forskellige typer for at gøre det nemmere for både forfatter og redaktør.

Artikler fra studerende på grunduddannelsen

Bachelorprojekter:
Indlæggets omfang aftales med redaktøren, men vil typisk ligge på 5.000 anslag inkl. mellemrum.

Beretning fra valgfri periode:
Indlæggets omfang aftales med redaktøren, men vil typisk ligge på op til 3.000 anslag inkl. mellemrum. Illustrationer i form af fotos mv. er velkomne. Se generel skrivevejledning .

Faglige artikler fra studerende, jordemødre og andre fagpersoner

Flere typer af faglige artikler bringes i Tidsskrift for Jordemødre:

Forskning på vej: Baggrund, formål, design metode, økonomi, forventet afslutning og kontaktadresse. Se eksempel: Forskning på vej: Et jordemoderfagligt forskningsprojekt m.h.p. at nedbringe antallet og graden af fødselsbristninger 

Litteraturgennemgang: Se for eksempel: Fordele og ulemper ved tidlig eller sen afnavling, Tidsskrift for Jordemødre nr. 5, 2010, side 16-19 

Udviklingsprojekter: Se for eksempel: Referenceintervaller for laboratorieprøver hos raske gravide og barslende, Tidsskrift for Jordemødre nr. 12, 2010, side 18-20

Forskningsprojekter: Igangværende projekter, delresultater, resultater mv. Se eksempel.

Beskrivelse af praksis: Omtale af videnskabelige artikler fra andre tidsskrifter.

Ph-d-projekter

Vi bestræber os på at bringe artikler fra alle jordemoderelevante ph.d.-projekter gennemført af jordemødre.

Omtale af dato/sted for præsentation/forsvar af ph.d.-projekter er ligeledes velkomne. Disse bringes i det førstkommende tidsskrift.

Master- og kandidatprojekter

Følgende er til inspiration for forfattere af faglige artikler:

  • Indled artiklen med et kort resume af artiklen (ca. 500 anslag inkl. mellemrum) 
  • Hvad er baggrunden for at du skriver om dette emne? 
  • Begræns antallet af emner, du behandler i artiklen. 
  • Hvordan kan den viden, du har fundet/beskriver i artiklen, bruges i den praktiske jordemoderverden?

Fagligt Indstik

Tidsskrift for Jordemødre bringer Fagligt Indstik, der har til formål at formidle længere artikler om forskning, kliniske udviklingsprojekter, uddannelsesprojekter og ny viden generelt end det er muligt i Tidsskrift for Jordemødre.

Artiklerne skrives af jordemødre og andre fagfolk. Artiklerne vurderes af redaktøren og eventuelt af eksperter på det pågældende område.

Indlæg, der bringes i Fagligt indstik, bliver redigeret, men bliver ikke illustreret og sat op, som i det øvrige blad. Artikler i Fagligt indstik kan være større end artikler i det øvrige blad.

Artikler til Fagligt indstik må max fylde 12-13.000 anslag inkl. mellemrum eller efter aftale med redaktøren.

Redaktør Anne-Marie Kjeldset
E-mail: amk@remove-this.jordemoderforeningen.dk
Telefon: 46 95 34 04 / 21 76 64 04