• Print
  • Rss
  • Bookmark and Share

Skrivevejledning for boganmeldelser

Vil du anmelde en bog?

Titler på bøger, videoer mv., som redaktionen modtager, bliver lagt på Jordemoderforeningens hjemmeside. Her finder du en liste over bøger som er anmeldt, bøger der er reserveret til anmeldelse, samt bøger der endnu ikke er anmeldt. Gå til boglisten.

Hvis du er bekendt med udgivelser, der er relevante for jordemødre, men som ikke fremgår af listen, så kontakt redaktøren. Forlagene er oftest interesserede i at få en omtale i bladet og leverer derfor gerne bøgerne.

Anmeldelser/omtaler bringes her på hjemmesiden og/eller i Tidsskrift for Jordemødre.

Hvis du er interesseret i en titel og indstillet på at skrive en anmeldelse/omtale af bogen, så skriv til: amk@remove-this.jordemoderforeningen.dk under emnet Anmeldelse. Hvis bogen ikke allerede er optaget, sender vi den til dig.

Vi forventer at få en anmeldelse/omtale retur inden for otte uger. Til gengæld må du beholde bogen.

Anmeldelsesvejledning

Anmeldelsen må max fylde 2.500 anslag inkl. mellemrum. Vi har ikke en fast procedure for, hvad en anmeldelse skal indeholde, men vi lægger vægt på, at bogen anmeldes ud fra de betingelser, den er blevet til på.

Følgende punkter er ofte relevante at have med i en anmeldelse:

  • Et kort resume af bogens indhold/mål 
  • Bogens målgruppe 
  • Er bogen relevant for jordemødre og hvorfor? 
  • Indfrier værket sit/sine mål? 
  • En anmeldelse må gerne være kritisk, men ikke postulerende

Du skal altid efter anmeldelsen skrive bogens titel, forfatter, forlag, omfang og pris. Du kan hente oplysningerne hertil fra det brev, som forlaget oftest vedlægger bogen. Omtalen af titel, forfatter mv. regnes ikke med i det maksimale antal anslag, som anmeldelsen må fylde.

Redaktør Anne-Marie Kjeldset
E-mail: amk@remove-this.jordemoderforeningen.dk
Telefon: 46 95 34 04 / 21 76 64 04