• Print
  • Bookmark and Share

Den lange fortælling om øremærkede midler til svangreomsorgen – centrale dokumenter

03. november 2015

Igennem mange år har Jordemoderforeningen arbejdet for at få sat et hegn om den store forebyggelsesopgave, som svangreomsorgen (også) udgør, i det amtslige og siden regionale sygehusvæsen. Uden synderlig lydhørhed fra arbejdsgiver eller ministerium.

I sommeren og efteråret 2014 var der en række artikler i medierne om konsekvenserne af besparelser på landets fødegange og de ekstra opgaver, der fremkommer inde på selve fødegangen, når man dels sparer på fødselsforberedelse, dels vedtager nye retningslinjer omkring igangsættelser og endelig laver besparelser på barsel ved, at de gravide skal føde ambulant.

I forlængelse af medieinteressen producerede Danmarks Radio en udsendelse om travlheden og konsekvenserne heraf. Se udsendelsen (kan ses indtil 5. november)

Udsendelsen fik Danske Regioner til at skrive til Folketingets sundhedsudvalg den 29. oktober 2014 - Læs brevet

Desværre et brev med flere misforståelser, hvorfor Jordemoderforeningen dagen efter sendte dette brev til sundhedsudvalget - Læs Jordemoderforeningens brev

I samme periode havde den daværende SR-regering fremlagt forslag til Finanslov for 2015 og frem. Her var der et sundhedsudspil på i alt 5 mia. Det var de store områder, der skulle tilgodeses. Således var der blandt andet sat 1,1 mia af til kræft, 1,5 mia til kroniske sygdomme og 1,0 mia til styrkelse af den praktiserende læge.

I finanslovsforhandlingerne blev der indgået forlig med SF og EL. Udover SR-regeringens udspil på 5 mia blev der enighed om at afsætte yderligere 1,5 mia til andre områder. Disse midler måtte nødvendigvis gå til andre områder end i regeringens udspil, og en del af disse midler gik til svangreomsorgen: 35 mill. i 2015 og 75 mill. i 2016, 2017 og 2018.

Aftalerne er at læse på Finansministeriets hjemmeside (se side 9 og frem).

Aftalen medførte kraftige reaktioner fra enkelte regionspolitikere og sundhedsøkonomer med et budskab om, at der var ansat flere jordemødre samtidig med færre fødsler. Det skete uden, at samme politikere og økonomer havde sat sig ind i situationen i de detaljer, der gør, at man forstår emnet. Der var ikke kommet flere jordemødre på selve de afdelinger, hvor fødende modtages og børn fødes, og samtidig var opgaverne til hver enkelt fødsel steget markant med baggrund i mere medicinsk igangsættelse, flere komplicerede forløb hos ældre, flerfold, fertilitetspatienter og overvægtige kvinder, og flere ambulante fødsler, der medfører overflytning af opgaver fra de bortsparede barselsafdelinger til fødeafdelingen.

Derfor måtte Jordemoderforeningen i december 2014 lave dette dokument, der blev delt med politikere, sundhedsministerium og medier - Læs dokumentet

Samtidig havde Liselott Blixt (sundhedsordfører for DF) stillet Sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup en række §20-spørgsmål om travlheden på fødegangene. De blev besvaret i februar 2015. Spørgsmålene og svarene er her, hvor man kan bladre

Særligt svaret på det første spørgsmål (251) viste, at ministeriet havde fået misvisende tal fra Danske Regioner, som de videreformidlede på trods af, at Jordemoderforeningen allerede i december 2014 havde påvist, at der ikke er ansat flere hænder til fødegangene. Svaret var ekstra problematisk, fordi det på side 3 udstiller, at hverken Danske Regioner eller ministeriet er helt klar over, hvilke personalegrupper, der arbejder på de specifikke afsnit, hvor kvinder føder.

Derfor lavede Jordemoderforeningen et notat i slutningen af februar 2015, som indgik i Folketingets Sundheds- og forebyggelsesudvalgs behandling.

Sundhedsministeren endte med at anerkende og tage Jordemoderforeningens notat til efterretning.

På baggrund af debatten vedtog et samlet og enigt Folketing derefter følgende:

Folketingets partier er enige om, at alle fødende skal have så god en fødselsoplevelse som muligt. Det betyder bl.a., at sundhedsvæsenets indsats over for forældre og nyfødte skal følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen. 

Folketinget noterer sig, at der i finansloven for 2015 er afsat 35 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. årligt fra 2016 til et løft af kvaliteten på fødeafdelingerne. Midlerne skal anvendes til en styrket indsats, herunder øget personale og initiativer, som indfrier Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til svangreomsorg.
Folketinget opfordrer til, også i lyset af den debat, der har været om, at jordemødrene oplever travlhed, at midlerne anvendes til at sikre, at der skabes trygge forhold under og efter fødslen, så nye familier får den bedst mulige start.
Folketinget opfordrer ministeren til at holde fokus på udmøntningen af midlerne i regionerne og følge udviklingen i kvaliteten samt til at orientere Folketinget herom.
(Læs også vedtagelsen her)

I aftaleteksten stod der om svangreomsorgen, at midlerne skulle ud med bloktilskuddet til regionerne, dog med efterfølgende revisorpåtegning på anvendelsen af midlerne til formålet. For andre områder var aftaleparterne blevet enige om en pulje, der skulle administreres af ministeriet. Undervejs skete der en ændring af proceduren, så også de øremærkede midler til svangreomsorgen skulle søges gennem en pulje, selvom det ikke var aftalt med aftaleparterne.

Konsekvensen af, at midlerne ikke allerede var udmøntet gennem bloktilskuddet, var at der kom ekstra fokus på midlerne, da den nye regerings finansminister ville lave det såkaldte kasse-eftersyn. Resultatet blev usikkerhed om 2015 midlerne, og regeringen landede på at fjerne de kommende års midler fra forslaget til finanslov for 2016.

På baggrund af usikkerheden, også om 2015 midlerne, blev Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde indkaldt til samråd af flere af oppositionens sundhedspolitikere.

Samrådet blev vist af TV fra Folketinget. 

Læs spørgsmålene 

Desværre betød samrådet også, at der ikke længere er opbakning fra alle partier til beslutningen fra 26. februar 2015 – der ellers slog fast, at de ekstra midler var nødvendige.

Dog har flere partier givet udtryk for, at de ønsker, at midlerne bliver genindført i forbindelse med de forhandlinger, der kører i skrivende stund. Læs "Beretning om øremærkede midler til fødeafdelinger og svangreomsorg".

Samtidig med denne proces har der været et stærkt fokus fra alle medier. Både medlemmer og formandskab er blevet flittigt interviewet. Jordemoderforeningen har også afholdt medlemsmøder rundt omkring i landet for at drøfte situationen, og samtidig har en række meget aktive og mediestærke jordemødre selv produceret en video ”I jordemødrenes sko”, som viser situationen på fødesteder i alle regioner.

Videoen er blevet delt grundigt på nettet, og den er også set af mange politikere. Dermed har mange også set konsekvenserne af besparelserne på både jordemødre og gravide. Videoen er den 2. november 2015 blevet fulgt op af en aktion på Christiansborg slotsplads, hvor politikere kunne prøve at gå i jordemødres sko.

Nu mangler kun selve finanslovsaftalen. Ingen ansvarlig politiker kan længere være i tvivl om, at det har store konsekvenser, hvis man ikke igen tilfører svangreomsorgen de øremærkede midler.

Med tak til alle flittige jordemødre og jordemoderstuderende, der har bidraget til at løfte debatten:

Lillian Bondo og Ann-Birgitte Havelund-Nielsen, formand og næstformand Jordemoderforeningen