Kemi i hverdagen

Af: Lene Skou Jensen

Du vågner efter en god nats søvn. Står op, ordner dit morgentoilette, hvor du bl.a. cremer dig ind efter badet, så du dufter godt. Derefter lægger du make-up, tager de nye cowboybukser på — og før morgenmaden går du lidt rundt i den nymalede stue og glæder dig over den! Efter morgenmaden cykler du gennem morgentrafikken på vej til arbejde.

Senere på dagen tager du af sted til første jordemoderbesøg. Her får du bl.a. udleveret en pjece om hvilke kemikalier, du skal passe på i din hverdag. Ved nærmere læsning går det op for dig, at du allerede nu har gjort en masse, som man ikke ’må’, som gravid. Så snart du er tilbage på arbejdet, går du i gang med at søge på nettet for at finde en grundigere vejledning - men jo mere du læser, jo mere er det som en jungle at finde rundt i og du bliver mere og mere forvirret.

Hjemme igen om eftermiddagen, går du ud på badeværelset og gennemgår dine hylder med kosmetik og cremer. Du forsøger at læse og forstå indholdsdeklarationen, men det virker helt uoverskueligt! Hvad ’må’ du beholde og hvad skal ud? Kan kemikalier da slet ikke undgås — og nu hvor du er i 12. uge — er det så for sent at gå i gang?

Hvad er kemi?
Forvirringen kan være stor, når som gravid forsøger at sætte sig ind i alle de anbefalinger der er om kost, motion og ikke mindst hverdagens kemi, som der er stigende opmærksomhed på.

Kemikalier er umulige at undgå, da de indgår i alt muligt, fx maden du køber, plasticposen du bærer dine varer hjem i, vaskemidlet du vasker dit tøj i, i det nye tøj du tager på, dine cremer, parfumer osv. Vi drager med andre ord også nytte af - og har på mange områder brug for - kemikalier i hverdagen. Og som udgangspunkt optræder de i harmløse doser i de enkelte varer.

Som årene er gået, er man dog fra myndighedernes side blevet opmærksom på, at det ikke er alle former for kemikalier, der er harmløse, hverken i type, kombination eller mængde — herunder bl.a. den gruppe af kemiske stoffer som kaldes ’hormonforstyrrende stoffer’. I denne gruppe findes bl.a. ftalater og parabener.

Hvad er konsekvenserne?
Kemikalier kan ikke undgås i en moderne hverdag, og de kan have indvirkning på både dig og dit barn. Allerede nu kan man spore konsekvenserne af den forurening, der finder sted af vores miljø.

Fx ses der en stigning i antallet af medfødte misdannelser af de mandlige kønsorganer, hvilket man bl.a. mener, at miljøkemikalier med hormonforstyrrende virkning har en del af skylden for. Her er bl.a. tale om hypospadi, hvor urinrøret munder ud på undersiden af penis. Der er fortsat tale om meget små tal (promiller), men stigningen er ikke desto mindre tydelig.

Ligeledes ses en tendens til, at piger går tidligere i puberteten end for år tilbage. Undersøgelser viser, at 50 procent af alle piger i dag begynder at udvikle brystvæv i 10-års alderen, mod 30 procent i 1990´erne.

Noget helt andet er, hvilken betydning denne forurening vil have for de kommende generationer.

Sundhedsstyrelsen har netop meldt ud, at sædkvaliteten hos danske unge mænd ikke er faldende. Dog maner de til eftertanke, da der stadig er for lidt viden om betydningen af faktorer i det omgivende miljø som for eksempel stoffer med hormonlignende virkninger.

Som følge af dette har Danmark og mange andre lande fokus på kemikalier og i EU arbejdes der med at skabe opmærksomhed herpå og via lovgivning at dæmme op for problemet.

Hvornår skal man gøre noget?
Dybest set bør vi alle, mænd og kvinder, gravide eller ej, være opmærksomme på de varer, vi køber og hvordan vi håndterer vores affald. Fx skal maling og gamle cremer afleveres på genbrugsstationer, og ikke bare smides i affaldsspanden eller hældes i afløbet, så kemikalierne senere kan sive videre ned i vores grundvand.

Som gravid er det helt enkelt: Du kan gå i gang nu. Uanset om du først lige er blevet gravid, eller du er langt i graviditeten. Og selv om det, du læser om kemikalier og konsekvenser heraf, kan virke skræmmende og uoverskueligt, så gælder det også her, som med alt andet, at det nytter at gå i gang. Fakta er, at vi har et forurenings- og produktproblem i vores verden. Men fakta er også, at vi alle kan gøre en indsats i dagligdagen for ikke at det ikke bliver værre.

Amning
Når barnet er født, så kommer næste overvejelse: Er det bedst at lade være med at amme pga. kemikalier i kvindens krop? Er det bedre at give modermælkserstatning?

Fakta er, at barnet gennem modermælken får mange gode stoffer, som fx antistoffer, der beskytter mod sygdomme og det er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen ikke fraråder amning pga. kemikalier.

Med modermælken følger dog også svært nedbrydelige fedtopløselige kemiske stoffer, som fx dioxin. Det kan ikke undgås, at indholdet af kemiske stoffer i kvindens krop afspejles i modermælken. Det gælder også, at det første barn som ammes, vil blive udsat for den største mængde af kemiske stoffer.

Når det så er sagt, så skal man ikke lade sig skræmme af overskrifter i dagspressen, hvor der måske står, at det er farligt for barnet at blive ammet. Verden ser ud som den gør — det gælder for vores omgivelser og det miljø, vi har skabt og omgiver os med. Det betyder også, at man ikke kan ændre på de stoffer, der allerede er ophobet i kroppen fra tidligere, når man bliver gravid.

Man kan ikke ’afgifte’ sig selv. Man kan dog minimere sit indtag fremover, hvilket vil have stor betydning for barnet — også i ammeperioden (se næste afsnit ’Hvad kan du gøre’). Alle rådene, der gives til gravide for at undgå kemiske stoffer, gælder også mens, man ammer.

Det er vigtigt, at man ikke benytter ammeperioden som en kraftig slankekur, da den kemi, der er blevet ophobet i fedtet over årene, i så fald frigives og går videre til barnet, gennem mælken. Det betyder omvendt ikke, at man skal spise ekstra meget for at holde sin vægt høj, men at man skal spise almindeligt og varieret og også her bruge sin sunde fornuft.

Fordelene ved at amme overstiger fortsat langt ulemperne ved den kemi, der kan findes i modermælken. Desuden kan man jo overveje, hvilke kemikalier der mon findes i modermælkserstatning? Her tænkes både på oprindelse, fremstillingsproces og på indpakning af modermælkserstatningen.

Hvad kan du gøre?
Vi optager kemikalier gennem hud, ved indånding og gennem fødevarer og deres indpakning. Og de er umulige at komme udenom. Men ved at være opmærksom på vores hverdagsvaner, på fx hvad vi køber, spiser og smører os ind med, kan vi minimere vores ind- og optag af kemikalier. Lidt viden, omtanke og sund fornuft er tre gode råd at tage med, når du skal købe ind.

  • Viden: sæt dig ind i hvilke basale råd der er værd at følge. Det er ikke så svært, da der findes enkle og overskuelige vejledninger (se boks). Når du først er gået i gang med at sætte dig ind i tingene, bliver det nemmere at holde sig opdateret fremover.
  • Omtanke: tøv en kende og brug lige ti minutter mere på fx at handle ind. Hvilken shampoo står du med i hånden? Er den svanemærket? (se boks). Og de nye cowboybukser — husk at vaske dem før du tager dem i brug. Det samme gælder for babyens nye tøj. Så er der vaskemidlet — måske du kunne vælge et produkt uden parfume næste gang? Osv.
  • Sund fornuft: bevar begge ben på jorden og start stille og roligt. Enhver forandring, stor som lille, starter med det første skridt. Begynd fx med at gemme parfumen af vejen, vent med at farve håret, brug en deodorantstift frem for en spray, brug en indkøbstaske når du køber ind frem for at købe endnu en plasticpose, husk at vaske dit nyindkøbte tøj før brug — og lad en anden male stuen færdig.

Se fremad
Nu hvor det er gået op for dig, at alt det med kemikalier er vigtigt at forholde sig til, så begynder du også at tænke over andre ting. Hvad med al den trafikos som du inhalerer på din cykel på vej til og fra arbejde? Man skal jo have motion, også som gravid, men ville det være sundere at tage bussen? Og hvad med dine svigerforældre som ryger — indenfor. Hvor meget betyder det, når de kun er der en enkelt aften en gang imellem?

Hvis du synes, det bliver for svært at gennemskue, hvor grænserne er og hvordan du skal forholde dig, så tag en snak med din jordemoder om det.

Du kan ikke gøre noget ved den kemiske påvirkning, du allerede har været udsat for. Og du får ikke noget ud af at bebrejde dig selv noget eller gå og spekulere for meget. Til gengæld kan du være opmærksom på, hvad du gør fremover.

 

Anbefalinger om kemi
Miljøstyrelsen har følgende anbefaling til gravide og ammende:
  1. Brug så lidt kosmetik og creme som muligt
  2. Vælg altid uparfumerede produkter og lad være med at bruge parfume
  3. Køb miljømærkede produkter når det er muligt 
  4. Farv ikke hår 
  5. Undgå at bruge produkter på spraydåse og lad være med at male
  6. Vask alle ting til din baby før brug
  7. Lad være med at bruge creme, sæbe og lign. til din baby dagligt
  8. Køb altid duft- og parfumefri produkter til din baby
Læs mere på www.babykemi.dk  

Mærkning
Hvis man ønsker at gøre en ekstra indsat, kan det være en god ide at være opmærksom på følgende mærker, der giver garanti for strenge miljøkrav:
  • SVANEN er det nordiske miljømærke og kan ses på flere og flere produkter
  • BLOMSTEN er det europæiske miljømærke
  • ”Tiltro til tekstiler” er et internationalt tøjmærke.
Læs mere på www.ecolabel.dk  www.okotex.dk  

 Vil du vide mere:
Pjece: ’God kemi er ikke altid nok. 9 gode vaner til gravide og ammende – om kemikalier i kosmetik, babyprodukter og legetøj’. Miljøministeriet.
Bog: ’Sund baby uden kemi’. Af Lene Midtgaard Hoedeman. Lindhardt og Ringhof. 2010.

Hjemmesider:
www.babykemi.dk Oprettet af Miljøstyrelsen hvor du kan læse om ’God kemi til dig og dit barn’.
www.videncenterforallergi.dk Videncenter for Allergi er et nationalt center, der blev oprettet af Miljøstyrelsen i 2001 for at blive klogere på kemiske stoffers effekter på sundheden.
www.fvst.dk Fødevarestyrelsens hjemmeside, med bl.a. råd og vejledning om fødevarer, kemi og medicin.