Igangsættelse af fødslen - når du går over tiden

Af: Lene Skou Jensen

Terminen er den dato, hvor omkring en gravid forventes at føde. Hvis kvinden føder indenfor tre uger før og to uger efter denne dato, siger man, at barnet er ”født til tiden”. Dog bruger man alligevel betegnelsen ”at gå over tiden”, når terminsdatoen er passeret, og kvinden føder herefter, uanset det er normalt og også helt almindeligt at føde i denne periode.

Overvejelser
Igennem tiden har der været forskellige meninger om, hvordan man skal forholde sig, hvis den gravide passerer terminsdatoen. Den nuværende praksis er, at hvis kvinden ikke har født to uger efter terminsdatoen, anbefales det, at fødslen sættes i gang. Forudsat at terminsberegningen er præcis, vil omkring 5 procent af alle gravide nå til fulde 42 uger.

Baggrunden for dette er undersøgelser, der viser, at moderkagens funktion gradvist aftager, jo længere tid der går efter terminsdatoen. Men - som med alt andet - vil der også her være en naturlig variation: For langt de flestes vedkommende fungerer moderkagen fint, indtil barnet endelig fødes, men for en lille dels vedkommende, vil moderkagens funktion langsomt aftage. Kunsten er derfor at finde frem til denne lille gruppe børn, så de kan blive født før fulde 42 uger. Det gøres ved, at du, når du er mellem fulde 40 og 42 uger, vil blive tilbudt ekstra undersøgelser. Praksis er her forskellig fra sted til sted, men både du og barnet vil blive holdt nøje øje med. Hvis du er bekymret, kan du altid selv henvende dig til dit fødested.

Op mod terminen bevæger barnet sig ofte i større, mere kontante ryk, hvor det måske flytter sig fra side til side eller bare skubber sig op under ribbenene. I den tidlige graviditet har der ofte været flere ”små-bevægelser”, som små spark — men også kolbøtter. Denne ændring i bevægelserne skyldes den mindre plads, der er i livmoderen op mod terminen. Hvis moderkagens funktion begynder at aftage, vil kvinden meget ofte mærke barnet bevæge sig mindre. Se boks.

Hindeløsning
Før kvinden når de 42 uger, vil hun blive tilbudt en indvendig undersøgelse. Her vil jordemoderen vurdere, om det er muligt at lave en hindeløsning. En hindeløsning kan modne kvindens livmoder yderligere. Jo mere moden livmodermunden og livmoderhalsen er, jo flere trin kan der springes over ved selve igangsættelsen.

Ved en hindeløsning vil jordemoderen føle forsigtigt op gennem livmodermunden med en finger, forudsat at livmodermunden er åben nok. Herefter bøjer jordemoder fingeren og dreje den hele vejen rundt og løsner dermed den del af fosterhinden, som sidder fast på indersiden af livmoderen. Herved kan man måske fremprovokere, at livmoderen begynder at arbejde. Det er forskelligt, hvordan det føles. Nogle oplever kun let ubehag, andre at det gør kortvarigt ondt. Bagefter kan det give menstruationsagtige smerter. Men det er kun tegn på, at det virker efter hensigten.

Metoden virker ikke hos alle, men er værd at forsøge, da den er enkel og uden nogen form for medicin.

Igangsættelse
De fleste kvinder er både fysisk og psykisk klar til at føde, når de er et par uger over terminen.

En igangsættelse kan dog tage tid, måske flere dage, så det er vigtigt at væbne sig med tålmodighed, ligesom hvis fødslen gik i gang af sig selv.

En fødsel kan sættes i gang på forskellig vis. Som nævnt afhænger metoden af, hvor moden kvindens livmoderhals og livmodermund er. Det har også betydning, om kvinden har født før og om hun har født ved kejsersnit. Afhængig af metode, hvorfor du er sat i gang og hvordan du og barnet har det, vil du kunne gå hjem nogle timer eller natten over, mellem de forskellige trin, eller du vil blive anbefalet at blive på afdelingen, hvor du sættes i gang. Forløbet ved en igangsættelse kan variere lidt fra fødested til fødested, men metoderne nævnt herunder anvendes de fleste steder.

Hvis kvinden er førstegangsfødende eller har født almindeligt før
1. Stikpille
Hvis kvindens livmoderhals og livmodermund er fast og lukket, vil man starte med at lægge en stikpille op gennem skeden til livmoderhalsen. Stikpillen som indeholder et hormon, prostaglandin, vil langsomt smelte og kan provokere livmoderen til at arbejde. Det kan være nok med én stikpille, men det kan også være nødvendigt at oplægge flere stikpiller hen over de næste dage, førend kvinden er klar til næste trin.

2. Prikke hul på fosterhinden
Så snart livmodermunden er åbnet 2 — 4 cm kan man prikke hul på fosterhinden. Dermed siger man, at ”fostervandet er gået”. Herefter vil en del kvinder få spontane veer. Man kan også vælge at springe punkt 1 over, og gå direkte til at prikke hul på fosterhinden, hvis livmodermunden er åben nok.

3. Drop
Hvis kvinden ikke har fået veer efter et par timer, vil man stimulere livmoderen til at lave veer med et drop. Et drop består af ½ liter saltvand, som blandes med det vefremkaldende hormon syntocinon. Kvinden får væsken gennem et tyndt plastikrør, som føres ind i en blodåre i hånden. Mængden, man giver, øges langsomt, indtil kvindens livmoder begynder at arbejde, og kvinden har gode veer. Når først droppet er tilkoblet, skal kvinden have det resten af fødslen og lidt tid efter.

Hvis kvinden har født med kejsersnit før
Når en kvinde har født med kejsersnit, vil man altid være opmærksom ikke at overbelaste det ar, som kvinden har i livmoderen, da der er mellem ½ og 1 % risiko for, at arret kan briste under en fødsel. Derfor vil man her ikke benytte sig af hormoner men et ballonkateter til at sætte fødslen i gang. Et ballonkateter består af et tyndt bøjeligt rør, som føres op gennem livmodermunden, indtil røret ligger indenfor i livmoderens hulhed. Herefter sprøjtes en lille mængde vand op i toppen af kateteret, så der kommer to balloner, der ligger så tæt op af hinanden, at det ligner et 8-tal. Boblerne presser på hver sin side af livmodermunden og provokerer den dermed til at åbne sig. Når ballonerne glider ud, er livmoderen åbnet 3 - 4 cm, og man kan nu prikke hul på fosterhinden.

 

Mærk barnet hver dag og flere gange om dagen
Det er vigtigt, at du mærker barnet bevæge hver dag og flere gange om dagen. Hvis barnet bevæger sig mindre - det være sig pludseligt eller gradvist aftagende - så kan du altid ringe til dit fødested og komme ind og blive undersøgt nærmere.

Et primært råd vil dog være at drikke noget koldt og sødt, fx et stort glas saftevand, hvilket i langt de fleste tilfælde vil stimulere og vække barnet i løbet af kort tid, så du mærker det som vanligt.

Hvis du skal undersøges nærmere på fødestedet, vil man som det første lytte til og overvåge dit barns hjerteslag og -rytme i ca. en halv time. Dette gøres via en føler som sættes på din mave med et elastikbælte. Dette kaldes også, at der ”køres en CTG” eller ”en strimmel”. Hvis det skønnes nødvendigt, vil man foretage en ultralydsscanning, hvor mængden af fostervand vurderes. Ligeledes ses der efter, om man kan se, at barnet bevæger sig. Bevægelser som kvinden måske ikke selv kan mærke. Hvis alt skønnes normalt, går du hjem igen. Hvis du fortsat ikke mærker barnet, mens du er på fødeafsnittet, hvis barnets hjerterytme viser tegn på, at det snart skal fødes eller der er mindre fostervand, vil man tale med dig om at få fødslen sat i gang. 

De nyeste overvejelser om igangsættelse over tiden
Fagfolk er ved at undersøge, om man bør rykke tidspunktet for, hvornår gravide anbefales at få sat fødslen i gang, når terminsdatoen er overskredet.

Der har været forslag fremme om, at man bør tilbyde igangsættelse til alle, når man er en uge over terminen, men der er tvivl, om dette vil forbedre sundheden for mødre og børn generelt. Op mod hver fjerde af alle gravide har ikke født en uge efter terminen og en beslutning om at tilbyde igangsættelse på et tidligere tidspunkt end i dag (to uger over terminen), vil få betydning for hen ved 15.000 gravide årligt i Danmark. Derfor skal såvel fordele som ulemper afvejes nøje, inden man ændrer praksis.

Videnskabelige undersøgelser viser, at nogle grupper af gravide - overvægtige kvinder samt kvinder over 40 år - har en ganske let øget risiko for, at barnet dør, når graviditeten er over tid. Disse grupper vil formentlig blive tilbudt igangsættelse før uge 42. Det samme gælder kvinder, der er blevet gravide ved kunstig befrugtning.

En arbejdsgruppe bestående af læger og jordemødre arbejder videre med spørgsmålet om, hvilke grupper, der kan have gavn af tidlig igangsættelse og med spørgsmålet om, hvordan man bedst overvåger gravide, der er gået over tid. Den endelige anbefaling herom forventes taget i løbet af foråret.