Hvad betyder "normalt"?

Af: Lene Skou Jensen

Hvis 100 kvinder fra forskellige lande bliver spurgt, om hvilken form for smertelindring under en fødsel, de anser for at være normalt at få, vil der komme forskellige svar. Svar, som nok kan grupperes, men som vil afhænge af mange ting, og især af øjnene der ser.

Sagt med andre ord så ser man ikke på verden, som den er, men som man selv er. Hvordan man selv er, afhænger af mange faktorer: Hvilken del af verden man bor i, tidsalder, af den kultur eller de normer og regler man er vokset op med, herunder opdragelse, trosretning, køn, hele ens livserfaring osv.

Hvad er normalt?
Det normale kan siges at være det samme som det almindelige, altså det som folk gør mest. Eller det som ’man plejer’ at gøre - og måske forventes at gøre? Måske også det ønskværdige - eller det ideelle og sundeste at gøre.

Vi har heldigvis forskelligt syn på normalitet! At forestille sig at vi var ens i vores tanker over hele kloden, ville være utroligt kedsommeligt. Forskellige tankegange og holdninger kan udfordre og provokere os - og kan måske være med til at ændre vores eget syn på normalitet? Ikke fordi det skal være et mål at ændre mening, men fordi nuanceringer skaber bevægelse og liv, og ikke stivhed og stagnation.

Måske anser du det som normalt at sidde tilbagelænet i sengen og føde. Men en dag fortæller din veninde, at hun stod op, ved siden af sengen og fødte! Hvilket du synes lyder fuldstændig grænseoverskridende! Dit syn på fødestillinger bliver udfordret - og begynder måske at ændre sig?

Det er selvfølgelig et valg, om man vil lytte til andres holdninger, det er ikke noget man skal, men en mulighed. Ligesom er det et valg, om man vil lade sig udfordre og nuancere.

Hvad er unormalt?
Noget andet er, at det kan føles trygt og skabe et fællesskab, hvis man har samme syn på ’normalitet’. Man bliver indenfor de ustukne rammer. Eller man bliver holdt fast inden for de udstukne rammer. Og det kan kræve mod at gå ud over eller at udfordre de faste og normsatte regler og forventninger.

Måske er der en usagt enighed i venindegruppen om, at det er bedst at føde uden smertelindring. Men en dag tager du mod til dig og siger, at du altså ikke kan se, hvorfor man skal have så ondt, så du vil have alt den smertelindring, du kan få!

Hvilket nok skal skabe debat om, hvad en god eller rigtig fødsel egentlig er. En diskussion der helt sikkert er plads til i en god og respektfuld venindegruppe. Også selvom I udfordrer hinandens syn og holdninger på, hvad en normal fødsel er. Den enkelte kvindes valg er meget personligt og er helt sikkert det rigtige valg for hende.

Man kan krydse armene og sige, at, dét vil jeg i hvert fald ALDRIG komme til! Eller jeg vil ALTID mene at ...” Men hvis der er ord, man skal passe på her i tilværelsen, så er det netop ordene ’altid’ og ’aldrig’. Livet går sin gang, man kan stå i situationer, som man aldrig havde forestillet sig at skulle stå i, fx skilsmisse, fyring fra arbejdet, alvorlig sygdom osv. Hændelser, som tvinger en til at tage stilling og ændre syn på, hvad man troede var ’for altid’, på hvad der er - eller var - det normale i ens egen tilværelse.

Set i mindre målestok kan man også opleve under en fødsel at blive opfordret til at stå på knæ og albuer med bagdelen i vejret, en stilling som man havde svoret aldrig at ville bruge — men som nu pludselig virker meget naturlig og okay.

Som gravid
Når man bliver gravid, er det normalt at maveskind, livmoder og bryster skal give efter og strække sig, som månederne går. Men også hjertet kan siges at strække sig og bliver måske blødere og så følsomt og hudløst som aldrig før. Og hvad med hjernen? Det som før syntes så logisk og rigtigt - og normalt - bliver måske udfordret og kan være svært at holde fast i? Så selv hjernen må ’strække sig’, og bliver måske også mere ’smidig’ og nuanceret.

Lad os se på nogle eksempler hvor du/I kan diskutere dit/jeres syn på normalitet. Måske skal ’normaliteten’ strækkes og bøjes allerede nu - eller den bliver det måske først, når du er i fuld gang med at føde eller på et andet tidspunkt.

Hvad anser du for normalt at vælge i forhold til følgende? Og hvordan vil det være at vælge noget andet?:

At blive forældre. De fleste børn har ved fødslen både en mor og en far. Et stigende antal kvinder vælger dog at få et barn ved insemination og blive eneforsørger.

At vælge fødested. I Danmark vælger ca. 1 procent af alle kvinder at føde hjemme. Resten føder på en fødeafdeling på et sygehus. I Holland er der ca. 30 procent, der føder hjemme.

At manden er med til fødslen. Langt de fleste mænd er med til fødslen. Men der findes også de mænd, som ikke ønsker at være med. Og enkelte kvinder ønsker ikke selv at have deres mand med.

At overvåge barnet. I mange år har jordemoderen lyttet til barnet med et træstetoskop både i graviditeten og under fødslen. Der anvendes dog i stigende grad elektronisk overvågning af barnet. I graviditeten bruger jordemoderen en doptone, så barnets hjertelyd kan høres med en højttaler. Denne kan også bruges under fødslen. Ligeledes kan barnet overvåges ved, at kvinden i løbet af fødslen får sat følere på maven, eller direkte på barnets hoved. Barnet kan med andre ord overvåges uden maskiner, eller med maskiner.

At vælge smertelindring. Der findes en bred vifte af metoder til smertelindring, fra naturlige ting som fx vejrtrækningsøvelser, massage og hypnose til medicinsk smertelindring, som fx morfin og rygbedøvelse (epidural).

At vælge fødestilling. Mange kvinder ligger på ryggen eller sidder halvt op, når de føder. Men man kan også ligge på siden, stå på alle fire eller sidde på hug med armene rundt om mandens hals - eller stå op.

At vælge ernæring til barnet. De fleste kvinder vælger at amme deres barn. Men der er også dem, som vælger at give barnet modermælkserstatning på flaske.

At vælge hvor barnet skal sove. Mange spædbørn sover mellem deres forældre i mange måneder. Andre sover på skift i vugge og hos forældrene. Eller i vuggen hele tiden. Måske sover barnet i soveværelset det første år. Måske flyttes vuggen hurtigst muligt ind i et værelse ved siden af.

Hvilke overvejelser har du gjort dig som gravid? Hvad er normalt for dig? Hvad er normalt for din mand? Har I samme holdning? Overvej og diskuter gerne hvor jeres syn kommer fra - og hvorfor det er ens - eller hvorfor det er forskelligt?

God fornøjelse!