Hud-mod-hud

Af: Lene Skou Jensen

Hvor ofte tænker vi på, at vores hud er vores største organ og det sted, hvor den største del af vores følesans stimuleres og som helt udfoldet har et areal på omkring halvanden m2. Nej, vel? Huden er bogstaveligt talt overalt og er fyldt med mange millioner nerveender, som reagerer på fx kulde eller varme, når noget gør ondt — og når noget gør godt. Den sanser berøring, den blide og nænsomme — men også den mere hårdhændede af slagsen. Og den sanser, når der ingen berøring er. Hvem kender ikke til behovet for at få et knus? Det kan handle om mange ting, accept, trøst osv. — men også om helt reelt at blive holdt om og berørt.

Med andre ord fungerer huden som en direkte sladderhank eller kanal til vores hjerne og er i stand til at oplyse hjernen om utroligt mange ting.

Oxytocin
Når vi taler om den gode berøring, kommer vi ikke udenom hormonet oxytocin, som dannes i hjernen. Oxytocin stimulerer blandt andet livmoderen til at lave veer under fødslen. Men hormonet har også den effekt, at vi bliver roligere, blodtryk og puls sænkes, mængden af stresshormoner mindskes, vi oplever mindre angst — og vores evne til at indgå følelsesmæssige bånd til vores børn og hinanden fremmes.

I bogen ’Afspænding, ro og berøring’ (1) fortæller professor Kerstin Uvnäs Moberg om, hvordan hudkontakt stimulerer nervesystemet til at frigøre hormonet oxytocin. Når et barn lægges hud-mod-hud ved kvindens bryst, stimuleres oxytocin-udskillelsen og mælk presses ud af kirtlerne. Men også blodkarrene på kvindes bryst udvides. Dermed bliver kvinden varmere på forsiden af kroppen og barnet holdes varmt. Kerstin Uvnäs Moberg siger om dette, at der findes ”en slags intelligens i oxytocins virkemåde, hvor målet er at sikre det bedst mulige for individet i den givne situation.”

Med andre ord virker oxytocin ikke kun på vores krop men også på vores adfærd.

Den nyfødte
Før i tiden var det rutine på fødeafdelingerne, at de nyfødte hurtigst muligt skulle vejes, måles og have tøj på. Det blev gjort i bedste mening og ud fra tanken, at barnet ellers blev koldt.

I dag er vi blevet klogere. Når barnet bliver født, kommer det i langt de fleste tilfælde direkte op på din mave. Hvis du ønsker og har overskud til det. Her tørrer jordemoderen det forsigtigt af og kommer så en varm dyne over jer begge. Og her bliver I, hud-mod-hud, i lang tid. Barnet får tid til at lande og folde sig ud og I får tid til at lære hinanden at kende og bare se på hinanden. Først efter 1 — 2 timer, hvor barnet ofte har suttet, bliver det vejet, målt og undersøgt af jordemoderen. Hvis barnet ikke har suttet endnu, kan du med fordel lægge det hud-mod-hud igen. Dermed stimulerer du barnet maximalt og giver det alle muligheder for at dufte, smage og i det hele taget at vække alle dets sanser. Lad være at presse barnet til brystet. Giv det tid og ro. Og giv dig selv det samme.

Hud-mod-hud kontakt er i øvrigt ikke synonym med amning. Uanset hvordan du vælger at ernære dit barn er hudkontakt vigtig og dejlig!

Hvis du ikke har overskud til at få barnet op på maven efter fødslen, så lad være med at have det dårligt over det. Lad barnet komme over til faren i stedet for - han har jo også en varm brystkasse og et hjerte, der banker lige under. Faktum er, at mænd også udskiller oxytocin ved fx varme og berøring. Og at de oplever mindre stress og uro og så videre. Med andre ord er der kun fordele at hente, uanset køn, alder og størrelse, når vi rører ved hinanden. Det være sig at blive strøget over kinden, at få en hånd i nakken, et kys eller et knus. Berøring virker allerstærkest netop når det er direkte hud-mod-hud. Dér kommer vi under huden på hinanden!

Noter
(1) Moberg, Kerstin Uvnäs. ”Afspænding, ro og berøring”. Akademisk Forlag. 2006. Udsolgt fra forlaget.