Graviditet og stress

Af: Lene Skou Jensen

Mennesker oplever stress, når de opfatter, at der er en ubalance mellem de krav, der stilles til dem, og de ressourcer de har til rådighed til at leve op til disse krav. Så enkel lyder definitionen på stress fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur. Stress opleves ofte psykisk som et pres hen over kortere eller længere tid. På sigt kan stress dog også påvirke den fysiske sundhed. Mange reagerer ikke på tilstanden, og først, når kroppen begynder at sige fra med fysiske symptomer, forstår man, at man har budt sig selv alt for meget.

Kunsten er at sige fra i tide – men det er jo så nemt at sige. Især for andre. Når først toget kører, og er godt oppe i fart, kan bremsetiden være meget, meget lang. Et er dog at opleve stress, når man ’kun’ er sig selv. Noget andet er at opleve stress som gravid, hvor krop og hoved udover at skulle håndtere den sædvanlige ofte travle hverdag, nu også skal bære, nære og ikke mindst forholde sig til et barn.

Mere om stress
Man kan skelne mellem kortvarig og langvarig stress. Hvor den kortvarige stress kan være positiv, fordi den kan få et menneske i en tilstand af ’parathed’ og få det til at yde sit yderste og bedste, kan den langvarige stress bogstaveligt talt ’sætte sig’, både i kroppen og i sindet hos et menneske.

Grænsen imellem kortvarig og langvarig stress er flydende, og kan være forskellig hos den enkelte, uanset om man er gravid eller ej.

Under stress ændres hormonerne i kroppen, og der dannes mere adrenalin og kortison. Adrenalin gør, at musklerne spændes, vores åndedræt bliver mere overfladisk, sanserne skærpes, man kan få hurtigere puls og have en følelse af konstante sommerfugle i maven. Kortison er et andet hormon, der medvirker til at vi yder vores optimale, og presser hjernen til at arbejde hurtigt og ofte konstant. Kroppens normale ro og balance er således ændret, og både fysisk og psykisk er man i en konstant spændingstilstand.

På lang sigt kan stress medføre at hjernen ’brænder sammen’. Pludselig begynder hukommelsen at svigte, man glemmer aftaler, lunten bliver kort og man sover dårligt om natten. Ofte føler man sig utilstrækkelig og presser derfor sig selv yderligere, hvilket kun resulterer i yderligere stress og anspændthed. I sidste ende kan man blive depressiv og opleve angstanfald mm.

Graviditet og stress
Det er en gammel traver at sige, at graviditet ikke er en sygdom, hvilket er ganske sandt. Men det er lige så sandt, at en graviditet er en tilstand, der ofte kræver opmærksomhed og hensyntagen, og gør, at man går et gear ned i fx arbejdstempo. Som gravid kan man derfor opleve, at det man kunne byde sig selv før graviditeten, kan kroppen ikke klare længere.

Generelt sætter vi os ofte høje mål for både karriere og familieliv, og vi kan have svært ved at skelne og prioritere. Og ikke mindst have svært ved at sige fra og bruge ordet ’nej’. Lange arbejdsdage, forventninger fra chefen om lige at tage to timer ekstra så en deadline kan nås, gæster i weekenden, klargøring af næste uges arbejde, rejser osv. osv. kan man måske godt håndtere i en kortere periode men ikke i uge- eller månedsvis. Men også bare en hverdag med almindeligt arbejde, indkøb, rengøring og familieliv kan pludselig føles stressende og dybt belastende. En helt anden form for stress kan være et konstant pres fra en uforstående arbejdsgiver eller kollegaer, der selv efter lang tid ikke har formået at få sagt ”tillykke”. Andre kvinder lever under ekstreme forhold med trusler om vold fra partneren, eller de har et alvorligt sygt barn, en syg forældre eller andet. Stress er med andre ord mange ting og kan føles forskelligt fra menneske til menneske.

Påvirkning af graviditeten
Ekstrem stress over lang tid, kan være en alvorlig tilstand for den gravide. Som nævnt er det ofte kroppen, der siger fra, før hovedet fatter, hvor alvorligt det er. Forskere sidestiller stress med alkohol og rygning, hvor der er en bevisligt skadelig effekt på barnet.

Som gravid vil du fx kunne få forhøjet blodtryk som følge af stress. Kroppen kan også reagere med plukkeveer, der som udgangspunkt er normale. Men hvis du presser dig selv, og ikke lytter når det begynder at gøre ondt, kan du få for mange og være i risiko for at føde for tidligt – eller du når at føde for tidligt, fordi du reagerer for sent.

Barnets fødselsvægt kan være mindre end gennemsnittet, hvis du er konstant stresset. Det kan skyldes, at de ændrede hormoner i kroppen kan medvirke til, at dine blodkar i kroppen trækker sig sammen og dermed også påvirker blodforsyningen til moderkagen og dermed til barnet.

Et dansk studie fra 2010 viser, at stress under graviditeten er en af årsagerne til, at børn udvikler type 1-diabetes. En anden stor dansk undersøgelse fra 2009 tyder på, at et ekstremt stressniveau giver en større risiko for at føde et dødfødt barn sammenlignet med kvinder med lavt stress-niveau. Det lyder voldsomt, og det skal understreges, at vi her taler om ’ekstrem stress’ og ikke ’hverdags-stress’, og at der fortsat arbejdes med at dokumentere dette. Ikke desto mindre er det en påmindelse om, at stress har en betydning for graviditeten.

Stresstegn for den gravide
Nedenstående kan også have baggrund i andre tilstande, og kan forekomme selv om du ikke er stresset og presset. Men stress og manglende hensyntagen til dig selv, kan forværre en negativ tilstand.

Som gravid skal du være særligt opmærksom på …

  • plukkeveer der tager til i hyppighed og længde og begynder at gøre ondt. Måske begynder du at føle tyngde ned i skeden, som kan være tegn på påvirkning af livmodermunden
  • ryg- og bækkensmerter der ikke går væk. Ofte forårsaget af at du ikke lytter og hviler, når kroppen beder om det
  • utilpashed, hovedpine, måske som følge af dårlig søvn og anspændthed i hele kroppen
  • det er svært at falde i søvn og du sover dårligt: Tankerne kører om alt det, du skal nå
  • du er anspændt og når du vågner om morgenen, er du så træt som aldrig før. du har svært ved at overskue hverdagen, ved at prioritere og du føler, at alle vil have noget af dig
  • du bliver mere og mere grådlabil, kortluntet og arbejder mere og mere, men føler, at du når mindre og mindre
  • du vælger lette løsninger i forhold til mad, rigeligt med fast-food. Ligeledes kan du ikke finde tid til at motionere, eller at give dig selv pauser i løbet af dagen.

Hvad kan man gøre?
Måske er det først den dag, den gravide bliver indlagt med heftige plukkeveer og er ved at føde for tidligt, at det går op for hende, at hun har presset sig selv alt, alt for meget. Måske når hun at fange det i opløbet, og sidder en dag hos jordemoderen, frustreret og ulykkelig, og kan bare ikke forstå, hvad det er, der er sket med hende: Hvad er der i vejen med mig? Jeg kan bare ikke klare noget som helst mere! Hvilket i den grad er en overdrivelse. Hun kan sagtens klare ”noget” – men ikke det hun forventer af sig selv. Kunsten er at prioritere og lytte. Desuden er der intet i vejen med hende: Hun er ganske enkelt bare gravid.

Som nævnt er der forskel på at have en travl hverdag, og at være stresset over lang tid. Grænsen kan dog være svær at finde, og er forskellig fra menneske til menneske. Hvis du er i tvivl og fx bekymret om dine tiltagende plukkeveer så tag en snak med din jordemoder om det. Hvis der er lang tid til din næste aftale, så ring og bed om en ekstra tid eller kontakt din egen læge.

Prøv at lave en liste over hvad du præsterer i løbet af en dag. Måske skal det skrives ned, sort på hvidt, for at du kan se, hvor meget du egentlig overkommer.

Hvis du allerede har prøvet at få et vink med en vognstang, og fx har været til check for for mange plukkeveer, så lær af det. Tag en snak med din partner eller en god veninde om hverdagen. Prioriter og skær det unødvendige fra. Du ved godt, hvad det er, når du tager hul på det. Skær ind til benet: Hvad er vigtigt – hvad er mindre vigtigt?

Hvad enten du har det svært på dit arbejde rent psykisk, eller din krop fysisk set siger fra, kan det i sidste instans være nødvendigt at sygemelde dig, så du kan få både fysisk og psykisk ro.

Lær dig selv at lytte og blive bevidst om de signaler kroppen giver, når du presser den for meget.

Hold fast i at stress kan opfattes og håndteres forskelligt. Nogle kan klare meget, nogle næsten ingenting.

En ting er sikkert: lyt til kroppen, og hvis du er i tvivl, eller tankerne begynder at nage dig, så få en snak med din jordemoder herom. Hellere for tidligt end for sent.