Forstoppelse

Af: Lene Skou Jensen

Kan man virkelig skrive en hel artikel om forstoppelse? Ja! Ikke mindst når det handler om forstoppelse hos gravide.

Følelsen af velvære afhænger af mange ting. Det handler ikke kun om, om vi trives i vores liv generelt set, med venner og familie, på arbejdet og i vores fritid. Men også om vi får nok søvn, om vi spiser og drikker sundt og fornuftigt og får den næring, vi har brug for — og ikke mindst om vi kommer af med vores affaldsstoffer igen. Herunder, direkte sagt, om vi regelmæssigt kommer på toilettet — altså, kommer af med afføring.

Det kan lyde som et specielt emne at skrive om — men hvis man først har oplevet at være forstoppet over længere tid, kender man også til hvor godt det føles og hvor utrolig lettet man er, når ens mave endelig fungerer igen. Derfor er både sprog og indhold i denne artikel meget direkte og lige ud af landevejen.

Generelt om forstoppelse
Vi er selv herre over mange af musklerne i vores krop, fx armmusklerne hvor vi kan vælge at løfte armen, når vi vil. Musklerne i vores tarmsystem er derimod udenfor vores viljes kraft. Med andre ord kan vi ikke bestemme, hvornår og hvordan tarmen skal arbejde.

Tarmbevægelserne, kaldet peristaltikken, sker spontant og i flere tempi hen over døgnet. Logisk set har tarmen lettest ved at udføre sit arbejde, når indholdet er blødt — og sværest når det er fast og hårdt.

Forstoppelse kaldes også obstipation, som oversat betyder ’stærkt tryk’ — eller ’trængsel’, hvilket er meget sigende. At være forstoppet betyder direkte, at afføring har hobet sig op i tarmsystemet hen over adskillige dage. Jo længere tid der går uden, at man kommer på toilettet, jo dårligere kan man føle sig.

Det optimale er at komme på toilettet hver, hver anden dag. Hvis der går 3 — 4 dage eller mere imellem, vil mange begynde at føle sig generede. Man kan få kvalme og føle sig utilpas og uoplagt. Appetitten bliver ofte mindre og mange får trykken eller ondt i maven, fordi afføring og luft hober sig op.

Når man så endelig kommer på toilettet, er det ofte en stor lettelse! Men det er ikke sikkert, at det hjælper særligt meget. Måske er det som kommer ud, knoldet og hårdt — og kun i sparsomme mængder. Hvilket kan give følelsen af aldrig at være helt ”færdig”.

Selv om det kan være fristende, hjælper det sjældent at sætte sig på toilettet og presse i lang tid. Hvis man alligevel gør det, risikerer man at få hæmorider. Hæmorider er ikke farlige, men kan være meget ubehagelige og være så generende, at de kan være med til, at man udsætter sit toiletbesøg. Og så er man inde i en ond cirkel.

Specielt om gravide
Som gravid er du særligt udsat for at få forstoppelse. Din krop ændrer sig rent fysisk, og måske er dit overskud til fx at motionere ikke særlig stort.

De første måneder af graviditeten døjer mange gravide med kvalme. Også lugte- og smagssansen ændrer sig og bliver ofte mere følsom, hvilket alt sammen kan gøre, at du begynder at spise meget anderledes.

Dertil kommer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle gravide fra 10. graviditetsuge dagligt supplerer deres kost med 40 — 50 mg. jern, der kan give træg mave. Det samme gælder for syreneutraliserende midler, som du måske tager for sure opstød og halsbrand. Alt dette kombineret øger risikoen for forstoppelse.

Jo længere du kommer hen i graviditeten, jo større bliver livmoderen og jo mindre plads er der til alt andet. Det betyder at bl.a. tarmene skubbes både op og ud til siderne, hvilket besværliggør deres arbejde. Og pga. hormonforandringerne bliver selve tarmbevægelserne, også kaldet peristaltikken, lidt sløvere og langsommere.

Oven i alt dette kan det være svært at finde overskud til at holde fast i at motionere eller at komme i gang med det. Træthed, ondt i ryg eller bækken, mangel på tid - undskyldningerne er mange og kan være gode nok. Fakta er dog, at manglende motion, også kan give maveproblemer.

Gode råd
Forstoppelse kan forebygges. Hvis du allerede er begyndt at døje, skal der måske kun få ændringer til, for at du kan få gang i maven igen og dermed få det bedre.

Spis groft, varieret og sundt. Fra naturens side er der vitaminer men også gode fibre i grøntsager og frugt. Tænk også på at spise fx rugbrød, fuldkornspasta og havregryn. Mad, hvor du skal tygge ekstra meget, giver også din mave noget at ’tygge på’, hvilket gør, at tarmene arbejder ekstra meget.

Suppler evt. med ekstra fibre. Drys fx hørfrø på yoghurten, sammen med mysli eller havregryn. Du kan også spise et par svesker, figner eller abrikoser. Udover at tørret frugt indeholder fibre, smører og fedter de tarmen. Husk dog at der også er meget sukker heri.

Drik rigeligt med vand. Da fibre suger meget vand, er det vigtigt at huske at drikke vand, både til og imellem måltiderne. Hvis man spiser mange fibre, men glemmer at få nok væske, kan man få hård mave af dette. Som tommelfingerregel skal man drikke et par liter væske om dagen. Følg dog som udgangspunkt din naturlige tørst, men vær opmærksom på at du får nok. Og husk, at der er mange kalorier i saft og sodavand. Drik primært vand.

Dyrk motion. Motion er sundt for hele kroppen også for maven. Det fremmer fordøjelsen og modvirker dermed forstoppelse.

Brug ikke afføringsmidler. Afføringsmidler kan være vanedannende, og gør tarmen sløv. Ved længere tids brug kan afføringsmidler forhindre optagelse af vitaminer og mineraler. Hvis du ønsker at benytte sådanne midler, så gør det altid i samråd med din læge.

Giv dig god tid!

  • Spis langsomt, tyg maden og mærk efter når du er mæt. Spis hellere flere små og langsomme måltider, frem for store og hurtige. Stressede måltider giver en stresset mave.
  • Når du føler trang til at gå på toilettet, så tag avisen med og lad kroppen blive færdig med det den skal! Især kvinder har en tendens til at have for travlt, når trangen endelig kommer. Her gælder virkelig ordene ”hastværk er lastværk”.
  • Hvis du har mindre børn, så sørg for at din mand tager sig af dem, så du ved, at du har både tid og ro til at sætte dig.

Udskyd ikke toiletbesøget. Når trangen er der, så prioriter det og gå på toilettet. Hvis man undertrykker eller udsætter trangen til at gå på toilettet, kan man gøre ondt værre.

Masser din mave. Læg dig på ryggen og masser med langsomme strøg med uret, rundt om livmoderen hvor tarmen ligger. Træk vejret dybt og mærk at du slapper af i musklerne. Selvom du ikke har direkte indflydelse på tarmens muskulatur, har det betydning, at du slapper af i musklerne og at du ikke spænder i underlivet.

Hold pause med jerntilskud. Hold gerne pause en uges tid eller indtil maven er i ro igen. Start op igen hver anden dag, eller skift mærke.

Til slut skal det siges, at intet emne er for småt eller stort til at blive taget op i jordemoderkonsultationen. Heller ikke når det handler om problemer med at komme på toilettet. Så hvis du døjer med det, så tal med jordemoderen om det. Du vil helt sikkert blive taget alvorligt og hun har også helt sikkert hørt om det før! Og måske har din jordemoder flere gode råd end i denne artikel?