Sådan kan bristninger i mellemkødet forebygges

De fleste fødende får bristninger i mellemkødet og i skeden, når de føder. Mange af bristningerne er overfladiske, men i nogle tilfælde går bristningerne dybere. Og en gang imellem går dele af ringmusklen ved endetarmen helt eller delvist i stykker. Det sker ved få procent af alle fødsler. Jordemoderen og den fødende kan i samarbejde nedbringe risikoen.

Af: Af Lene Skou Jensen

Læs i denne artikel om:
Angsten for bristninger
Hvad er en bristning?
Hvor mange fødende får større bristninger?
Hvad kan man gøre for at undgå bristninger?
   I graviditeten
   Under fødslen
Samarbejdet med jordemoderen


Bristninger
De fleste kvinder tager en dyb vejrtrækning, laver en ekstra knibeøvelse og lytter godt efter, når emnet ’bristninger’ nævnes. Fuldt forståeligt, da det er et emne, der får og også fortjener, fuld opmærksomhed.
Det er vigtigt, at kvindens underliv fungerer, og at hun føler sig veltilpas både før og efter, hun har født.

Jordemoderen vil ofte bruger udtrykket ”briste” - mens kvinder kan tale om at ”sprække” eller ”revne” under en fødsel; udtryk der lyder voldsommere end jordemoderens ordvalg. Mon ikke kvinders ordvalg skyldes angsten eller uroen for at det skal ske for dem? Uanset hvad så dækker ordene over det samme: At en mindre eller større del af kvindens mellemkød kan gå i stykker til allersidst i fødslen, lige når barnet fødes.

Rigtig mange kvinder har hørt dramatiske historie om, hvor meget man kan gå i stykker under en fødsel - kollegaer og venner holder sig sjældent tilbage. Fakta er dog, at, uanset det er sandt, at mellemkødet kan briste under en fødsel, så kan man gøre meget for at undgå, at det sker.

Mellemkødet
Kvindens mellemkød er området mellem kvindens skede- og endetarmsåbning. Det er ikke et særlig stort område, men ikke desto mindre af stor betydning. Her løber nerver og muskler, der gør, at du både kan slappe af og ikke mindst knibe sammen om urinrør, skede og endetarm, når der er brug for det. Måske går du ikke til hverdag og tænker over, at du er i stand til det, men det har stor betydning for dit velvære og kvindeliv i det hele taget.

I slutningen af fødslen vil mellemkødet blive strakt meget ud, efterhånden som barnet glider ned gennem skeden mod skedeåbningen. Til allersidst, lige når barnets hoved og derefter skuldre fødes, bliver mellemkødet maksimalt belastet. Det er på det tidspunkt, at der kan komme en bristning. Ikke før.

Fakta
Omkring 80 procent af alle førstegangsfødende vil få en bristning under fødslen. Langt de fleste bristninger er dog små, og giver ingen gener senere i livet. Ved næste fødsel er sandsynligheden for at få en bristning meget mindre. Knap 3 procent af alle fødende får en bristning helt ned til endetarmen, hvor en del eller hele ringmusklen omkring endetarmsåbningen kan være bristet. Der er kommet meget fokus på de større bristninger gennem de sidste år. Både på hvordan man kan undgå dem, og på hvordan man syr disse bristninger og på genoptræning for at undgå gener senere i livet.

Hvad kan du gøre?
Det er vigtigt at vide, at du kan gøre meget for at undgå, at mellemkødet brister. Både i løbet af graviditeten og under fødslen.

I graviditeten …

  • Motion. Hold dig i god form og hold din vægt nede, så du har overskud og kræfter til at bevæge dig under fødslen. 
  • Knibeøvelser. Træn din bækkenbund og lær også at slappe af i musklerne. Jo bedre fornemmelse du har af din krop, jo lettere er det for dig at slappe af under fødslen – og at træne dig op bagefter. Forsøg at indarbejde nogle gode vaner i hverdagen, så du husker dine knibeøvelser. Det vil komme dig til gode senere. Se også artiklen om knibeøvelser. 
  • Tilmeld dig evt. et kursus om fødsels- og forældreforberedelse. At kunne bruge sin vejrtrækning under fødslen er et vigtigt redskab, der vil kunne hjælpe dig med at styre den sidste del af fødslen, hvor det er vigtigt, at du ikke presser for hårdt med. Se også artiklen om fødsels – og forældreforberedelse. 
  • Masser evt. mellemkødet. Umiddelbart er der ingen store undersøgelser, der beviser betydningen af massage. En del kvinder vælger alligevel at massere og strække mellemkødet de sidste uger op til terminen. Tanken er, at det vil øge elasticiteten i vævet. Uanset om man tror på det eller ej, så skader det ikke at gøre det.
    Hvis du har lyst til at prøve, så gå i gang 4 - 6 uger før din termin. Masser med en god, ren og uparfumeret olie. Du eller din partner kan føre to fingre ind i skeden og massere området ned mod endetarmsåbningen og ud mod siderne. Gør det dagligt 5 - 10 min., indtil området føles varmt og blødt. Herefter kan du sprede fingrene og strække vævet. Du kan mærke en let brændende fornemmelse imens. Det er vigtigt, at du har det fint med at gøre dette, og at du er afslappet imens. Lig eller sid gerne bagefter og lav knibeøvelser hvor du øver dig i at mærke spænding og afslapning på skift.


Under fødslen …

  • Bevæg dig. Bevægelse under fødslen fremmer fødselsforløbet og gør det nemmere for dig at føde. Du hjælper også barnet med at indstille sig gunstigt og komme rigtigt ned gennem bækkenet. 
  • Skift stilling. Hvis du er opmærksom på at skifte stilling under fødslen og i presseperioden, hjælper du også barnet med at komme gunstigt ned. 
  • Epiduralblokade. En epiduralblokade (ryg-bedøvelse) kan være nødvendig og kan være en god og effektiv smertelindring. Den kan dog også medvirke til, at presseperioden trækkes ud, ligesom der er en større risiko for, at barnet skal forløses med sugekop, hvilket giver en øget risiko for at mellemkødet brister. Hvis det bliver nødvendigt at forløse barnet med en sugekop, så lyt rigtig godt efter jordemoderens anvisninger lige når barnet fødes. Se senere. 
  • Varme klude. En varm stofble eller lign. på dit mellemkød i pressefasen, virker både smertelindrende og øger blodtilførslen til huden, hvilket gør at huden bedre kan give sig. 
  • Slap af i kæben. Vær opmærksom på at du også slapper af i kæbemusklerne og lader tungen hvile, mens du presser. Spænder du i kæben, spænder du også i dine bækkenmuskler. Under fødslen skal du gøre det modsatte: slappe af og give plads. 
  • Pres når tid er. Undgå at presse med for tidligt. Barnet skal være tæt på skedeåbningen, førend det skal presses det sidste stykke vej ud. Hvis du presser for tidligt, spilder du dine kræfter – og mellemkødet hæver nemmere, hvilket øger risikoen for at du får en bristning. Jordemoderen guider dig om, hvornår du skal begynde at presse. 
  • Fødestilling. Lige før du føder, så find i fællesskab med jordemoderen frem til en god stilling. Jordemoderen skal kunne se og støtte både barnets hoved og dit mellemkød med sine hænder. 
  • Når hovedet fødes. Undgå pludselige hårde pres, men følg jordemoderens anvisninger om at gispe og presse på skift. Dermed hjælper du med til at hovedet fødes langsomt, og ’listes’ frem over mellemkødet. 
  • Når skuldrene fødes. Også når skuldrene fødes skal du også lytte godt efter. Måske fødes hoved og skuldre i løbet af én ve. Måske fødes hovedet først, og herefter er der vepause, hvor skuldrene stille og roligt glider frem, uden at du presser med. Måske skal der en ve mere til, førend skuldrene roterer ned gennem bækkenet og forløses. Lyt igen til jordemoderen.


Samarbejde mellem den fødende og jordemoderen
Der er ingen tvivl om, at samarbejdet mellem dig som fødende og jordemoderen er utrolig vigtigt. Ikke kun i løbet af fødslens mange timer, men især til allersidst lige når barnets hoved og skuldre glider frem. Det er der, det sidste og vigtigste arbejde kan gøres for at undgå en bristning.

Husk dog på, at der er ting du ikke er herre over såsom din huds elasticitet, hvordan dit barn drejer ned gennem bækkenet, hvordan du reagerer på smerte og hvor lang tid fødslen tager. Så uanset hvad du gør, kan du ikke sikre dig imod en bristning, men du kan gøre dit bedste for at undgå det.
Hvis du er meget bange for at gå i stykker under fødslen, så tal med din jordemoder om det.
Når fødslen er i gang, så kan du være sikker på, at jordemoderen nok skal guide dig gennem faserne, instruere og støtte dig hele vejen igennem og at både du, dit barn og ikke mindst dit mellemkød, er i gode hænder.

 

Knibeøvelser kommer man bare ikke udenom!
Uanset om du har fået en bristning eller ej, så er dine bækkenbundsmuskler blevet belastet i løbet af både graviditeten og fødslen. Så knibeøvelser er og bliver vigtige.

Pjecer om bækkenbundstræning
”Bækkenbund M/K” Danske Psykomotoriske terapeuter www.dap.dk  
”I form før fødslen” (2006) og ”I form efter fødslen” (2010) skrevet af fysioterapeut og uroterapeut Birthe Bonde

Video om bækkenbundstræning i graviditeten og efter fødslen
Bækkenbundstræning under graviditet
Bækkenbundstræning efter fødsel

God hjemmeside
www.gynzone.dk  
Hjemmeside skrevet af jordemødre og læger, hvor du kan læse om bristninger og genoptræning af bækkenbund.