De første timer efter fødslen

Af: Lene Skou Jensen

Endelig! Barnet er født! Efter måneders graviditet og efter timers hårdt arbejde, måske efter kejsersnit, ligger I sammen med barnet. Selv om kroppen har født, kan det tage lidt tid førend både hjerne og hjerte fatter, at barnet er kommet for at blive. Så dynen bliver løftet mange gange: er du virkelig mit - eller vores - barn? Ser du sådan ud? Hvem ligner du? Åh nej, nu græder det – øh, hun – hvad gør jeg så?

Mange føler sig helt rundt på gulvet, er overvældede af følelser. Andre er mere rolige. Fælles for alle er lettelsen over, at fødslen er ovre!

Uanset hvad, så er de første timer efter fødslen helt specielle. Det er her I ’lander’ alle tre, i en ny livssituation. Som en ny familie.

Hvad sker der
Når barnet er født, forbliver I på fødeafdelingen, ofte på selve fødestuen, et par timer. Her har I mulighed for at sunde jer sammen og hver for sig, og begynde at lære barnet at kende. Der sker dog også flere praktiske ting.

Hvis kvinden har fået en bristning, bliver hun syet, får bind og rene trusser og ren skjorte på. Ofte flyttes hun til en anden seng, hvor hun kan ligge godt med barnet hud-mod-hud. Udover at holde øje med mor og barn, skal jordemoderen skrive journal, barnet skal registreres hos folkeregistret, så det kan få et cpr-nummer, der skal skrives fødselsanmeldelse til bl.a. sundhedsplejersken, samt udfyldes diverse andre ting.

Barnets umiddelbare behov er ro og varme. Først efter en til to timer bliver barnet vejet/målt og undersøgt og kan få tøj på. Indtil da har barnet det bedst med at ligge hud-mod-hud hos enten mor (eller far) for at stimulere det til at sutte. Og så trænger I nok til noget at spise og drikke. Det bliver bragt ind på stuen på en bakke med flag på. Der er jo fødselsdag!

Barnet
Barnet har kun brug for ganske få ting lige efter fødslen: Varme, hudkontakt og kærlige hænder.
Oftest kommer det direkte op på mors mave. Jordemoderen tørrer det nænsomt af med et håndklæde for fostervand og blod og det får en varm dyne over sig og/eller der bliver kørt en varmelampe hen over sengen. Barnet har aldrig prøvet selv at skulle holde varmen, derfor er man meget opmærksom på, at det ikke bliver koldt.

Barnet lander, det kan nærmest se ud som om det folder sig ud, og bid for bid begynder det at indtage verden.

Der er ingen grund til at vaske barnet – ofte er det overraskende rent, når det er blevet tørret af. Desuden har mange børn et fint lag af fosterfedt på sig, som vil trænge ind i huden i løbet af et par timer.

Herefter skal barnet have lov til bare at ligge. Det flytter måske lidt på sig, kalder med sine lyde og måske gråd på sine forældre, det kigger, smasker og savler lidt.

Kvinden
I timerne efter fødslen holdes der fortsat øje med kvinden. Ofte ligger hun blot og hviler med barnet hos sig. Jordemoderen vil dog undersøge livmoderen et par gange udefra, med sine hænder, for at tjekke, at den er trukket godt sammen. Det er vigtigt for, at kvinden ikke skal bløde for meget. Ligeledes måler jordemoderen kvindens blodtryk og puls et par gange, hvilket er med til at give et samlet billede af kvindens velbefindende.

Kvinden opfordres til at tisse, fordi livmoderen bedre kan trække sig sammen, hvis der ikke står en stor blære og fylder. En lille spadseretur til toilettet samt vandladning, viser også jordemoderen, at kvindens krop fungerer, at hun er okay, og er ved at komme sig ovenpå fødslen.

Hvis fødslen har været hård, kan kvinden have brug for lige at finde sig selv og ikke have barnet hos sig. Det er helt reelt og gør ikke kvinden til en dårlig mor. Tværtimod. Hvis du får det sådan, så sig det og bed din partner om at holde den lille. Og når du har fået sundet dig lidt, så kan barnet komme tilbage til dig i ro og mag. Det har ingen nød lidt – det har ligget varmt og trygt hos sin far.

Manden
Som far kan det være overvældende at have overværet en fødsel og også han kan have brug for at sunde sig. Måske sidder han bare og kigger på barnet, og skal lige forstå, hvad der er sket. Måske skal han lige ud og have to mundfulde frisk luft og en kop kaffe.

Når du som far skal holde barnet, så luk skjorten op, eller smid blusen og lån en hospitalsskjorte. Sæt dig i en god stol, læg barnet ind til dig, hud-mod-hud, og få en varm dyne udover. Hold rundt om barnet med begge arme, udenpå dynen. Dermed laver du en god varm hule til barnet og det kan dufte og sanse dig.

I sagens natur kan du ikke amme, men når/hvis det begynder at søge, kan du stille og roligt lægge det over til moderen.

Amning
Rent instinktivt vil barnet oftest begynde at vise tegn på at ville sutte indenfor de første par timer. Måske efter et kvarter, måske efter 1½ time.

Allerførst græder barnet måske lidt, og falder så til ro og hviler. Efterhånden begynder det at smaske lidt, åbner måske først øjnene nu og laver små bevægelser med mund og tunge. Det begynder at afsøge omgivelserne med øjnene, lytter og bevæger arme og ben.

Efter lidt hvilen kan det begynde at skubbe lidt fra med fødderne og løfte og dreje hovedet. Måske savler det og begynder at sutte på en hånd – og pludselig svøber det brystvorten og begynder at sutte.

I fanger bedst barnets små signaler, hvis I har ro omkring jer. Lad barnet ligge tæt hud-mod-hud, giv det tid og vær tålmodig. Hudkontakten er det allerbedste til at vække barnets sanser og instinkter. Og når moderen – eller faderen – har barnet tæt på, er jeres opmærksomhed rettet fuldt mod barnet.

Hvis fødslen har været svær, og barnet har været påvirket, da de blev født, kan det have brug for længere tid, før det søger brystet. Vær endnu mere tålmodige og giv det endnu mere tid – stadigvæk hud-mod-hud. Det skal nok komme.

Hvis du ikke ønsker at amme, vil det blive respekteret. Tal det igennem med jordemoderen i løbet af graviditeten, så det kan bliver skrevet ind i din journal. Barnet har dog samme behov som alle andre børn for varme, ro og hudkontakt. Her kan det i øvrigt være en god ide at have taget en sut med hjemmefra til at give barnet, når det begynder at søge efter brystet.

Gæster
Tænk jer godt om før I inviterer gæster til at komme lige efter fødslen. Og lov det ikke på forhånd. Måske er I så overvældede, at I har brug for at sunde jer og fordøje det som lige er sket. Det kan være svært at rumme besøgende allerede. Husk også på at timerne lige efter fødslen er timer, der aldrig kommer igen.

Andre har tradition for at familien skal se barnet så hurtigt som muligt og kan slet ikke vente. Giv jer tid til at mærke efter, hvad der føles rigtigt for jer. Barnets behov er dog ikke at vandre rundt fra arm til arm, fra gæst til gæst. Det har brug for ro, brug for kontakt med jer og ikke mindst at mærke jeres ro. Derved får det den bedste start.

Hvis du føder ved kejsersnit
Når en kvinde føder ved kejsersnit, kan det være svært at få barnet ind på kvindens mave og bryst. Hvis faderen eller en anden pårørende er med til kejsersnittet, kan han/hun få en skjorte på og få barnet ind til sig, hud-mod-hud, med en dyne over, som før beskrevet.

Et barn født ved kejsersnit har præcis samme behov som et barn, der er født almindeligt. Tag en lille bomuldshue med til at varme barnets hoved. Operationsstuen kan være kold og en nyfødt afgiver meget varme, også fra hovedbunden, derfor kan en lille hue være en god ide at have i baglomme. Og så ser det meget hyggeligt og rart ud med en lille farvestrålende hue midt i alt det hvide.

Hvis barnet er dårligt
Måske har barnet brug for ekstra hjælp til fx vejrtrækningen når det er født og skal indlægges på en neonatal-afdeling (afdeling for nyfødte) nogle timer eller dage.

Mange forældre, især kvinden, kan føle sig snydt for de første rolige timer på fødestuen. Her kan det være en ide, at ’lege fødsel’, eller starte forfra, nu med barnet hos sig, efter det er blevet udskrevet. Tag et par stille og rolige timer, eller en hel dag, hvor kvinden ligger med barnet, hud-mod-hud. Måske kommer der tårer, måske er det først dér, man føler, at barnet kommer ’under huden’. Faderen kan have brug for det samme - gør det endelig!

Hud mod hud
Gennemgående – uanset hvor barnet er, og hvem det er hos, er det uomgængeligt at hud-mod-hud kontakten er vigtig. Barnet har ikke brug for at få tøj på eller blive pakket ind. Det skal ind til den varme hud og snuse, mærke varmen direkte, lytte til hjertelyd, og stimuleres og sanse – jo længere tid jo bedre. Stille og roligt skal det have lov til at mærke sig selv, mærke livet og vågne op til dåd - og få lyst til at sutte. (se artikel Hud-mod-hud).

Giv jer tid og ro til at fortsætte med at ligge hud-mod-hud, så meget I kan på barselafsnittet, hvis I tilbringer de første dage der. Og fortsæt endelig med den tætte hudkontakt når I er kommet hjem. Det kan være løsningen på mange ting: gråd, ammeproblemer osv.

 

Barnet undersøges

Jordemoderen vil undersøge barnet, før I forlader fødegangen. Barnet gennemgås, del for del, fra isse til fod. Fx ses efter om hoved, ansigt og krop virker velproportionerede og ser normale ud, munden undersøges for læbe-ganespalte, fingre og tæer tælles og hofterne tjekkes for hofteskred. Slutteligt lægges barnet på maven og man ser efter, om rygraden virker lige og regelmæssig.

Barnet får også en indsprøjtning med K-vitamin, efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. K-vitamin har betydning for blodets evne til at størkne og er vigtigt, da den nyfødte ofte mangler K-vitamin.

Hvis barnet har særlige behov, fx at få lyttet til sine lunger, vil man tilkalde en børnelæge. Ellers lyttes der først til barnets hjerte og lunger, når det skal til 5-ugers undersøgelse hos egen læge.