Barnets trivsel

Af: Lene Skou Jensen

Den lille pige er en uge gammel og ligger og sover. Forældrene er glade - det er slet ikke så svært at have et spædbarn, som de regnede med. Hun er SÅ nem og sover rigtig meget! Siger de med slet skjult lettelse i stemmen. Hvilket er meget forståeligt, når de nu har hørt om, hvor lidt søvn vennerne fik, da deres børn var nyfødte! Når pigen ligger ved brystet, vågner hun lidt op. De første suttetag er ivrige, men allerede efter få minutter sutter hun mindre og falder i søvn igen.

Efter otte dage kommer sundhedsplejersken på besøg og pludselig går det stærkt. Pigen har tabt sig meget og bliver indlagt med det samme for at blive sondeernæret. Hun sov ikke meget, fordi hun var mæt og tilfreds. Hun sov meget, fordi hun manglede mad og væske og var underernæret.

Genindlæggelse
Forældrenes skam- og skyldfølelse er ubeskrivelig og de har svært ved at bære den. Vi troede jo, at det skulle være sådan! Selvfølgelig gjorde de det! Der er ingen tvivl om, at de gjorde deres bedste og yderste for deres datter, ud fra den viden de havde og dermed forventning om, at alt var i orden.

De her forældre er ikke de eneste, der har oplevet, at deres nyfødte skulle genindlægges pga. ernæringsproblemer. En opgørelse fra Sundhedsstyrelsen slår fast, at hvor 0,4 procent af alle nyfødte i 2005 blev genindlagt inden for 28 dage efter udskrivelse, var tallet i 2010 på 0,7 procent. Det svarer til næsten en fordobling af indlæggelser af nyfødte med ernæringsproblemer på seks år. Således blev der i 2010 genindlagt 434 spædbørn på denne diagnose.

Der kan være flere grunde til, at antallet af genindlæggelser er steget, men hovedårsagen er formentlig, at indlæggelsesperioden efter fødslen mange steder er forkortet til to døgn eller mindre for førstegangsfødende og at mange flergangsfødende bliver sendt hjem efter 4 - 6 timer. Dette gælder for kvinder, der har født ukompliceret og for familier, som skønnes at have overskud til at komme hjem tidligt.

Det kan være en udmærket løsning at komme hjem timer eller få dage efter fødslen, men det kræver, at kvinden og hendes partner føler sig trygge ved at forlade fødestedet så kort tid efter fødslen og det kræver, at de ved hvordan ernæringen af den nyfødte skal håndteres og hvad der er normalt og ikke normalt.

Fødselsforberedelse og forberedelse til den første tid efter fødslen er mange steder kortet ned eller fjernet helt og derfor kan det være svært at føle sig klædt på til at blive forældre. Det enkelte fødested gør deres yderste for, at de nye forældre skal føle, at det er trygt at komme hjem. Tal med din jordemoder om, hvad der tilbydes på dit fødested.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder der har født ambulant (gået hjem inden for 4-6 timer efter fødslen) tilbydes to besøg af jordemoderen, hvoraf det første besøg bør finde sted i hjemmet 1-2 dage efter fødslen (se ’VIDSTE DU AT’).

Dette finder dog ikke altid sted. I stedet tilbydes fx telefonkontakt dagen efter fødslen og I vil altid få at vide, hvor I kan henvende jer, hvis I er i tvivl om, hvordan jeres barn har det og om fx amningen fungerer.

Trivselstegn
Nu er det ikke alle børn, der sover meget, som er underernærede — og ikke alle børn, der er underernærede, som sover meget. Hvert barn er unikt allerede fra fødslen af, i sit udseende, sin mimik, måde at græde og spise på. Nogle nyfødte lader deres stemme høre — højt, krævende og tydeligt fra de er få sekunder gamle og afføder bemærkninger som, ja, ham sover I da ikke fra! Mens andre nøjes med at kommer med små kaldelyde og indtager verdenen i sit helt eget rolige tempo. Begge dele er normalt og hvert enkelt barn skal ses og læres at kende for sit eget særpræg og egne reaktioner.

Det lyder jo alt sammen fint nok, men forskelligheden kan omvendt være netop dét, som gør, at det er svært at finde ud af, om ens eget barn trives. Der findes dog helt basale ting, det er værd at være opmærksom på, og som kan deles op i synlige og direkte målbare, kontra mere bløde og ikke-målbare observationer.

Målbare observationer
At barnet tager på i vægt og at der kommer urin og afføring i bleen, er umiddelbart nemme observationer.

  • Barnets vægt. Det er vigtigt med jævne mellemrum at veje barnet for at se, om vægten stiger, hvilke er et meget kontant og direkte aflæselig tegn på, at det får nok mad. Barnet bliver derfor jævnligt vejet af sundhedsplejersken eller når det er hos jeres læge. Du skal ikke begynde at veje barnet derhjemme. Det stresser mere end det gavner.
  • Urin. Det er helt enkelt: Kommer der noget ud — så er det fordi, der også kommer noget ind! Og det er godt! De første par dage er der ofte kun 1 — 2 våde bleer i døgnet. Hos et barn, som er 3 — 5 dage gammelt, skal der være 6 — 8 våde tissebleer pr. døgn.
  • Afføring. Første døgn er barnets afføring sort-grønlig. Derefter skal den begynde at skifte farve og blive mere brun, over gul-grøn, for på 4. dag at være grynet og sennepsgul med en karakteristisk gæret lugt. Hvis der stadig kommer sort/grøn afføring efter 4. døgn er det tegn på, at barnet får for lidt mælk. Når et barn er mellem 5 og 21 dage gammelt, skal der være mindst én fyldt ble dagligt. Se pjecen ’Tjek bleen’ fra Sundhedsstyrelsen.

Bløde observationer
Ofte skal man i begyndelsen bruge en del tid på at lære at se følgende tegn, men efterhånden bliver tegnene ’selvfølgelige’.

  • Hudfarve. Barnet skal have en normal hudfarve. Det skal ikke virke gråligt/blegt.
  • Opmærksomt. Selvom et spædbarn kan sove meget, skal det ind imellem være vågent og opmærksomt. Ikke så det spræller rundt, men hvor øjnene åbnes, der er en opmærksomhed i blikket, og der skal være en oplevelse af kontakt.
  • Veltilpas. Et veltilpas barn både sover og er vågent. Når det er vågent, er der spændstighed i arme og ben, de bevæges og trækkes op og ligger ikke bare passivt hen. Barnet skal heller ikke være konstant klynkende og smågrædende — og omvendt heller ikke så sløvt, at det ikke er til at vække.
  • Suttelyst. En nyfødt skal virke interesseret i at spise og skal efter de første par dage spise mindst otte gange og gerne mere pr. døgn. (se også boks: VÆRD AT VIDE).
  • Tager godt fat. Når barnet har godt fat om brystet, er munden vidt åben, læberne krænget udad og man kan se musklerne op langs ørerne bevæge sig. Efterhånden som mælken falder til og mængden af mælk øges, kan man høre synkelyde.
  • Fra ivrig til afslappet. I starten af et måltid ligger barnet ofte med knyttede hænder og kan virke anspændt i kroppen. Efterhånden som det får mælk, slapper det mere af, hænderne åbnes og til sidst slipper det brystet spontant.

Der er kun en måde at lære barnets sprog på: at være sammen med det, og være nærværende fysisk som psykisk, hvilket gælder for begge forældre. Her lærer du netop dit barns reaktionsmønster at kende, og lærer hvordan netop dit barn giver tegn på sult, tegn på at bleen er fyldt — eller bare har brug for at blive holdt om og af. Juni 2011

 

Hvad kan du selv gøre
  • Læs om amning og den første tid derhjemme.
  • Tal med vennerne om hvordan det var for dem.
  • Tilegn dig viden om hvordan man ved, at barnet trives (se bl.a. artikel)
  • Tal med din jordemoder om hvad du skal være opmærksom på de første dage. Sikr dig at du ved, hvor I kan henvende jer, telefonisk eller personligt, hvis I er i tvivl om, hvordan jeres barn har det de første dage efter hjemkomsten og indtil sundhedsplejersken kommer.
  • Hvis I har brug for et besøg og sundhedsplejersken ikke selv har ringet så kontakt hende og hør, hvornår hun kommer.

Pjece: ”Tjek bleen”
Sundhedsstyrelsen udgiver pjecen ”Tjek bleen – den viser, hvordan jeres barn har det”. Pjecen udleveres på fødestedet.