Antidepressiv medicin og graviditet

Af: Lene Skou Jensen

Ofte kaldes antidepressiv medicin, SSRI-præparater, for ’lykkepiller’. Der er dog ikke noget som helst lykkeligt over hverken medicinen eller den forudgående livssituation, som har fået et menneske til at søge denne form for hjælp.

Antidepressiv medicin lægger en form for kemisk låg over følelserne, også de svære, så livet, der før blev oplevet som ubærligt, bliver til at bære. Dermed kan medicinen i en periode fungere som en støtte, så man som menneske kan finde sit fodfæste igen. Når der er gået nogen tid, og der er mere fast grund under fødderne, finder man måske overskud og mod til at lægge medicinen fra sig for derefter se på, hvad der forårsagede de svære følelser.

Mange oplever netop, at det kræver stort mod og beslutsomhed at tage en sådan beslutning, da de svære følelser ofte dukker ofte op igen, når ’det kemiske låg’ forsvinder. Andre oplever, at de er kommet videre og slipper medicinen uden de store problemer kontra dem, som fortsætter med medicinen, og som har svært ved at tro på, at livet kan fungere uden.

En sidste gruppe har brug for fast medicinering grundet en diagnosticeret lidelse, som fx tvangsforestillinger og handlinger (OCD) eller en posttraumatisk stresstilstand (PTSD). Der kan også være tale om en akut svær depression. Her kan medicin være absolut nødvendig.

Antidepressiv medicin kan bruges i mange livssituationer og det er umuligt at generalisere. Uanset baggrunden herfor er det et personligt valg at tage antidepressiv medicin. Det enkelte menneske har den største indsigt i egen livssituation, har ansvaret for sig selv og træffer derfor det valg, der opleves som det bedste.

Fakta
Når en gravid får medicin, vil der altid være to, der skal holdes øje med: mor og barn. Al antidepressiv medicin kan gå over moderkagen til barnet. Derfor er det vigtigt at holde øje med eventuelle bivirkninger.

Sundhedsstyrelsen har sammen med Lægemiddelstyrelsen lavet en undersøgelse over, hvordan forbruget af antidepressiv medicin hos gravide har udviklet sig over en tiårig periode (1997 — 2006). Undersøgelsen viser, at der er sket en 8-dobling fra 0,3 % (1997) til 2,4 % (2006) i forbruget hos gravide. I undersøgelsen understreges det, at der er tale om en markant større stigning hos gravide end hos befolkningen som helhed. Selv om opgørelsen er fem år gammel, er der ikke noget, som tyder på, at denne tendens er vendt.

De grupper af gravide, der mest benytter sig af antidepressiv medicin, er kvinder over 35 år. Ligeledes ses, at jo flere fødsler kvinden har haft, jo større forbrug: Der er færre første- og andengangsfødende, der indløser recepter på medicinen, hvorimod kvinder, der venter tredje barn eller mere, har et større forbrug. Kvinder, der har født med kejsersnit (planlagt eller akut), eller har haft komplicerede fødsler, som fx for tidlig fødsel (før fulde 37 uger) eller som har født et barn, der var meget dårligt ved fødslen, indløser flere recepter på antidepressiv medicin end kvinder, der har født ukompliceret.

Der er for nylig kommet undersøgelser, der viser, at der er sammenhæng mellem bestemte typer af ’lykkepiller’ og hjertemisdannelser og belastet kredsløb i lungerne hos barnet. Og i starten af 2011 gjorde Lægemiddelstyrelsen opmærksom på, at mindst to spædbørn er under mistanke for at være døde efter at deres mor havde taget de antidepressive midler Fluoxetin og Paroxelin. Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at man derfor som udgangspunkt ikke skal benytte disse præparater, når man er gravide. Der findes andre ældre præparater, hvor man mener, der er færre bivirkninger. Dette undersøges fortsat.

Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen slår dog fast, at risikoen for disse bivirkninger er meget lille.

Dilemma og muligheder
Medicin kan være nødvendig i mange tilfælde og hverken kan eller skal vælges fra. Langt det meste medicin har bivirkninger, som kan være skræmmende at læse om. Det er dog vigtigt at lægge mærke til, at tallene er små og at man derfor lige skal trække vejret dybt en gang.

Det vil altid være en balanceakt, om man ønsker medicinsk behandling eller ej. På den ene side kan det ikke udelukkes, at antidepressiv medicin kan skade barnet. På den anden side kan det være en ubærlig og dybt smertefuld tilstand at gå rundt og være deprimeret og ikke modtage behandling. Hvilket også kan have betydning for graviditeten, for fødslen og ikke mindst for barselperioden og mor-barn forholdet.

Måske stortrives kvinden med den medicinske behandling, hun får, hvilket er fint og vigtigt at tage hensyn til. Uanset hvad er det vigtigt at være informeret om, hvad fordele og ulemper er, så man sammen med en læge kan træffe et begrundet og velovervejet valg om behandling eller ej.

Som nævnt indledningsvist kan behandling med antidepressiv medicin være absolut nødvendig. Hvor der ikke er tale om en diagnosticeret sygdom men en svær livskrise, som fx sorg, stress, skilsmisse eller en fyring fra dit arbejde, kan man overveje, om man skal gå til psykolog/psykoterapeut sideløbende med eller i stedet for medicinsk behandling. En livskrise kan absolut være en tung byrde, der virker uoverskuelig at forholde sig til, men den kan også ændres til selvindsigt og til en erfaringsmæssig solid ballast senere i livet. Dette er det valg, som kun den enkelte kan tage: Ønsker man at gå i terapi hos en psykolog eller psykoterapeut og via dette få støtte til fx at komme igennem sin sorg - eller at få hjælp til at forholde sig til sin mangel på livsglæde eller til dalende selvværd? Ønsker man medicinsk behandling? Eller ønsker man at kombinere de to muligheder? Valget er personligt og individuelt.

I forhold til at gå i terapi er det ofte det første skridt, der er det sværeste. Omvendt er en rejse begyndt, alene ved det første skridt.

Hvad kan man gøre?
Selv om det enkelte menneske træffer det valg, der opleves som det bedste, er det ikke sikkert, at det er godt nok. Dette skal ikke læses som en bebrejdelse, men som en invitation til at overveje om du er blevet informeret om alle de muligheder, der er for støtte og hjælp? Både hvis du fortsætter din medicinske behandling eller måske starter behandling i graviditeten, men også hvis du vælger og har mulighed for at trappe ud af den.

Din egen læge bør informere dig om muligheden for at få støttende samtaler evt. hos psykolog/psykoterapeut i stedet for eller samtidig med din medicinske behandling. Og dette skal du være informeret om før, den første recept udskrives. I øvrigt er det vigtigt, at du henvises til en speciallæge i psykiatri, og samarbejder med ham/hende, hvis du er gravid og har brug for antidepressiv medicin.

Hvis du som gravid er i behandling med antidepressiv medicin er det vigtigt, at jordemoderen får det at vide. Du vil helt sikkert opleve, at hun spørger grundigt ind til din behandling og hvorfor du får den. Jordemoderen spørger ikke af nysgerrighed, men fordi hun skal finde ud af, hvordan hun bedst kan støtte dig gennem graviditeten, under fødslen og i barselperioden. På de fleste fødesteder findes der en eller flere jordemødre, der er specielt uddannet til at varetage omsorgen for dig, hvis du har en depression, oplever angst eller andet. Jordemoderen vil ofte have mere tid, når du er der, og du kan få ekstra jordemodertider. Jordemoderen har mulighed for at henvise dig til psykolog og/eller socialrådgiver, hvis der er behov for det.

Du vil også få mindst et besøg hos en fødelæge, der har stor viden om netop din situation som gravid i medicinsk behandling. I barselperioden kan du, hvis du har det svært, få tilbudt længere tids indlæggelse og når du tager hjem, kan man sørge for, at du får et besøg af sundhedsplejersken hurtigt efter hjemkomsten. Derfor: Vær ærlig og åben omkring din behandling. På den måde får du den bedste start som mor.

Juni 2011

 

Hvis du planlægger at blive gravid og får antidepressiv medicin, er det en god ide at tale med din læge på forhånd. Måske skal præparatet du bruger, skiftes til et andet. Måske skal mængden af medicin justeres. 
Hvis du allerede er gravid, er det også vigtigt at kontakte din læge, og at fortælle din jordemoder om din medicin ved første konsultation.
 
Man skal aldrig selv ændre eller stoppe sit medicinforbrug. Det skal gøres i samråd med en læge. Det kan være svært at gennemskue bivirkninger ved at stoppe. Derudover er det vigtigt, at lægen kan følge med i, hvordan du har det, mens du trapper ud. I så fald kan støttende samtaler hos din læge, jordemoder eller psykolog/psykoterapeut være en god hjælp.