20 ting jeg gerne ville have vidst, før jeg blev udskrevet

Dagene på barselsafsnittet er fløjet af sted! I har været til en udskrivningssamtale og har fået masser af tips og gode råd og ydermere fået et par pjecer stukket i hånden. Det kribler lidt i maven ved tanken om, at I nu er ’helt alene’ om ansvaret for barnet, men I føler jer godt klædt på, og er så klar, som I kan være, til at komme hjem. Alligevel opstår der spørgsmål om ting, I slet ikke havde tænkt på eller havde fantasi til at forestille jer, at spørge om! I har jo ellers spurgt om alt muligt. Sådan vil det altid være, når man står i en hel ny situation. Man kan forberede sig, men når man ikke ved, hvad der venter, er det svært at stille spørgsmål herom på forhånd. Her følger 20 ting, som kvinder spontant fortæller, at de gerne ville have hørt om, førend de forlod deres fødested og skulle være ’alene hjemme’.

Af: Lene Skou Jensen





KVINDEN

Hvor længe er det normalt at bløde efter en fødsel?
Uanset om man har født almindeligt eller ved kejsersnit vil slimhinderne indvendigt i livmoderen være sårbare og have brug for tid til at hele op. Du kan bløde friskt som en menstruation i op en uges tid. Derefter vil blødningen blive mere brun og gullig. Dette vil aftage henover de næste 4 - 8 uger. Hvis du bløder friskt i længere tid, eller der begynder at komme større klumper af blod, kaldet ’koagler’, skal du kontakte din læge. I sjældne tilfælde kan der sidde en lille rest moderkage eller fosterhinde tilbage i livmoderen. Dette kan ofte afhjælpes medicinsk, i mere sjældne tilfælde er det nødvendigt med en udskrabning.

Hvorfor føler jeg, at jeg er blevet sparket af en hest eller at alt er ’forstuvet, i flere dage efter fødslen? Jeg mener – jeg har jo kun født med underlivet?
Enhver, der har født almindeligt, ved, at en fødsel oftest tager mange timer. Man prøver forskellige stillinger, spænder i armene, står på tæer og spænder i lårene, trækker skuldrene op om ørerne, vrikker med bagdel og ryg, man lægger sig, sætter sig, rejser sig igen … og slutteligt presser man i måske en time. Så når man føder bruges hele kroppen. Mange kvinder oplever derfor, at de efter en fødsel er ømme overalt, også i muskler de ikke vidste, de havde! Derudover tager det ofte længere tid at komme sig end forventet.

Hvad er efterveer egentlig for noget? Skal jeg virkelig have ondt bagefter også?
Efterveer er kraftige sammentrækninger i livmoderen i dagene efter, man har født. Livmoderens muskulatur snører sig derved sammen om de store blodkar, der har forsynet barnet med ilt og næring via moderkagen. Hvis muskulaturen ikke trækker sig sammen, risikerer kvinden at bløde for meget. Sammentrækningerne kan gøre ondt, uanset om man har født almindeligt eller med kejsersnit. Efter 1 – 2 dage klinger de af. Jo flere børn, jo kraftigere plukkeveer. Muligvis fordi livmoderen er mere følsom eller mere ’slidt’ og derfor arbejder kraftigere.

Det er fint nok at få at vide, når man bliver udskrevet, at man altid kan ringe de første dage ”hvis der er noget”. Men jeg aner faktisk ikke, hvad ’noget’ dækker over?
Efter hjemkomsten er det vigtigt, at både du og barnet trives. For dig gælder: reager hvis du er i tvivl om, du bløder for meget (se forrige punkt), hvis du får feber eller føler dig fysisk utilpas. Ring også hvis du føler dig usikker og i tvivl om fx amningen fungerer. For barnet gælder: reager hvis du er i tvivl om, barnet får nok at spise. Dette kan være svært at finde ud af, men du skal kunne mærke, at barnet har godt fat om brystet, sutter og synker, mindst seks gange i døgnet, har en god kulør, og hverken sover eller græder for meget. Barnet skal tisse og have alderssvarende afføring. Se også artiklen barnets trivsel. Vigtigste regel: Ring hvis du er i tvivl! Her gælder: Hellere en gang for meget end for lidt og for sent.

Jeg havde jo hørt om ’tudedagen’ på 4. dagen, men jeg turde ikke vise nogen, at jeg faktisk var helt ude af den. Er det normalt?
Ja! Helt normalt! Mange kvinder bliver overraskede over, hvor følsomme de er især i dagene efter fødslen. De føler sig nærmest ’ude af sig selv’ og kan være bekymrede for, om de nogensinde bliver ’sig selv’ igen. Det gør de – men nu med større modenhed og nye erfaringer i rygsækken. Sjælsrystelsen kan både skyldes den kraftanstrengelse, det er at føde, udmattelsen bagefter, kombineret med eufori over at fødslen er over, hormoner og pludselige bekymringer og tanker om det store ansvar, det er, at blive mor. Se også artiklen om efterfødselsreaktioner.

Det er lidt pinligt – men hvorfor er jeg så utrolig øm omkring min endetarmsåbning efter fødslen? Jeg mener – jeg fødte jo ikke den vej!
Vejen gennem bækkenet er kort, men snæver. Det betyder, at når barnet er gledet ned i bækkenet og fylder skeden ud, så trykkes urinrøret frem mod kønsbenet fortil og endetarmen trykkes flad mod lændehvirvlerne bagtil. Når barnet er gledet dybt i bækkenet og udvider skedeåbningen, så er endetarmen trykket helt flad og selve ringmusklen omkring endetarmsåbningen er nu strakt og helt udspilet. Dette er normalt. Derfor kan man være lige så øm – og til tider mere øm – omkring endetarmen, som omkring skeden.

Hvordan skal jeg stimulere mit barn – og hvor meget skal jeg lege med ham? Skal jeg tale med ham og synge hver dag? Hvad med musik – og hvad med babysvømning og rytmik?
Stop! Træk vejret dybt et par gange og sænk skuldrene. Læn dig tilbage i sofaens bløde puder og bliv siddende eller liggende. De første dage med barnet forsvinder alt for hurtigt – så nyd dem. Giv slip på alle de forventninger og krav du stiller til dig selv. Barnet har brug for ro, nærvær, varme, bryst, gode arme, en tør bagdel – og at ligge hos dig eller din partner og helt enkelt: bare være. Du skal ingenting. Du er ganske enkelt god nok, som du er, lige nu. Alt andet skal nok komme … så ro på.

Er det normalt at mine bryster pludselig er blevet bløde? Før var de stenhårde. Er der fordi der er for lidt mælk nu?
Lige når du har født, har du råmælk. Efter et par dage, løber den modne mælk til. Lige når det sker, kan brysterne føles hårde, fordi der bliver produceret meget mælk, og fordi der samles væske omkring kirtlerne. Efter et par dage har brysterne vænnet sig deres nye tilstand, hvorefter væsken forsvinder og mælkemængden reguleres efter princippet ’udbud og efterspørgsel’. Så selv om brystvævet nu føles blødt, dannes der mælk. Også NOK mælk.

BARN

Jeg har hørt, at jeg ikke må forkæle mit barn og skal lade hende ligge for sig selv og ikke må tage hende op, hver gang hun græder. Er jeg en pyllermor?
Du kan ikke forkæle et spædbarn. Dit barn beder instinktivt om dét, det har brug for. Barnet er ikke født snu og beregnende. Derfor: jo mere respons barnet får på sine signaler, også gråd, jo større tryghed og ro finder både barnet og du. Kunsten er at give den rette respons – at afkode barnets ’sprog’, (lyde, gråd, grimasser) – og det tager tid og kræver, at du/I er nærværende, både fysisk og psykisk. Så sid og lig med den lille, eller køb en slynge og bær hende tæt ind til dig. Dér lærer du/I barnet at kende. Og tag hende op når hun græder.

Min mor sagde, at det kommer af sig selv – dét med at være mor. Men er jeg så en dårlig mor, når jeg ikke med det samme ved, hvad han vil?
Der følger desværre ikke en manual om barnet med ud sammen med moderkagen. Men nej – du er ikke en dårlig mor! De fleste har prøvet at stå med et barn, der bare er utilfreds, og ikke ane hvad de skal stille op. Derfor er der kun en vej: Prøv dig frem – og tilgiv dig selv, når du ikke finder svaret med det samme. Med tiden lærer du ham at kende, og det føles lettere at være mor.

Jeg troede egentlig at jeg skulle lægge mit barn til hver gang, der kom et ’pip’ fra hende, men nu har jeg fået at vide, at det er for meget!
Den første tid kan den nyfødte have brug for at blive ammet op til 12 gange i døgnet. Ind imellem er der andre behov: hun skal trøstes, have en tør ble, har det for varmt/koldt – eller hun har bare brug for tryghed og kontakt. Så nej – hun skal ikke ammes, hver gang hun ’pipper’, men når hun er sulten. Kunsten er at aflæse hendes sprog. Se de to forrige svar.

Hvornår må jeg bade mit barn første gang? Skal der noget i vandet?
De første dage har barnet ikke brug for at blive badet. Det er ikke ’snavset’ efter fødslen, og fosterfedtet skal have tid til at trænge ind i huden. Efter nogle dage – eller en uge – kan I prøve med det første bad. Sørg for at have god tid og ro omkring jer. Vandet skal være 37 grader varmt. Man kan komme lidt uparfumeret olie/sæbe i vandet, men det behøves ikke. Creme til kroppen er heller ikke nødvendig.

Er det normalt, at barnet bløder fra navlen, når navlestumpen falder af?
Efter nogle dage begynder navlestumpen at lugte lidt. Den er ved at skrumpe ind, og mellem 4 og 14 dage efter fødslen løsnes den fra bunden af navlen. Herved kan der komme en lille blødning, hvilket er helt normalt. Det gør ikke ondt. Hold navlestedet rent og tørt til det er helet helt op.

Er zoneterapi farligt for barnet? Kan det få for meget zoneterapi?
Man kan vælge at give barnet zoneterapi for fx uro i maven/uroligt barn. Anbefalingen fra en zoneterapeut lyder, at man ikke skal give mere end 20 minutters zoneterapi, max tre gange om ugen. Hvis ikke barnet har det bedre efter den første uge, virker det næppe.

Alle spørger mig bare, om vi så har fået en god rytme! Men det er som om hver dag er forskellig! Hvad gør jeg forkert?
Jo yngre barnet er, jo mere ligner dag og nat hinanden. Et nyfødt barn kan i starten have brug for at blive ammet op til 12 gange i døgnet – dog uden præcis 2 timers intervaller. Så glem alt om en rytme: følg barnet. Barnet er det klogeste af jer to og ved godt, hvad det har brug for - hvornår. Dermed får I den roligste og mest harmoniske familie.

Jeg har læst, at barnet skal sove flere timer i træk – men i løbet af dagen sover min datter kun 10 minutter eller ½ time af gangen og er ellers meget vågen, så jeg må jo gøre noget forkert?
Det er helt normalt, at barnet tager små lure, ”powernaps”, ind imellem de længere stræk. Indstil dig på at det er sådan, det er. Prisen er, at du måske ikke føler, at du har tid til dig selv overhovedet. Indstil dig på at det er sådan, det er – lige nu – og nedton forventningerne til alt det, du troede, at du skulle nå. Det varer ikke ved! Køb evt. en slynge så du kan gå rundt og lave lidt, mens du har barnet hos dig. Dine arme er mere fri på den måde, og du har alligevel en god fornemmelse for barnet. Når din partner kommer fra arbejde, så nyd at I nu er to om barnet.

Det er som om, alle de andre i mødregruppen bare er glade altid og hele tiden nyder deres barn. Sådan har jeg det ikke …
Du er ikke forkert, fordi du ikke hele tiden jubler, men ind imellem måske keder dig lidt og savner tid for dig selv. Ofte er det ved første barn, man har det sådan. Her er kontrasten til det tidligere ’ego-liv’ størst. Tænk over at barselsperioden er en utrolig kort tid sammenlignet med resten af livet. Vær i øvrigt opmærksom på at mødregruppen ikke bliver til en prestige-gruppe, hvor alt skal fremstå som fryd og gammen. Vov pelsen, gå forrest og fortæl, at du ind imellem har det svært. Mon ikke der er et par stykker, der vil nikke samtykkende og være lettede over, at du tager hul på dette?

Hvorfor nyser min søn hele tiden? Er han forkølet allerede?
Når barnet bliver født skal det vænne sig til mange nye ting, herunder at få luft og støv i næsen. Derfor kan slimhinderne blive lidt irriterede, og barnet nyser. Det er ikke forkølet.

Der var en, der sagde, at mit barn nok havde ”slugt fostervand”, efter at han pludselig kastede op, da vi var kommet hjem (fødte ambulant.)Hvad er det?
Ved fødslen har barnet fostervand i maven. Oftest fortsætter fostervandet ud i tarmene, men ind imellem kan barnet virke lidt ’forkvalmet’ og lige pludselig kaste op. Ofte efter at det er blevet ammet lidt. Det kan se voldsomt ud, men er en naturlig reaktion på noget, som driller eller fylder for meget i maven. Herefter har barnet fået ro og plads i maven og fortsætter ofte amningen uforstyrret.

Det eneste, alle talte om, var amning-amning-amning! Jeg ville gerne have spurgt, om jeg ikke måtte stoppe, men turde ikke!
Kæmp for alt hvad du har kær – men ikke for enhver pris. Hvis du har det svært med at amme, fysisk eller psykisk, så kan løsningen være at stoppe. Før du gør det, så tag en snak med jordemoderen eller sundhedsplejersken om det. Og tag så dit valg med god samvittighed og stå ved det. Den gode mor sidder ikke i brysterne, men i hjertet, hvorfra hun skal følge det, som føles rigtigt og godt for hende selv og dermed også for barnet.