• Print
  • Bookmark and Share

Sygdom og erhvervsevne

Når du er syg, behøver du som udgangspunkt ikke at møde på arbejdet - du har såkaldt "lovligt forfald".

Ansatte jordemødre er omfattet af funktionærloven og har derfor ret til løn under sygdom. 

Hvis du er timelønsansat har du ikke ret til løn under sygdom.

Det er dit eget eller din læges skøn, der afgør om du er syg. Jordemoderforeningen anbefaler, at du på eget initiativ sikrer dig, at du har din læges opbakning til din sygemelding, hvis du senere skulle få brug for en mulighedserklæring (tidligere lægeerklæring).

Hvad skal du huske?

  • Du skal sygemelde dig på den første arbejdsdag, du er syg
  • Du kan ikke holde ferie under din sygdom, men du kan med lægegodkendelse godt opholde dig andre steder end hjemme
  • Din arbejdsgiver skal indkalde dig til en sygefraværssamtale - tag din tillidsrepræsentant med
  • Din arbejdsgiver har ret til at bede om en mulighedserklæring (tidligere lægeerklæring)
  • Hvis din sygdom kræver nedgang i arbejdstid, så tal med din tillidsrepræsentant først
  • Er du sygemeldt i mere end 8 uger kan du anmode om en fastholdelsesplan

Sygemelding

Sygemelding

Du skal huske at sygemelde dig ved arbejdstids begyndelse på den første arbejdsdag, hvor du er syg. Hvis der er særlige retningslinjer for sygemelding på din arbejdsplads, er det disse, du skal følge.

Hvis din arbejdsgiver kræver dokumentation for, at du er syg, kan du enten underskriver en "tro og love-erklæring" eller ved at indhente en erklæring fra din læge. Erklæringen fra lægen skal din arbejdsgiver betale.

Din arbejdsgiver kan kræve at få oplysninger om varigheden af din sygdom, men han kan ikke kræve at få oplyst, hvad du fejler.

Se også under punktet Mulighedserklæring (tidligere lægeerklæring)

Læs pjecen Når en medarbejder melder sig syg

Mulighedserklæring - før lægeerklæring

Mulighedserklæring - før lægeerklæring

Mulighedserklæringen er den nye form for lægeerklæring.

Formålet med erklæringen er at afdække, hvad du arbejdsmæssigt kan på trods af din sygdom.

Din arbejdsgiver har ret til at forlange en mulighedserklæring, når du er syg - både ved kortvarigt, gentaget eller langvarigt sygefravær. Din arbejdsgiver har ret til at forlange en mulighedserklæring på et hvilket som helst tidspunkt i dit sygdomsforløb.

Mulighedserklæringen skal bidrage til, at du kan fastholdes i arbejde. Den kan bruges, hvis din arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn, der skal tages til dit helbred for at du helt eller delvis kan vende tilbage til arbejdet.

Hvis din arbejdsgiver vil gøre brug af mulighedserklæringen, skal han indkalde dig til en samtale. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel - ca. 1 uge, men det kan være kortere. Hvis din sygdom forhindrer dig i at møde, kan samtalen afholdes telefonisk. Vær opmærksom på, at du har pligt til at deltage i samtalen.

Mulighedserklæringen består af to dele. Den første del udfyldes og underskrives i fællesskab af dig og din arbejdsgiver på baggrund af jeres samtale. Her drøfter I, hvad der eventuelt skal til for at du kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet. Er der funktionsmæssige begrænsninger, er der brug for hjælpemidler, er der brug for en periode med nedsat tid og gradvis tilbagevenden, arbejde på andre tidspunkter etc.

Den anden del af erklæringen udfyldes efterfølgende af din læge. Din læge skal vurdere, om aftalen mellem dig og din arbejdsgiver så også er i orden ud fra en lægefaglig vurdering. Det er din arbejdsgiver, der skal betale lægens honorar for lave mulighedserklæringen.

Læs også under punktet Friattest

Læs Vejledning til arbejdspladen om mulighederklæring  

Lægeforeningen har udgivet to pjecer:
Attestudvalgets vejledning til lægerne - Mulighedserklæringen   
Attestudvalgets vejledning til lægerne - Lægeattest ved sygefravær 

Løn under sygdom

Løn under sygdom

Under fravær på grund af sygdom har du ret til fuld løn - med mindre du er ansat som timelønnet på arbejdspladsen.

Læs mere om, hvilke løndele, du får under sygdom  

Sygefraværs-/Omsorgssamtale - tag TR med

Sygefraværs-/Omsorgssamtale - tag TR med

Din arbejdsgiver - uanset om han er offentlig eller privat - er lovmæssigt forpligtet til at indkalde dig til en sygefraværssamtale, der skal være indkaldt og afholdt senest fire uger efter første sygedag.

Samtalen skal handle om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet, om du har nogen funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdets varetagelse.

Din arbejdsgiver kan ikke kræve at få oplyst, hvad du fejler.

Din arbejdsgiver skal på baggrund af samtalen afgive oplysninger til din kommune på en særlig blanket. Forklaringen herpå er, at kommunens jobcenter skal tage hånd om dig efter otte ugers sygefravær. Din arbejdsgiver skal på blanketten oplyse, hvornår samtalen er afholdt, angive din vurdering af, om din sygdom varer under eller over otte uger og oplyse, om der er mulighed for, at du kan genoptage arbejdet delvist på et tidspunkt under dit sygeforløb.

Hvis din sygdom eller praktiske omstændigheder ikke giver mulighed for en personlig samtale, kan samtalen holdes telefonisk.

Din arbejdsgiver har ikke pligt til at indkalde til samtalen, hvis du er i opsagt stilling og fratræder inden otte uger efter første sygedag.

Hvis din arbejdsgiver ønsker at få udarbejdet en mulighedserklæring (se dette), kan I ved samtalen drøfte, hvad der skal indgå i erklæringen.

Du har mulighed for at tage din tillidsrepræsentant med til samtalerne - og vi anbefaler, at du gør brug af dette. Hvis du af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at få tillidsrepræsentant med, så kan du tage en anden kollega, et familiemedlem etc. med. Det er vigtigt, at du ikke er alene.

Hvis der er problemer med arbejdsmiljøet - og det kunne være årsagen til dit sygefravær - er det vigtig, at du involverer din arbejdsmiljørepræsentant, AMIR.

Afsked på grund af sygdom

Afsked på grund af sygdom

Din arbejdsgiver må i et vist omfang tåle sygefravær.

Men på et tidspunkt kan sygefraværet give så store driftsmæssige forstyrrelser, at din arbejdsgiver kan indlede en afskedigelsessag.

Læs mere her: Opsigelse og afskedigelse

Ferie og sygdom

Ferie og sygdom

Sygdom er en feriehindring - du kan derfor ikke afvikle ferie, når du er sygemeldt - heller ikke selvom du kun er deltidssygemeldt.

Er du blevet syg inden din ferie, men ønsker at holde den alligevel, så skal du raskmelde dig inden ferien. Der udbetales ikke sygedagpenge i ferieperioden, fordi du de facto er raskmeldt.

Du skal aftale med din arbejdsgiver, at du afholder ferien. Det er en god ide, også at tage din privatpraktiserende læge i ed i forhold til, at ferien ikke hindre din helbredelse. Såfremt du forventer at forsætter sygemeldingen efter ferien, er det ligeledes vigtigt at få aftalt ferien med kommunen, så der ikke bliver problemer med at genoptage sygedagpengene.

Du har ikke pligt til at opholde dig på din bopæl under din sygemelding - du må således gerne være fx i dit sommerhus eller opholde dig i et andet EU/EØS land, men du må ikke afholde ferie. Det vil sige, at såfremt du i perioder normalvis har bopæl i et andet EU/EØS land, så vil det formentligt være i orden, at du opholder dig der under din sygemelding. Men tager du fx en weekend til Paris uden sædvanligvis at have ophold i Paris, så vil det være at betragte som ferieafholdelse. Det er kommunen, der vurderer, hvorvidt du har afholdt ferie. Er du i tvivl om, hvordan dit ophold bliver betragtet, bør du drøfte det med kommunen.

Såfremt du ikke kan blive behandlet i Danmark, eller du kan dokumentere, at din læge har ordineret rekreation uden for Danmark, kan du midlertidigt godt opholde dig i udlandet under din sygemelding. Det er dog en betingelse, at rekreationsopholdet er lægefagligt begrundet og med fast lægetilsyn eller, at Sundhedsstyrelsen/det behandlende sygehus har givet tilladelse til behandling i udlandet. Vi anbefaler, at du altid kontakter din kommune forud for ophold i udlandet under sygemelding, selvom du har en lægeerklæring på retten til opholdet.

Sygdomspolitik på arbejdspladsen

Sygdomspolitik på arbejdspladsen

Den kan beskrive, hvordan den gensidige kontakt bør være mellem den syge og arbejdspladsen under sygemeldingen, hvornår der bliver indkaldt til omsorgssamtale/sygefraværssamtale m.v.

Sygdomspolitikken på din arbejdsplads bør være let tilgængelig.

Fastholdelsesplan

Fastholdelsesplan

Hvis du er - eller forventer at være sygemeldt i mere end otte uger - kan du anmode din arbejdsgiver om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan for dig.

Fastholdelsesplanen skal være skriftlig og udarbejdes i fællesskab.

Fastholdelsesplanen kan beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage - helt eller delvist - på arbejdspladsen. Og samtidig kan den sikre, at du på længere sigt bliver fastholdt på arbejdspladsen.

Den kan eventuelt udarbejdes i forbindelse med sygefraværssamtalen.

Hvis der udarbejdes fastholdelsesplan, skal du medbringe den til din førstkommende opfølgningssamtale hos kommunen.

Din arbejdsgiver er ikke forpligtet til at lave en fastholdelsesplan, men det kan være en god idé, hvis han ønsker at fastholde dig.

Fastholdelsesplanen kræver ikke din læges medvirken - i modsætning til mulighedserklæringen.

Friattest

Friattest

Der kan være situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at bruge en mulighedserklæring - fx i en opsigelsesperiode eller en afskedigelsessituation.

Din arbejdsgiver kan i stedet pålægge dig at kontakte din læge med henblik på at få en friattest.

En friattest skal udarbejdes på lægens eget papir.

Læs også Attestudvalgets vejledning - Lægeattest ved sygefravær 

Nedsat arbejdstid ved sygdom

Nedsat arbejdstid ved sygdom

Hvis du overvejer, at lave en aftale med din arbejdsgiver om at gå ned i tid i forbindelse med sygdom i håbet om, at en kortere arbejdstid kan forhindre sygefravær, Så tænk dig grundigt om - og tal altid situationen i gennem med din tillidsrepræsentant.

Medmindre du aftaler med din leder, at du fortsat bevarer din løn i forhold til den oprindelige arbejdstid, vil en nedgang i tid indebære en nedgang i løn og pension.

Hvis dit sygefravær fortsætter og til sidst resulterer i, at du bliver afskediget på grund af sygdom, vil den nedsatte arbejdstid også influere på din dagpengesituation.

Nedsat arbejdsevne ved sygdom

Nedsat arbejdsevne ved sygdom

Selv om din erhvervsevne er nedsat, er der en række muligheder for, at du kan fastholde din tilknytning til arbejdsmarkedet.

De faglige organisationer og de offentlige arbejdsgivere har indgået såkaldte aftaler om "det sociale kapitel". Hensigten med aftalerne er, så vidt det overhovedet er muligt, at fastholde medarbejdere med nedsat erhvervsevne samt at beskæftige ledige.

På det regionale og kommunale område finder du reglerne i "Rammeaftale om det sociale kapitel".

I rammeaftalen kan du læse om de forskellige jobmuligheder, herunder revalidering, fleksjob m.v. Rammeaftalens bilag 6 kan anbefales, hvis du vil have et overblik.

På statens område finder du reglerne her: "Job på særlige vilkår (Socialt kapitel)"

DSA - Arbejdsløshedskasse

DSA - Arbejdsløshedskasse

DSA står for Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

Du kan også søge hjælp i din arbejdsløshedskasse i forbindelse med din sygdom.

Læs mere om DSA's socialrådgiverordning

Lægebesøg i arbejdstiden

Lægebesøg i arbejdstiden

Retten til at gå til lægen i arbejdstiden er en gråzone, fordi det afhænger af en konkret vurdering hver gang.

Uopsættelige lægebesøg (nødvendigt led i helbredelse) må man gå til, såfremt det ikke kan placeres uden for arbejdstiden - det vil sige vågner man med akutte symptomer på en dag, hvor man har dagtjeneste, og har lægen åben til kl. 18, så kan man få en tid efter arbejde, men lukker lægen kl. 15.30, og har man fri kl. 15.30, så må man få en tid i arbejdstiden.

Lægebesøg, der ikke er uopsættelige - fx kontroller som mammografi - kan typisk lægges uden for arbejdstiden, idet man kan bede om en dagstid en dag, hvor man er i aftentjeneste eller lignende.

Lægebesøg med børn i arbejdstiden er ikke en ret, man har, medmindre dette finder sted på barnets første eller anden sygedag - eller i situationer hvor der opstår akut behov for lægehjælp. Planlagte ikke akutte lægebesøg som vaccinationer eller lignende skal placeres uden for arbejdstiden.

FAQ om sygdom og sygemelding