• Print
  • Bookmark and Share

Patientklager

Vejledning til jordemødre, der involveres i klagesager

Hvis du får en klage
Også jordemødre oplever at blive involveret i en klagesag. Jordemoderforeningen har derfor udarbejdet denne vejledning for at orientere om, hvordan klagesystemet fungerer og samtidig give nogle gode råd om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver involveret i en klagesag.

Men en skriftlig vejledning er ikke nok. Hvis du bliver involveret i en klagesag, vil vi anbefale dig, at du drøfter det med din tillidsrepræsentant, din leder, en god kollega eller hvem du ellers har tillid til. Du er også velkommen til at kontakte os i Jordemoderforeningens sekretariat. Det eneste, du ikke må gøre, er at stå alene med sagen. Vi ved af erfaring, at det er bedst, hvis man involverer andre.

Det nye patientklagesystem
Der er blevet indført et nyt patientklagesystem som afløser for det tidligere Patientklagenævn. Først kom Patientombuddet i 2011 men blev den 15. oktober 2015 afløst af Styrelsen for Patientsikkerhed, der er en institution under Sundheds- og ældreministeriet. Styrelsen behandler klager generelt over sundhedsvæsenet, over sundhedsvæsnets faglige virksomhed og klager over manglende overholdelse af visse patientrettigheder.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
Behandler klager over sundhedspersoners faglige virksomhed. Klager over jordemødres faglige virksomhed behandles derfor i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der bliver sekretariatsbetjent af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Formålet med oprettelsen af Styrelsen er at styrke patienternes retsstilling og sikre en samlet grundig og kvalificeret behandling af patientklager. Samtidig er opgaven at bidrage til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl og forebygger gentagelse.

Dialog før klagebehandling
Før den egentlige klagebehandling går i gang, får patienten nu tilbud om en lokal dialog med repræsentanter fra regionen. Patienten bestemmer dog selv, om vedkommende vil tage imod tilbuddet. Hvis patienten siger nej til dialogen, fortsætter behandlingen af klagen uden videre.

Formålet med dialogen er dels at medvirke til en øget læring af patienternes klager, dels at afværge klager. Sundhedspersonale/jordemødre stræber efter at give den bedste behandling og omsorg, men misforståelser og fejl kan ske. Når det sker, er det vigtigt hurtigt at få rettet misforståelsen eller fejlen og bruge erfaringen til at forbedre og forhindre gentagelser.

Med dialogen får patienten mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål, som patienten har om den behandling og det forløb, som hun har modtaget. Det er forventningen, at dialogen i mange tilfælde bevirker, at patienten ikke ønsker at gå videre med klagesagen. Efter dialogen er det op til patienten om denne vil fastholde klagen eller trække den tilbage.

Når dialogen ikke er tilstrækkelig og klagen opretholdes
Hvis patienten alligevel ønsker at opretholde klagen over jordemoderens faglige virksomhed, bliver klagen behandlet i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Klager, der ikke er rettet mod jordemoderens faglige virksomhed men over behandlingsstedet, bliver behandlet af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
Disciplinærnævnet er en uvildig myndighed, der består af en formand, 2 næstformænd og et antal beskikkede medlemmer. For hvert fagligt område beskikkes et antal medlemmer, der alle er sundhedsfagligt uddannet. Både formand og næstformænd er dommere.

Ved afgørelsen af en sag sammensættes nævnet af formand eller en næstformand, 2 lægmandsrepræsentanter og 2 repræsentanter for den faggruppe, sagen vedrører. Når nævnet behandler en klage over en jordemoder, deltager der altså jordemødre i afgørelsen af sagen.

Forløb i en klagesag
Fristen for at indbringe en klage for Disciplinærnævnet er to år fra det tidspunkt, hvor patienten blev eller burde være blevet bekendt med det forhold der klages over. Klagefristen kan dog i særlige tilfælde forlænges til 5 år.

Det er Disciplinærnævnets og regionernes opgave at indhente de nødvendige oplysninger, der skal til for at belyse de enkelte punkter i klagen. Oplysningerne indhentes fra sygehuset og de personer, der er omfattet af klagen.

Der indhentes udtalelser fra alle de berørte sundhedspersoner, der har været impliceret i klagen og der fremskaffes andet sagsmateriale, fx journalmateriale, der yderligere kan belyse sagen. Den eller de sundhedspersoner som klagen retter sig mod er parter i sagen.

Du kan udtale dig skriftligt til sagen. Du har ikke pligt til det, men Jordemoderforeningen anbefaler, at du benytter dig af denne ret, også selvom du ikke umiddelbart kan se, at du har begået fejl.

Når der er indhentet tilstrækkeligt materiale til at belyse den konkrete sag, får de implicerede sundhedspersoner tilsendt en kopi af det materiale, som Disciplinærnævnet har indhentet, og sundhedspersonerne får lejlighed til at kommentere materialet.

Nævnet tager herefter stilling til, om sagen skal vurderes af en eller flere sagkyndige konsulenter.

På baggrund af de indhentede oplysninger - herunder sagkyndiges vurderinger - udarbejdes et forslag til afgørelse. I de sager, hvor jordemoderen indstilles til kritik, vil jordemoderen blive partshørt over forslaget til afgørelse.

Sagen afgøres
Disciplinærnævnets afgørelser er endelige og kan derfor ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Orientering om afgørelsen
Afgørelsen sendes til sagens parter og Sundhedsstyrelsen. Den sendes også til sygehusledelsen, regionen m.v., alt efter hvor behandlingen har fundet sted.

Offentliggørelse af afgørelsen
Såfremt Disciplinærnævnets afgørelse fastslår, at sundhedspersonen har handlet så kritisabel, at der skal gives en indskærpelse, så offentliggøres afgørelsen med sundhedspersonens navn. Afgørelsen lægges på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside og på Sundhed.dk i to år.

Mulighed for at ændre afgørelsen
Nævnets afgørelse er endelig, men sagen kan dog genoptages, hvis der modtages nye oplysninger. Disse skal dog være så væsentlige, at der er sandsynlighed for, at sagen ville få et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget ved den oprindelige afgørelse af sagen.

Disciplinærnævnets reaktionsmuligheder
Disciplinærnævnet kan afgøre, om der er grundlag for at kritisere den faglige behandling, der er udøvet, og om den enkelte sundhedsperson har begået fejl.

Nævnet tager ikke stilling til, om patienten i øvrigt har fået den bedst mulige behandling.

En afgørelse fra Disciplinærnævnet kan tage stilling til følgende:

  • om vedkommende sundhedsperson har udvist omhu og samvittighedsfuldhed (autorisationslovens § 17)
  • om der på grund af sagens alvor er grundlag for at indskærpe overfor vedkommende sundhedsperson at være mere omhyggelig og samvittighedsfuld i sit fremtidige virke (§ 17 + skærpelse)
  • om vedkommende sundhedsperson kan have gjort sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed; i så fald kan Disciplinærnævnet anmode anklagemyndigheden om at overveje at rejse tiltale (autorisationslovens § 75)
  • om vedkommende sundhedsperson har overholdt sin tavshedspligt (sundhedslovens § 40)
  • om vedkommende sundhedsperson har overholdt sin journalføringspligt (sundhedslovens § 21-25)
  • om vedkommende sundhedsperson har overholdt sin informationspligt (sundhedslovens § 16)
  • om en sag skal afvises

Hvordan formulerer du dine udtalelser? 
Når du bliver bedt om en udtalelse i en klagesag, skal du være opmærksom på, at udtalelsen har stor betydning for bedømmelsen af din handlemåde. Du skal derfor sørge for, at dit svar er gennemarbejdet og at det forholder sig til det, du bliver bedt om at udtale dig om.

Hvis du er i tvivl om, hvad der ønskes kommentarer til, må du bede om en præcisering. Det er sket, at en jordemoder, der ikke længere var ansat på afdelingen, blev nægtet at få tilsendt en kopi af journalen. I den situation skal du henvende dig til Disciplinærnævnet og bede om en kopi. Det er jo vigtigt, at du har alt det relevante journalmateriale, når du skal skrive dit svar.

Du vil få en frist for afgivelse af din udtalelse. Vær opmærksom på, at du kan anmode om få fristen udsat, hvis du har behov herfor. Det gælder også, hvis du efterfølgende skal komme med yderligere udtalelser/bemærkninger.

Når du skriver dit svar, skal du formulere det på almindeligt dansk. Dine budskaber bliver ofte mindre klare, hvis du bruger mange fagudtryk, lange indviklede forklaringer osv.

Måske finder du, at klagen er fuldstændig uberettiget eller uretfærdig. Eller måske gør klagen dig meget ked af det eller vred. Du skal her være opmærksom på, at det er alle patienters ret at klage. Undgå derfor aggressive eller nedsættende udtalelser om det øvrige personale eller klageren.

Der er på den anden side heller ikke grund til at fremsætte negative vurderinger af dig selv. Du bør redegøre for dine synspunkter og handlemåder og ikke anlægge en kritisk vurdering af forløbet. Du er på ingen måde forpligtet til selv at påpege fejl eller handlemåder, som du synes, du kunne have gjort bedre eller anderledes. Giv en objektiv beskrivelse af forløbet og koncentrer dig om de forhold eller overvejelser, der lå til grund for handlingen.

Det afgørende er ikke, om du i en given situation har skønnet rigtigt eller forkert. Det afgørende er derimod, om du handlede omhyggeligt og samvittighedsfuld. Husk derfor også at beskrive dine overvejelser, selv om du synes, at det var indlysende at gøre, som du gjorde. Underbyg eventuelt din forklaring med henvisning til afdelingens procedure. Nævn det, hvis der ikke er en procedure på området. Har du handlet anderledes end anført i afdelingens procedure, skal du grundigt belyse de forhold og overvejelser, der fik dig til at afvige fra proceduren.

Du kan eventuelt indlede svaret med en forklaring af din egen stilling og inddragelse i forløbet. Afslutningsvist kan du eventuelt bemærke, at du ikke kan anerkende at have handlet forkert eller kritisabelt.

Det er klogt at bede om at få aktindsigt i alt foreliggende sagsmateriale. Det har du ret til i medfør af forvaltningsloven. Du bør også anmode om, at alle breve vedrørende klagesagen bliver sendt til din privatadresse.

Det er svært at sige noget generelt om, hvor lang udtalelsen bør være. I almindelighed vil en udtalelse på 1-2 A4-ark være tilstrækkelig, men i komplicerede sager kan det være nødvendigt at skrive mere.

Du kan eventuelt hente inspiration til formuleringen af dine breve i eksemplerne nedenfor: 


Eksempel 1

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
(adresse)

Vedr. J.nr. xx/xx, klage indgivet af (klagerens navn)

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har i brev af (dato) anmodet om min udtalelse vedrørende ovennævnte klage. I den anledning skal jeg udtale følgende:

(selve redegørelsen)

Afslutningsvist vil jeg gøre opmærksom på, at jeg ønsker aktindsigt i alt foreliggende materiale vedrørende sagen, og jeg forudsætter, at jeg vil få lejlighed til at komme med en yderligere udtalelse, såfremt det modtagne materiale giver mig anledning til det.

Endeligt vil jeg bede om, at alle fremtidige breve vedrørende sagen sendes til mig på min privatadresse.

Med venlig hilsen
(Navn og adresse)


Eksempel 2

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
(adresse)

Vedr. J.nr. xx/xx, klage indgivet af (klagerens navn)

Jeg har i brev af (dato) modtaget meddelelse om min mulighed for at kommentere sekretariatets forslag til afgørelse i ovennævnte klage. I den anledning vil jeg gerne komme med følgende kommentarer:

(selve kommentarerne)

Afslutningsvist vil jeg gøre opmærksom på, at jeg ønsker at få aktindsigt i alt foreliggende materiale vedrørende sagen, og at jeg forudsætter, at jeg vil få lejlighed til at komme med en yderligere udtalelse, såfremt det modtagne materiale giver mig anledning til det.

Endeligt vil jeg bede om, at alle fremtidige breve vedrørende sagen sendes til mig på min privatadresse.

Med venlig hilsen
(Navn og adresse)


Flowchart over patientklager

Klik på diagrammet for en større visning