• Print
  • Bookmark and Share

Orientering fra SKAF

Nyt grundbeløbsniveau for lønninger i staten pr. 31. marts 2012 og den pr. 1. april 2012 gældende procentregulering for lønninger og tillæg samt procentregulering for pensionerne.
Som det fremgår i aftaleresultatet for staten 2011, sker der pr. 31. marts 2012 en omlægning til nyt grundbeløb for så vidt angår lønninger og tillæg i staten. Der sker ikke en samtidig omlægning af grundbeløbene for tjenestemandspensionerne, hvorfor procentreguleringen af pensionerne fortsat er forskellig fra lønningerne, jf. nærmere herom nedenfor.

Grundbeløbsberegneren kan findes på dette link: http://hr.modst.dk/Service%20Menu/News/2009%20andet%20halvaar/Grundbelobsberegner.aspx

Implementering af nyt grundbeløb:
Parterne er enige om, at det nye grundbeløbsniveau indskrives i aftaler og overenskomster efterhånden som de bliver fornyet. Det betyder, at det nye grundbeløb ikke i sig selv giver anledning til at forny aftaler hverken på det centrale, decentrale eller lokale niveau. Det nye grundbeløb skal derfor i aftalemæssig forstand alene anvendes ved indgåelse af nye aftaler eller fornyelse af eksisterende aftaler efter 1. april 2012.

Det nye grundbeløb implementeres i lønsystemerne med virkning pr. 1. april 2012, og er således i stand til at håndtere indberetninger af løn i både 31.3.12-niveau og 1.10.97- niveau.

Beregning af nyt årligt grundbeløb basisløn/skalaløn:
(Basis-/skalalønnens årlige værdi pr. 1.4.2010) = Nyt grundbeløb

Beregning af nyt årligt grundbeløb for tillæg:
3200>(Tillæggets årlige værdi pr. 1.4.2010) -> afrunding til nærmeste hele kr = Nyt grundbeløb

3200=<(Tillæggets årlige værdi pr. 1.4.2010) -> afrunding til nærmeste hele 100 kr. = Nyt grundbeløb

Tillæg pr. ydelse/enhed afrundes ikke!

Hermed vedhæftes oversigt over tillæg i nyt grundbeløb og incl. ny reguleringsprocent. Oversigten er en del af Finansministeriets lønoversigt.

Procentregulering for lønninger pr. 1. april 2012
Som tidligere udmeldt er der aftalt en stigning på 1,67 pct. dertil kommer en negativ udmøntning fra reguleringsordningen på -0,36 pct.. Den nye reguleringsprocent for lønninger i staten kan herefter beregnes til: 1,3040

Procentregulering for tjenestemandspensioner pr. 1. april 2012
Som omtalt ovenfor sker der ikke en omlægning til et nyt grundbeløbsniveau for pensionerne, og der sker således heller ikke en nulstilling af procentreguleringen.

Siden 1. april 2005, hvor pensionerne i forhold til lønningerne blev reguleret med 1 ekstra procent, har reguleringsprocenterne for løn og pension været forskellige.

Den nye reguleringsprocent for pensioner kan beregnes til: 34,0301