Tilkald i døgnvagter

En landsdækkende undersøgelse af hvor meget og hvornår jordemødre er kaldt i døgnvagterne, viser store udsving. Der er ikke nødvendigvis sammenfald mellem fødestedets størrelse og belastningen i vagterne. Jordemoderforeningen gennemførte undersøgelsen efter, at Arbejdstilsynet satte fokus på belastningen i døgnvagterne i Vestsjælland Amt.

Det var ikke døgnvagterne som vagtform, Arbejdstilsynet var ude efter, da de sidste forår satte fokus på de 24 timer lange vagter. Et screeningsbesøg i Vestsjællands Amt fik Arbejdstilsynet til at vende tommelfingeren nedad over for den måde amtets to fødesteder bruger døgnvagter på. Det, som tilsynet ikke brød sig om, var kombinationen af de krav om omsorg og omhyggelighed, der stilles til en jordemoder, og den mere end teoretiske risiko de fandt for, at hun var kaldt i lange og afbrudte perioder i løbet af en døgnvagt.

Arbejdstilsynet lagde blandt andet vægt på, at jordemødre ved Holbæk Sygehus var kaldt om natten i hver anden døgnvagt samt, at de i knap hver tredje vagt var kaldt både om dagen, aftenen og natten kombineret med at døgnvagten i hver anden vagt var kaldt mere end 12 timer. Resultatet af besøget var, at Arbejdstilsynet påbød de to fødesteder at sørge for en anden organisering af arbejdet. Arbejdstilsynet byggede sit påbud på en optælling af opkaldstimer i døgnvagterne på Holbæk og Slagelse sygehuse samt på interview med tre jordemødre (se artiklen ’Sur smiley til døgnvagten’, Tidsskrift for Jordemødre nr. 10-2005, side 16).

Sammenlignelige data
På baggrund af Arbejdstilsynets fund i Vestsjællands Amt, besluttede Jordemoderforeningens hovedbestyrelse at undersøge, hvordan det ser ud på landets andre fødesteder. Målet var at indsamle data, der kan sammenlignes med resultaterne fra Vestsjællands Amt, og derfor fik alle tillidsrepræsen tanter tilsendt et spørgeskema 1), der lægger sig op ad Arbejdstilsynets spørgsmål til fødeafdelingerne i Holbæk og Slagelse.

I lighed med Arbejdstilsynet har vi undladt at spørge om, hvor mange timer det enkelte fødested i gennemsnit bruger døgnvagten. Udeladelsen er foretaget, fordi dette tal primært kan bruges i afdelingernes beregning af, hvorvidt vagtformen er økonomisk rentabel.

Jordemoderforeningen har i lighed med Arbejdstilsynet valgt at fokusere på, hvor ofte døgnvagten er kaldt om natten og i alle tre vagter. Der er sat fokus på natarbejdet, fordi videnskabelige undersøgelser viser, at arbejde om natten kan have sundhedsskadelige virkninger, samt at der begås flere fejl om natten, hvor reaktionstiden og arbejdspræstationen generelt er nedsat.

Informationerne om kald i alle tre vagter er vigtige, da de viser, hvor ofte jordemoderen fratages muligheden for sammenhængende perioder med søvn og hvile i en hel 24 timers periode. I Arbejdstilsynets rapport fra Vestsjælland Amt står der blandt andet:

”Det er Arbejdstilsynets vurdering, at kombinationen mellem lang arbejdstid eller lange vagter i op til 24 timer kombineret med manglende eller utilstrækkelig eller afbrudt søvn øger risikoen for, at der begås fejl, og dermed at jordemødrene ikke kan leve op til de krav, der forudsættes for at kunne udføre arbejdet. Der er med andre ord ikke balance mellem krav og ressourcer”, skriver Arbejdstilsynet.

Stort tak til tillidsrepræsentanterne
I Jordemoderforeningens undersøgelse valgte vi at inddrage tre måneder, hvor Arbejdstilsynet kun har tal fra to måneder. Jordemoderforeningens tal er fra januar til marts 2005, mens Arbejdstilsynets er fra januar og februar samme år.

21 fødesteder ud af 32 adspurgte har besvaret spørgeskemaet, og alle amter, undtagen Frederiksborg og Ribe amter, er repræsenteret blandt besvarelserne. Vi ved ikke, om de manglende fødesteder ville vise overraskelser i den ene eller den anden retning, men undersøgelsens resultater er brugbare trods manglerne, idet fødestedernes tal er opgjort enkeltvis uden forsøg på at finde gennemsnit.

Tilbagemeldinger fra flere tillidsrepræsentanter har vist, at det har taget en del tid at opgøre tilkaldene i døgnvagterne, da mange fødesteder ikke fører statistik over fordelingen af tilkald over døgnet.

En stor tak til alle der har bidraget til løsning af opgaven.

Mellemstore fødesteder med mange kald
At Arbejdstilsynet netop satte fokus på belastningen i døgnvagterne på fødestederne i Vestsjællands Amt, er muligvis ikke nogen tilfældighed. I hvert fald viser undersøgelsens resultater, at det ene af amtets fødesteder, fødeafdelingen på Holbæk Centralsygehus, var oppe i det røde felt på alle parametre.

To andre mellemstore fødesteder har også ofte brug for døgnvagten om natten. Det drejer sig om fødeafdelingerne på Storstrømmens Sygehus i Nykøbing Falster og på Haderslev Sygehus. En mulig forklaring på, at et fødested ofte har brug for døgnvagten i nattetimerne, kan være problemer med at vikardække ved sygdom.

De mellemstore fødesteder scorer desuden højt på spørgsmålet om, hvor ofte døgnvagten er kaldt i alle tre vagter. Det sker i hver tredje døgnvagt i Haderslev, Viborg og Holbæk. Undersøgelsen viser, at de mellemstore (og mindre) fødesteder har forholdsmæssigt flere døgnvagter end de store fødesteder. Det kan være forklaringen på, at døgnvagterne kaldes i flere afbrudte forløb, uden at det samlede antal opkaldstimer nødvendigvis bliver højt.

Døgnvagten som reserve
Billedet over opkaldstimer på større fødesteder (fødselstal over 3.000) viser store udsving i, hvor mange timer det enkelte fødested bruger døgnvagten. Hvor fødegangen på Hvidovre Hospital har brug for døgnvagten i mere end 12 timer i næsten hver tredje vagt, kan Rigshospitalet nøjes med at kalde vagten i mere end halvdelen af døgnet i hver fjerde vagt. På fødeafdelingen på Skejby Sygehus er jordemødrene kun kaldt mere end 12 timer i hver femte vagt. På Odense Universitetshospital må jordemødrene i døgnvagten regne med at arbejde i mere end 12 timer hver anden gang, de har en døgnvagt.

De største fødeafdelinger er ikke med i en top-3 over fødesteder, hvor døgnvagten er kaldt i alle tre vagter. Denne førerplads tilkommer tre mellemstore fødeafdelinger med Odense Universitetshospital med 3.700 fødsler årligt på en fjerdeplads.

Tallene fra undersøgelsen støtter ikke ensidigt en opfattelse af, at de største fødeafdelinger også er de afdelinger, hvor døgnvagten er mest belastet set ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt, i denne sammenhæng forstået som spredte kald over døgnet. Det kan hænge sammen med, at døgnvagterne på de store steder udgør en forholdsmæssig mindre del af det samlede vagtberedskab. Dermed er der muligvis ikke behov for at kalde døgnvagten til mindre opgaver. De kan nemmere løses af de faste vagter.