• Print
  • Rss
  • Bookmark and Share

Stress

Stress og udbrændthed:
Stress er kroppens naturlige og nødvendige udtryk for fysiske og psykiske belastninger. Normalt opfattes stress som noget negativt, men uden stress kan vi ikke klare situationer, hvor det er nødvendigt at give den en ekstra tand, fx en presset deadline.

Men stress er kun godt i kort tid ad gangen. Ved mere permanente tilstande risikerer vi at blive syge af stressreaktionerne på grund af den konstante, høje produktion af hormonerne adrenalin, kortisol og endorfin, som blandt andet svækker immunforsvaret.

Tre typer stress
I daglig tale bruger vi stress til at betegne flere forskellige tilstande. Vi har derfor delt stressen ind i tre typer:

  • Grøn stress. Du er tændt og energisk. Du mærker, at din hjerne arbejder godt. Du bliver udfordret, men ikke mere end du kan klare. Grøn stress er kortvarig.
  • Gul stress. Du er opkørt, men mærker måske ikke selv, at du bliver presset for meget. Du er gennem længere tid blevet stillet over for flere, vanskeligere eller større opgaver, end du reelt kan klare.
  • Rød stress. Både dit helbred og dit sociale liv er i fare. Måske er du på vej mod en personlig krise, en depression eller udbrændthed. Der er igennem lang tid blevet stillet langt større krav til dig, end du har haft mulighed for at opfylde.

Kilde: www.arbejdsmiljoweb.dk

Tal med din sikkerhedsrepræsentant eller tillidsrepræsentant om, hvordan I på din arbejdsplads kan indgå nogle aftaler med din leder, så I undgår, at du og dine kolleger rammes af arbejdsrelateret stress og udbrændthed.

Aftaler om stress
Som noget nyt blev der ved overenskomstforhandlingerne i 2005 sat stress på dagsordenen i samarbejdssystemet.

Det blev således aftalt, at der i amternes samarbejdsfora – samarbejdsudvalg eller MED-udvalg skal aftales retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress.

Parterne har samtidig tilkendegivet, at når kommuner og amter har fastlagt disse retningslinjer, herunder gennemført en arbejdspladsvurdering (APV), så skal de vise vilje og evne til at løse problemerne med stress.

Af aftalen fremgår det, at der er såvel økonomiske, arbejdsmæssige som sociale konsekvenser af stress for virksomheden, arbejdstagerne og for samfundet som helhed og at det er vigtigt at tage hensyn til, at de ansatte er forskellige, når man håndterer arbejdsbetinget stress.

At øge opmærksomhed og forståelse hos arbejdsgiver
Målsætningen med aftalen om indsats mod arbejdsbetinget stress er, at øge opmærksomheden og forståelsen hos arbejdsgivere, ansatte og deres repræsentanter om arbejdsbetinget stress og de signaler, der indikerer arbejdsbetinget stress, og formålet er at give ledelse og ansatte en ramme til at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress. Formålet er derimod ikke at lægge skylden for stressrelaterede problemer på den enkelte.

Protokollatet beskriver stress og arbejdsbetinget stress som en tilstand som ledsages af fysiske-, psykiske-, eller sociale reaktioner eller funktionssvigt, som er resultatet af den enkeltes følelse af utilstrækkelighed i forhold til at kunne imødekomme de krav eller forventninger, der er stillet til ham/hende.

Derudover henviser protokollatet til, at det kan være nødvendigt at analysere forskellige faktorer for at klarlægge om der er tale om arbejdsbetinget stress – fx:

  • arbejdsorganisation og arbejdsprocesser – fx arbejdstidsfastlæggelse, graden af selvstændighed i arbejdet, samspillet mellem den ansattes kvalifikationer og de krav som arbejdet stiller, arbejdsmængden osv.,
  • arbejdsvilkår og arbejdsmiljø – fx risiko for udsættelse for krænkende adfærd, støj, varme, farlige materialer osv.
  • kommunikation fx – usikkerhed med hensyn til, hvad der forventes på arbejdspladsen, beskæftigelsen eller forestående forandringer osv.
  • subjektive faktorer – fx følelsesmæssig- og socialt pres, en fornemmelse af utilstrækkelighed, en oplevet mangel på støtte osv.

Hvis der er konstateret problemer med arbejdsbetinget stress, skal der tages skridt til at forebygge, eliminere eller reducere det. Det er arbejdsgiverens ansvar at iværksætte passende foranstaltninger. Planlægningen af og gennemførelsen af disse tiltag skal ske med deltagelse af og i samarbejde med de ansatte og/eller deres repræsentanter.
Håndtering af problemer med arbejdsbetinget stress kan gennemføres indenfor arbejdspladsvurderingsprocessen, gennem separate stresspolitikker og/eller via særlige tiltag, der er målrettet identificerede stressfaktorer.

Ekstern sagkyndig bistand
Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab skal arbejdsgiveren efter Lovbekendtgørelse nr. 784 § 12 indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de ansattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt.

Når retningslinjer er fastlagt og tiltag mod stress er gennemført, bør disse gennemgås regelmæssigt for at vurdere, om tiltagene stadig er tilstrækkelige og nødvendige. Herunder om tiltagene medfører en effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Sådanne tiltag kan for eksempel omfatte ledelses- og kommunikationstiltag, som eksempelvis

  • afklaring af virksomhedens mål og rollen for den enkelte ansatte.
  • sikring af tilstrækkelig ledelsesstøtte for den enkelte og for teams.
  • sikring af sammenhæng mellem ansvar og kontrol over arbejdet,
  • forbedring af arbejdsorganiseringen og arbejdsprocesserne, arbejdsbetingelser og arbejdsmiljø.

Stress og værktøjer

Læs mere generelt om stress og specifikke stress-værktøjer på hjemmesiderne:

www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel/stress

www.etsundtarbejdsliv.dk/stress/vaerktojer