• Print
  • Bookmark and Share

Mobning

Mobning er vedvarende chikane af en enkelt medarbejder eller kollega. Der er altså tale om andet end de almindelige og normalt harmløse drillerier, som vi kender fra mange arbejdspladser. Det er ofte overordnede, der mobber underordnede.

Mobning kommer ofte til udtryk i form af bagtalelse, bagvaskelse og sladder. Den kan også foregå ved, at en leder nedgør en medarbejders arbejdsindsats i grove vendinger, giver fejlagtig information, overdriver kontrol eller stiller for svære arbejdsopgaver.
Den mest almindelige form for mobning er konfliktmobning, som er efterdønninger af en gammel konflikt, som ikke er blevet ordentligt løst. Med tiden kommer konflikten mere til at handle om personen end om sagen. Den ene part får et overtag i magtkampen (dvs. vinder) og forfølger og prøver på at ”tilintetgøre” den tabende part gennem mobning.

Rovmobning er der tale om, når ofrene ikke har gjort noget, som kan forklare mobbernes adfærd. De mobbes, fordi

  • De er i en særlig udsat position
  • Tilhører en minoritetsgruppe, der af nogle er uønsket
  • En dominerende person vil demonstrere sin magt
  • De bliver syndebukke i en proces, hvor en arbejdsgruppe får afløb for sin frustration og afmagt.
  • Kontakt din sikkerhedsrepræsentant eller tillidsrepræsentant så I kan drøfte, hvordan I bedst kan løse problemet.