• Print
  • Bookmark and Share

Graviditet og amning

På arbejdspladsen skal der tages særligt hensyn til gravide og ammende, som skal beskyttes mod ”farer som for dem er særlig alvorlige”. Dette kan mest hensigtsmæssigt ske ved, at virksomheden udarbejder en ”gravidpolitik” indeholdende forebyggende og beskyttende foranstaltninger for gravide ansatte.

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdet tilrettelægges fuldt forsvarligt. Ved information om en ansats graviditet skal arbejdsgiveren eller den daglige leder vurdere arbejdspladsen. Såfremt denne må antages at udgøre en risiko for graviditeten, skal risikoen elimineres ved tekniske ændringer af arbejdsstedet. Er dette ikke muligt, kan den gravide fritages for disse arbejdsopgaver eller omplaceres til andre opgaver.

Hvis ikke arbejdspladsen kan sikre, at risikoen for fosterskader elimineres, kan den gravide helt eller delvist fraværsmeldes samtidig med, at der foranstaltes en nærmere udredning af arbejdsforholdene. Ved fraværsmelding pga. arbejdsmiljøet skal den gravide have sin sædvanlige løn.

Læs mere
Vejledning om gravide og ammendes arbejdsmiljø