Ansættelse
Region
Langt de fleste jordemødre ansættes i regionerne og er omfattet af vores overenskomst på området.
Læs mere om overenskomst for ansatte i regionerne.
Staten
Andre er ansat i staten som fx undervisere på uddannelsessteder. Jordemoderforeningen har indgået en organisationsaftale for undervisere og en organisationsaftale for ledere ved professionshøjskolerne: derudover har vi indgået en organisationsaftale for undervisere ved SOSU skolerne.
Læs mere om organisationsaftalen for ansatte ved professionshøjskolerne, organisationsaftalen for ansatte ved SOSU-skolerne og organisationsaftalen for rektorer ved professionshøjskolerne.
Private virksomheder
Du skal ansættes efter en individuel kontrakt, hvis du skal ansættes steder i det private erhvervsliv, hvor Jordemoderforeningen ikke har indgået overenskomst.
Udover en god løn er det vigtigt, at du sikrer dig gode vilkår for:
- Arbejdstiden
- Ferie
- Pension
- Adgang til lønforhandling
- Barsel og omsorgsdage
- Barns 1. og 2. sygedag
Og gerne på niveau med, hvad du har ret til på det regionale område.
Jordemoderforeningen anbefaler, at du kontakter faglig konsulent Anni Preuss eller forhandlingsleder Lene Maigaard, så de kan sikre, at du får en kontrakt, der lever op til gældende regler og som stemmer overens med dine forventninger.
Nogle jordemødre er ansat i vikarbureauer. Jordemoderforeningen indgået overenskomst med flere. Se hvilke vikarburauer der er indgået overenskomster med.
Andre er ansat i lægepraksis, hvor Jordemoderforeningen arbejder for en overenskomst, men hvor der endnu ikke er tilstrækkeligt mange ansatte til at Praktiserende Lægers Arbejdsgiverorganisation (PLA) vil tegne overenskomst. I stedet rådgiver og vejleder vi dig om, hvordan du ansættes på kontrakt med samme vilkår som sammenlignelige faggrupper, som der er indgået overenskomst for. Læs mere om ansættelse i lægepraksis og overenskomstmæssige lønstigninger pr. 1. december 2011 samt 1. december 2012.
Kommuner
Jordemoderforeningen har ingen overenskomst med KL (Kommunernes Landsforening), så hvis du ansættes i en kommune, bliver du ansat på individuelle vilkår.
Læs mere om ansættelse i kommunerne.
Ansættelsesvilkår
Herunder finder du generelle aftaler og informationer om jordemødres ansættelsesvilkår:
Dit ansættelsesbrev
Når du bliver ansat et nyt sted, har du krav på at få et ansættelsesbrev. Ansættelsesbrevet skal indeholde oplysninger om alt, hvad der er relevant for din ansættelse fx:
- Arbejdssted
- Stillingsbetegnelse
- Løn
- Pension
- Arbejdstid
- Overarbejdsbetaling
- Ferie
- Opsigelsesvarsler
Du har ret til et tillæg til dit ansættelsesbrev eller et nyt ansættelsesbrev, hvis dit ansættelsesforhold på et tidspunkt ændrer sig væsentligt.

