|
Danmark dumper i ligelønDanmark har europæisk rekord i lønforskel mellem mænd og kvinder. Nu sætter regeringens lønkommission for første gang tal på forskellene mellem faggrupper inden for den offentlige sektor og mellem offentligt ansatte og faggrupper i den private sektor. Rapporten vil skubbe gang i debatten om ligeløn, mener to forskere.Af Britta Søndergaard, journalist. Illustration: Kirsten Gjerding
I Danmark tjener syv ud af 10 mænd mere end deres koner. Og mens lønforskellen mellem franske og italienske mænd og kvinder falder, er forskellene vokset i Danmark de seneste 15 år. I det hele taget er Danmark slet ikke den flinke duks i klassen, når det gælder ligeløn, som mange ellers tror, lyder budskabet fra Nina Smith, professor ved Aarhus Universitet, og Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet.
I slutningen af maj udsendte Lønkommissionen en rapport, der for første gang sætter tal på lønforskellene på det danske arbejdsmarked. Rapporten dokumenterer, at der er lang vej igen, før ligeløn mellem typiske mande- og kvindefag er en realitet i Danmark: Diplomingeniøren og civiløkonomen tjener
mere end jordemoderen og pædagogen, på trods af at deres uddannelser er lige lange.
- Vi har lullet os i søvn omkring ligestilling i Danmark. Vi tror, vi er så ligestillede, men faktum er, at udjævningen af lønforskellen mellem mænd og kvinder har stået stille de seneste 35 år. Efter at ligelønsloven blev indført i Danmark i 1975, har mange andre lande gjort rigtig meget for ligestilling, og i dag er løngabet mellem mænd og kvinder i Danmark større end i andre europæiske lande, siger Nina Smith.Maskiner har større værdiEn af forklaringerne på udviklingen er ifølge Nina Smith, at det danske arbejdsmarked er langt mere kønsopdelt end de fleste andre steder i Europa.
- Vi ved, at kvindeandelen i et fag er afgørende for lønnen. Kvinderne arbejder i den offentlige sektor, hvor lønnen er politisk bestemt, og hvor der er en række bløde goder som bedre barselsordninger, omsorgsdage m.m. Men vi har samtidig fået et arbejdsmarked, hvor mor i mange tilfælde arbejder i det offentlige og tager barsel og børns sygedage, mens far arbejder i det private og tjener pengene, siger Nina Smith. Professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet peger på, at blandt andre jordemødre og sygeplejersker betaler prisen for en lønstruktur, hvor arbejdet med maskiner og ting værdisættes højere end arbejdet med mennesker, også selvom mange kvinders uddannelsesniveau efterhånden er højere end mændenes.Kvindeløn var lommepengeÅrsagen til skævdelingen er ifølge Henning Jørgensen desuden historisk. Han forklarer, at det store ”syndefald” skete i 1969, hvor Tjenestemandskommissionen indplacerede faggrupperne i den offentlige sektor på nogle løntrin, og lønforskellene har været konstante siden da.
- Lærerne og politifolkene blev indplaceret højere end kvindegrupperne, der blev nedprioriteret, fordi normerne i samfundet var patriarkalske. Manden blev betragtet som forsørgeren og fik forsørgertillæg, mens kvindens løn blev betragtet som lommepenge, siger Henning Jørgensen. Han peger samtidig på, at blandt andre sygeplejerskerne dengang ikke var med i en hovedorganisation, som kunne hjælpe dem med at forhandle, siger Henning Jørgensen. Ved indplaceringen i 1969 var det kun en lille del af jordemødrene, der var sygehusansatte, og Jordemoderforeningen var i lighed med Dansk Sygeplejeråd heller ikke medlem af en hovedorganisation.
- Jordemødre og sygeplejersker betragtede sig som en standsforening og ikke som en fagforening. De troede, de kunne erstatte den politiske kamp for mere i lønningsposen med faglige argumenter. I dag er problemet, at hvis sygeplejerskerne, jordemødrene og andre grupper i sundhedsvæsnet skal have mere i løn, så skal andre offentlige grupper gå ned i løn. Og det er jo ikke realistisk, at fx politibetjente vil afgive løn, lyder det fra Henning Jørgensen.Velsignet konflikt i 2008Mens ligeløn i mange år har præget debatten i Sverige og Norge, så har diskussionen haft trange kår i Danmark. Politikerne har henvist til, at problemet skulle løses ved overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Men den store strejke i 2008 ændrede billedet.
- De sidste 30 år har især private fagforeninger og arbejdsgivere lukket øjnene for den manglende ligeløn. Konflikten i 2008 har været velsignelsesrig, fordi den har åbnet et vindue for at sætte ligeløn på den politiske dagsorden. På den måde har sygeplejerskerne og de andre organisationer i Sundhedskartellet fået meget mere ud af konflikten end selve lønstigningen, siger Henning Jørgensen.Offentlig sektor klemmesNina Smith håber, at kommissionen vil give politikerne et klarere billede af de store lønforskelle mellem mænd og kvinder:
- Jeg tror ikke, politikerne er klar over de faktiske forhold i jernindustrien på det her område. Hvis de var det, ville de fx ikke have vedtaget en pensionslov, der betyder, at ægtepar ikke længere skal dele pensionen ved skilsmisse. Den offentlige sektor bliver klemt de næste 20-30 år pga. stigende efterspørgsel og strammere budgetter. Inden for lige netop sundhedsområdet er erfaringerne med privatisering måske problematiske. Men på andre områder synes jeg godt, vi kunne overveje, om det altid er en fordel, at alle velfærdsopgaver forbliver i det offentlige. Set fra et fagforeningssynspunkt, tror jeg, det kunne være en fordel, at nogle opgaver bliver overdraget til det private, så der bliver mere konkurrence om lønnen, lyder vurderingen fra Nina Smith.
Henning Jørgensen afviser, at den manglende ligeløn i Danmark kan løses ved overenskomstforhandlinger mellem arbejdsgivere og lønmodtagere — den såkaldt danske model:
- Den danske model er en rest fra industrisamfundet og har intet med den offentlige sektor at gøre, fordi løndannelsen i høj grad er politisk bestemt. Problemerne med manglende ligeløn kan kun løses, hvis der også er politisk vilje til at bevilge ekstra penge til at udligne de store lønforskelle.Artiklen er en redigeret version af en artikel bragt i Sygeplejersken nr. 10, 21. maj 2010.Fakta
---------Tre forklaringer på løngab
1. Historisk efterslæb: Tjenestemandskommissionen, der fungerede fra 1965-69, indplacerede jordemødre lavere end fx lærere, hvor 60 pct. dengang var mænd. Kommissionen vurderede lønnen ud fra en patriarkalsk tankegang. Kvinders løn var et supplement til mandens indtægt.
2. Det kønsopdelte arbejdsmarked: Mænd og kvinder arbejder i forskellige fag. Kvinder arbejder typisk med mennesker, mænd arbejder med ting eller maskiner. Og arbejdet med maskiner er blevet værdisat højere end arbejdet med mennesker.
3. Ingen konkurrence: De fleste sygeplejersker er ansat i det offentlige, og deres løn afgøres derfor ikke af udbud og efterspørgsel i modsætning til lønnen for fx privatansatte.Kommission kulegraver din løn
Som et resultat af den store strejke i 2008 nedsatte regeringen en lønkommission, der bl.a. har undersøgt konsekvenserne af det kønsopdelte arbejdsmarked.
Kommissionens betænkning udkom i slutningen af maj og sammenligner for første gang lønninger mellem forskellige grupper inden for det offentlige samt relevante faggrupper i det private. Fx sygeplejersker og diplomingeniører. Sundhedskartellet, der er Jordemoderforeningens forhandlingsorganisation, har deltaget aktivt i kommissionens arbejde.
Læs Lønkommissionens redegørelse
Lagt på d.: 07.06.2010
|
|
| Danmark sakker bagud |
Tilbage i 1994 var Danmark en duks i EU. Lønforskellen mellem mænd og kvinder var 11 pct. i mændenes favør, mens EU-landene i gennemsnit havde en lønforskel mellem mænd og kvinder på 17 pct. Siden er den danske lønforskel steget til 18 pct., mens lønforskellen mellem mænd og kvinder i EU er faldet til 15 pct.
Kilde: Eurostat. |
|
