|
|
Politik og visionerJordemoderforeningens kongres og hovedbestyrelse fastlægger foreningens mål og vigtigste politikker. Her på siden kan du se foreningens forskellige satsningsområder. Strateginotat: Jordemødre på fremtidens arbejdsmarkedNotatet er blevet til på baggrund af Jordemoderforeningens kongresbeslutning i november 2008 og den efterfølgende store medlemsinvolvering rundt omkring i landet. En medlemsinvolvering, hvor medlemmer af foreningen på i alt fem workshops har givet deres bud på, hvordan vi kan udvikle faget, så jordemødres potentialer udnyttes bedre — samtidig med at vi sikrer en større status omkring jordemødres arbejde og indsats — og dermed også får en bedre og mere central placering på fremtidens arbejdsmarked. Papiret er retningsgivende for Jordemoderforeningens arbejde i de kommende seks år. Det er en beskrivelse af, hvor der skal ændringer til, og disse ændringer er lagt frem med tentative tidsperspektiver. UddannelsesstrategiJordemoderforeningens uddannelsesstrategi er et supplement til den overordnede strategi Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked. Jordemoderforeningens uddannelsesstrategi blev debatteret i et mindre forum af formandskab og uddannelsesfaglige, inden det blev forelagt på landskonferencen for kredsbestyrelser i april 2010. Strategien forholder sig til både grunduddannelsen og til efter- og videreuddannelse. Kendt jordemoderJordemoderforeningen vedtog på sin kongres den 6. november 2006 at arbejde med at gøre Kendt jordemoderordninger til et landsdækkende tilbud. Samtidigt skal der arbejdes med at lønnen afspejler arbejdet og rådighedens omfang.
ArbejdsmiljøJordemoderforeningen vedtog på kongressen i 2004 at sætte fokus på jordemødrenes arbejdsmiljø. Det resulterede bl.a. i en arbejdsmiljøundersøgelse blandt samtlige jordemødre i Danmark i foråret 2006. På kongressen i 2006 blev det vedtgaet at man ud fra arbejdsmiljøundersøgelsen skal arbejde for at forbedre jordemødrenes arbejdsmiljø. Dette er ikke mindst vigtigt i en tid, hvor fødeafdelinger slås sammen pga. kommunalreformen.
Læs rapporten om jordemødrenes arbejdsmiljø ProfessionsudviklingProfessionsudvikling er et af Jordemoderforeningens sastningsområder. På medlemsmødet den 24. oktober 2007 blevet det skudt i gang.
Læs medlemsmødedeltagernes bud på hvad professionsudvikling er for jordemoderfaget her.
Se slides fra medlemsmødet her. Jordemoderforeningens lønpolitik og -strategi for jordemødre i basisstillingerMed henblik på forhandlingerne på det lokale niveau, vedtog kongressen den 18. november 2002 ovenstående lønpolitik og -strategi. Svangreomsorg. Jordemoderforeningens bud på de nye udfordringerJordemoderforeningen vedtog på sin kongres den 18. november 2002 sit bud på, hvordan de aktuelle problemer i svangreomsorgen bør tackles. Anbefalingerne bygger på principperne bag Sundhedsstyrelsens retningslinier for svangreomsorg (1998-retningslinjerne) og det danske sundhedsvæsens grundide om, at sundhedsydelser skal være lige for alle og tilbydes så tæt ved borgerne som muligt.EtikJordemødrenes etikkode blev vedtaget på Jordemoderforeningens kongres i november 1998. Etik-koden bygger på følgende grundprincipper: Sundhedsydelser skal gives på det organisatorisk laveste, fagligt forsvarlige og økonomisk hensigtsmæssige niveau Jordemødre respekterer det enkelte menneskes ret til selvbestemmelse og autonomi jvf. FN's menneskerettighedserklæring Jordemødre skal respektere andres åndelige, kulturelle, religiøse og politiske observans Jordemødre skal deltage aktivt i demokratiske processer og politiske beslutninger, til gavn for kvinder og børnefamilier Jordemoderpraksis skal være videns baseret Jordemødre skal respektere andre faggrupper og indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer PressepolitikDet overordnede pressemæssige mål for Jordemoderforeningen er at fremstå velargumenteret og poltisk modig. For at realisere dette vedtog Jordemoderforeningens hovedbestyrelse i oktober 2001 en egentlig pressepoltik for foreningen.
Sidst redigeret: 03.08.2010
|
|
|
|
|