• Print
  • Bookmark and Share

9. Laktationshæmmende lægemidler

Cabergolin (Dostinex) og bromocriptin (Parlodel) er syntetiske selkalealkaloider, der anvendes som laktationshæmmende lægemidler. De kan anvendes, hvis kvinden ikke ønsker at amme, eller hvis amning medicinsk er kontraindiceret. Cabergolin er langtidsvirkende og behøver kun at indtages 1 gang eller i få dage, mens bromocriptin gives som daglige doser i ca. 2 uger. Almideligvis foretrækkes cabergolin, da bromocriptin har vist sig at have flere uheldige bivirkninger i barselsperioden.

Virkemåde

Cabergolin og bromocriptin hæmmer dannelsen af hypofyseforlaphormonet prolaktin, som bl.a. er ansvarlig for mælkeproduktionen. Denne hæmning fremkommer ved at stofferne hæmmer prolaktinfrigørelsen fra de prolaktinproducerende celler, idet de virker som dopamin, der er det samme stof som den prolaktininhiberende faktor (PIF). Når prolaktinkoncentrationen falder, mindskes mælkeproduktionen, da prolaktin er nødvendig for brystkirtlens udvikling, og for at den fysiologiske laktation sættes i gang og opretholdes efter fødslen. Desuden mindskes brystspænden.

Anvendelse:

Laktationshæmning

Doseringen af cabergolin er 1 mg (2 tabletter) som engangsdosis inden for 24 timer efter fødslen. Ved afbrydelse af etableret laktation er doseringen 0,25 mg (½ tablet) 2 gange dagligt i 2 dage. Cabergolins virkningsvarighed er 2-3 uger. Den prolaktinhæmmende effekt indtræder i løbet af ca. 6 timer.

Doseringen for bromocriptin er 2,5 mg (1 tablet) 2 gange dagligt til morgen- og aftensmåltidet i 14 dage. Bromocriptin har en virkningsvarighed på ca. 12 timer efter en oral dosis. For at forhindre at laktationen går i gang begyndes behandlingen snarest muligt efter fødsel eller abort. Let mælkesekretion kan lejlighedsvis fremkomme 2-3 dage efter behandlingens afslutning. Dette kan standses ved at behandle i endnu en uge med samme dosering. Præparaterne kan selvfølgelig også standse laktationen sent i puerperiet og ved allerede etableret laktation.

Andre forholdsregler i forbindelse med at undertrykke laktationen, såsom opbinding af mammae, restriktiv væskeindtagelse, er overflødige. Første menstruation kommer ofte allerede 5 uger efter fødslen, når disse præparater bruges til laktationshæmning. Kvinden bør informeres herom med henblik på kontraception.

Andre indikationer

Laktationshæmmende lægemidler anvendes også ved forskellige tilstande med forhøjet prolaktin. Det kan fx være ved galaktore (mælkeflåd, dvs. mælkeproduktion uden for puerperiet) der evt. er ledsaget af amenore eller oligomenore samt ved prolaktinbetingede menstruationsforstyrrelser, infertilitet og hypogonadisme. Bromocriptin anvendes ved mastalgi (smerter i brystet). Ved cyklisk mastalgi (præmenstruelt) gives behandlingen i sidste halvdel af menstruationscyklus.

Bromocriptin og cabergolin bruges undertiden også ved visse neurologisk sygdom og indgår i den medikamentelle terapi af Parkinsons syndrom, hvor der er nedsat koncentration af dopamin i hjernen. Man bruger ved denne indikation væsentligt højere doser end ved laktationshæmning.

Da bromocriptin nedsætter abnormt forhøjet væksthormon, er kæmpevækst (akromegali) også indikation for bromocriptin.

Bivirkninger og forsigtighedsforhold

Kvalme, opkastning, svimmelhed og hovedpine ses hos nogle i begyndelsen af behandlingen. Som regel forsvinder disse bivirkninger i løbet af få dage og er sjældent så alvorlige, at behandlingen må afbrydes. For at undgå eller nedsætte mavetarmgenerne bør tabletterne altid gives til et måltid. En lavere begyndelsesdosis kan også være tilrådelig.

Fald i blodtrykket ses også. Det tilrådes derfor at kontrollere patientens blodtryk under de første 4 dages behandling. Særlig forsigtighed bør udvises ved bilkørsel og maskinbetjening pga. risikoen for hypotensive kriser.

Ved tendens til mavesår eller maveblødning skal man være forsigtig med laktationshæmmende lægemidler, da mavetarmsymptomerne evt. kan forværres.

Alkohol bør undgås, da dette kan forstærke eventuelle bivirkninger.

Allergiske reaktioner som tæthed i næsen og hududslet er set. Allergi over for præparaterne kan derfor være en kontraindikation.

Andre bivirkninger ses ved høje doser og langtidsbehandling og kendes fra behandlingen af parkinsonisme. Det gælder let forstoppelse, natlige lægkramper, mundtørhed og psykiske bivirkninger (konfusion, opstemthed, hallucinationer).

Bevægeforstyrrelser med nedsat evne til at udføre vilkårlige bevægelser (dyskinesi) kan ses ved overdosering. Lejlighedsvis bleghed af fingre og tæer ved kuldepåvirkninger er rapporteret hos kvinder med tidligere Raynauds fænomen.

Bromocriptin kan muligvis fremkalde pleuropulmonale bivirkninger. Derfor tilrådes røntgen af lunger før og under langtidsbehandling.

Involutionen af uterus efter fødslen påvirkes ikke. Risikoen for abort øges ikke, når behandlingen ophører. Hidtidige erfaringer tyder ikke på, at stofferne er fosterbeskadigende, men alligevel seponeres de ved påvist graviditet.

Bivirkningshyppigheden er betydeligt højere for bromocriptin end for cabergolin. Op til 12% kan ikke tolerere terapeutiske doser af bromocriptin. Cabergolin har også vist sig at være mere effektiv end bromocriptin og tolereres bedre, især hvad angår bivirkningerne kvalme og opkastning.

Inden behandlingen af galaktore må man sikre sig, at galaktoreen ikke skyldes en hypofysetumor eller behandling med lægemidler, der øger sekretionen af prolaktin. Dette gælder bl.a. visse antipsykotika og antidepressiva samt Primperan. Disse lægemidler kan altså øge mælkeproduktionen , men ikke så pålideligt at de på forsvarlig vis kan bruges som laktationsstimulerende lægemidler hos kvinder, der ikke producerer tilstrækkeligt mælk. Men man skal være opmærksom på, at de som bivirkning kan give galaktore.

Lægemidler, som kan øge prolaktinproduktionen og dermed fremkalde galaktore:

Antidepressiva, især fluvoxamin, fluoxetin (Fontex), paroxetin

Antipsykotika, især klorpromazin, sulpirid

Antiemetika, især metoclopramid (Primperan), domperidon

Verapamil

Metyldopa

Cimetidin

Sammenfatning

Cabergolin og bromocriptin er prolaktinhæmmere og er i dag vigtige lægemidler til forebyggelse og hæmning af laktation.

Cabergolin og især bromocriptin kan give kvalme, opkastning og svimmelhed og hovedpine. Disse bivirkninger forsvinder ofte i løbet af få dage og kan reduceres ved at give tabletterne til et måltid eller ved at reducere dosis.

Ved større doser og længerevarende behandling, fx ved parkinsonisme, kan der ses sværere bivirkninger.

Alkohol bør ikke indtages samtidig, da det kan forstærke bivirkningerne.

Flere lægemidler kan øge produktionen af prolaktin og derved øge mælkeproduktionen og/eller fremkalde galaktore

Referencer 

1. Webster, J.: A comparative review of the tolerability profiles of dopamine agonists in the treatment og hyperprolactinaemia and inhibition og lactation. Drug Safety 1996, 14 (4), 228-238

2. Davies, P.H.: Drug-related hyperproclactinaemia. Adv. Drug React. Tovicol. Rev. 1997, 16 (2), 83-94

Til toppen