Etiske retningslinjer

I november 2010 vedtog Jordemoderforeningens kongres nye etiske retningslinjer. De afløste den tidligere Etikkode.

Jordemødre står ofte overfor valg i professionelle sammenhænge. Disse valg kan være vanskelige, og derfor kan etiske retningslinjer være med til at vise vejen og støtte jordemoderen eller den jordemoderstuderende i forhold til at vælge de gode løsninger.

De Etiske Retningslinjer for Jordemødre er tænkt som inspiration, når dilemmaer diskuteres i faglig sammenhæng.

Formålet med etiske retningslinjer er at styrke jordemoderens faglige skøn ved at:

  • jordemødre får mulighed for at identificere etiske dilemmaer i deres virksomhed
  • jordemødre øger deres bevidsthed om handlemuligheder i etiske dilemmaer
  • jordemødre gives mulighed for at reflektere over etiske dilemmaer i deres virksomhed og herigennem finde veje til at styrke tilliden til og respekten for jordemoderprofessionen

De Etiske Retningslinjer for Jordemødre er udarbejdet af et udvalg under Jordemoder-foreningen. 
Udvalget bestod af nedennævnte:

  • Randi Iversen, vicechefjordemoder Hvidovre Hospital
  • Lene Toxvig, underviser på jordemoderuddannelsen, UC Nord
  • Kirsten Faaborg, underviser på jordemoderuddannelsen, UC Syddanmark
  • Line Denholt Stilling, jordemoder, Slagelse Sygehus (det indledende møde)
  • Mie Kvist, jordemoder, Herlev Hospital
  • Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen

Derudover har lektor, ph.d., Jacob Birkler, underviser på jordemoderuddannelsen, UC Syddanmark, velvilligt deltaget i et møde og givet input til det videre arbejde.

Etiske retningslinjer