• Print
  • Bookmark and Share

Influenzavaccination

Nyhedsbrev nr. 2, september 2010, Graviditet

Efteråret og vinteren står for døren og dermed også influenza. Ud fra erfaringer fra sidste års influenza epidemi har Sundhedsstyrelsen besluttet sig for, at følgende grupper af gravide anbefales at lade sig vaccinere mod influenza:

alle gravide i 2. og 3. trimester, dvs. efter fulde 12 graviditetsuger

gravide i 1. trimester, dvs. i graviditetens første 12 uger, efter lægelig vurdering,

  • som har en kronisk sygdom som fx diabetes, astma eller hjerte-karsygdomme
  • som er svært overvægtige, dvs. med en BMI > 40

Baggrunden for den nye anbefaling er, at der for gravide ses en lidt forøget risiko for lungebetændelse, abort eller for tidlig fødsel, ved en influenza.

Vaccinen anses for at være helt sikker for gravide og beskytter mod både H1N1-influenza, som var meget omtalt for et år siden og en almindelig influenza. De gravide tilbydes gratis vaccination fra 1. oktober til 31. december 2010.

Hvis du ønsker at blive vaccineret, skal du henvende dig til din læge. Henvend dig også hvis du er i tvivl og ønsker nærmere rådgivning.

Sundhedsstyrelsen udsender netop nu en folder til alle hospitaler: ”Beskyt dig mod influenza hvis du er gravid”. Spørg efter folderen hos din jordemoder, eller se den her: http://www.sst.dk/publ/Publ2010/CFF/Influenzavaccination/Gravid_brochure.pdf