• Print
  • Bookmark and Share

Svangerskabsforgiftning

Nyhedsbrev nr. 9, december 2011, Graviditet
Af: Lene Skou Jensen

Kan man blive forgiftet i løbet af sit svangerskab? Det kan man helt sikkert godt. Lige så vel som alle andre, kan man få fx en madforgiftning med utilpashed, trykken og uro i maven, opkastning osv. til følge, gravid eller ej. Men at selve ’svangerskabet’ reelt kan forgifte en kvinde, er trods alt ikke sandt.

I gamle dage valgte man dog at anvende dette ord, ’svangerskabsforgiftning’ til at beskrive en bestemt graviditets-tilstand, der til forveksling kan minde om en forgiftningstilstand, hvor mange af kroppens organer bliver påvirkede. Den medicinske betegnelse er præ-eclampsi, der direkte oversat betyde ’før-kramper’.

Hvad holder man øje med
Det område, som kaldes for ’svangre-omsorgen’, opstod for mere end 100 år siden. Et af formålene hermed var netop at holde øje med og at forebygge svangerskabsforgiftning. Denne tilstand har med andre ord været kendt og beskrevet i mange år, omend man ikke har kunnet behandle i den grad, man kan i dag.

Det sker sjældent, at en kvinde får svangerskabsforgiftning i den første halvdel af graviditeten. Tilstanden ses oftest i den sidste halvdel af graviditeten, men kan også udvikle sig under eller i de første dage efter fødslen.

Kvinden
I dag lægger man stor vægt på at opspore de kvinder, som er ved at udvikle svangerskabsforgiftning, hvilket sker for ca. 3 procent af alle gravide. På vandrejournalen er der en bestemt serie af rubrikker, der udfyldes hver gang, du undersøges hos henholdsvis din jordemoder, din egen læge eller af en læge på dit fødested. Tre af rubrikkerne på vandrejournalen har til formål, at undersøge om du er ved at udvikle svangerskabsforgiftning og at opdage dette så tidligt som muligt.

Blodtryk
Hvor hårdt hjertet arbejder, kan afspejle sig i blodtrykket: Jo højere tryk, jo mere belastes hjertet. Grænserne for hvor højt blodtrykket må være i graviditeten er 140/90. Et højt blodtryk er ofte det første tegn på svangerskabsforgiftning, herefter kommer protein i urinen. Rækkefølgen er dog ikke givet på forhånd, lige som symptomerne heller ikke altid kommer i en bestemt serie.

Urin: Protein (også kaldet albumin eller æggehvidestof) i urinen
Ved svangerskabsforgiftning kommer der et øget pres på nyrerne, og derfor kan der blive skyllet protein ud i urinen. Dette finder man ved at undersøge urinen med en lille strimmel, også kaldet urin-stix.

Ødem, dvs. vand i kroppen
Det er normalt, at man som gravid hober væske op i kroppen. Derfor sættes dette ikke i første omgang i forbindelse med svangerskabsforgiftning. Dog ser man efter dette, hvis de andre symptomer har vist sig. Man er særligt opmærksom, hvis den gravides vægt stiger meget, og der kommer synlige ødemer over det meste af kroppen, også i ansigtet.

Barnet
Et af de organer, der kan blive påvirket af det høje blodtryk, er moderkagen og dens funktion. Det kan betyde, at der kommer mindre næring til barnet, og at barnet vokser mindre end forventet. Hvis kvinden udvikler svangerskabsforgiftning, vil man derfor holde godt øje med barnet. Det gør man ved ultralydsscanning, hvor man blandt andet ser efter mængden af fostervand, barnets bevægelser som er tegn på overskud hos barnet og barnets størrelse. Derudover vil man jævnligt køre en CTG, hvor man via to målere på kvindens mave, kan registrere kvindens (plukke-)veer og barnets hjerterytme. Udsvingene på hjerterytmen tegnes på en kurve, og ud fra dette kan man vurdere barnets tilstand.

Symptomerne
Et er dog hvad du får undersøgt hos fx jordemoderen. Der er også symptomer, du selv skal holde øje med og reagere på. Hvis jordemoderen finder, at dit blodtryk er forhøjet, så vil hun gøre dig opmærksom på, hvad du skal holde øje med og reagere på. De væsentligste symptomer er

  • hovedpine, ofte i panden
  • flimren for øjnene, prikker der bevæger sig rundt i synsfeltet og ikke forsvinder igen
  • utilpashed og trykken for brystet som om der sidder noget tungt på din brystkasse
  • smerter i mellemgulvet, måske kombineret med opkastninger

Midt i det hele er det vigtigt at bruge sin sunde fornuft. Hvis du har haft det fint i din graviditet og blodtrykket har været normalt, men du fx begynder at føle dig alment utilpas og kaster op, kan det skyldes så meget andet. Gå i seng, tag det med ro og se tiden an. Hvis du bliver utryg, og er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, kan du altid ringe til dit fødested.

Konsekvenser og behandling
Som nævnt kaldes svangerskabsforgiftning også for ’præ-eclampsi’ – ’før-kramper’. Hvis man valgte at ignorere symptomerne, og lod tingene udvikle sig uden at behandle, kan præ-eclampsi udvikle sig til direkte eclampsi, det vil sige kramper. Det kan være livstruende for både mor og barn, men i dag sker det yderst sjældent, at mor eller barn dør. Når det sker, er det typisk hos en kvinde, hvor tilstanden har udviklet sig overraskende hurtigt og uventet.

I dag kan forløbet være som følgende: Ved en almindelig konsultation finder jordemoderen forhøjet blodtryk og protein i urinen. Allerførst tager jordemoderen og den gravide en samtale om livsstil i øvrigt. Er kvinden stresset og presset på sit arbejde? Kan hun være ved at udvikle en blærebetændelse eller have meget udflåd fra skeden som er kommet med i urin-prøven (en hyppig fejlkilde)? Hvis dette udelukkes, vil kvinden få taget blodprøver, der mere detaljeret kan ’sladre’ om, hvordan kroppen har det. Her undersøger man blandt andet blodets evne til at størkne, hvor meget protein der er tilbage mm. Alt sammen noget der har betydning for kroppens overskud og reaktion på graviditeten.

Hvis blodtrykket fortsat er for højt, vil kvinden blive sygemeldt fra sit arbejde for at aflaste hjemme. Det handler om at give kroppen så meget ro som muligt, så den kan få overskud til at håndtere den ekstra belastning, som en graviditet er. Samtidig vil hun komme til hyppigere undersøgelser for at få målt blodtryk mm. Man kan også vælge at sætte hende i behandling med blodtryksnedsættende medicin.

Hvis tilstanden ikke forbedres vil næste skridt være en indlæggelse, hvor blodtrykket bliver målt flere gange om dagen, og hvor den medicinske behandling måske øges. Hvis tilstanden trods behandling fortsætter med at udvikle sig, kan man vælge at anbefale, at kvinden får sat fødslen i gang. Dermed ’fjerner’ man årsagen til sygdommen: Barnet og kvindens krop kan komme tilbage til sin normale tilstand.

Hvis fødslen sættes i gang, vil kvinden blive anbefalet at få en epiduralblokade, en rygbedøvelse. Dermed belastes hendes krop med så få smerter som muligt, hvorved det er nemmere at holde blodtrykket inden for den normale grænse under fødslen. Det kan også blive nødvendigt at forløse kvinden ved kejsersnit. Dette kan besluttes både af hensyn til kvinden selv, men også af hensyn til barnet, hvis man vurderer, at barnet er så hæmmet i sin vækst, at det vil trives bedre ved at blive født. Også selv om det fødes for tidligt.

Man vil altid veje fordele og ulemper op mod hinanden, da en operation i sig selv også er en belastning for kvindens krop.

Næste graviditet
Selv om det kun er få procent af alle gravide, der udvikler svangerskabsforgiftning, lægger man stor vægt på at finde dem, da den tidlige opsporing har stor betydning for, at de får en god graviditet og et sundt barn.

I næste graviditet er risikoen for at udvikle svangerskabsforgiftning igen 10-30 procent. Risikoen er størst, hvis man i sidste graviditet fik svangerskabsforgiftning tidligt, og hvis det var alvorligt. Dog optræder sygdommen ofte senere og mildere i næste graviditet, hvor man vil blive fulgt tæt fra graviditetens begyndelse.

Voldsom stress kan også føre til at man lever mere usundt end ellers. Måske spiser man anderledes, for lidt eller for meget, får ingen motion og får ikke søvn nok. Hvilket kan føre til mindre overskud, måske under- eller overvægt, og dermed risiko for yderligere komplikationer under fødslen og dermed også for barnet. Derfor skal stress tages alvorligt – også når du er gravid.