• Print
  • Bookmark and Share

Parforholdet efter barn

Nyhedsbrev nr. 6, august 2012, Barsel

Vi går til fødsels- og forældreforberedelse, lærer om fødslens faser, vejrtrækning og smertelindring. Dertil kommer ammeundervisning og snak om, hvordan det mon er at blive forældre. Vi forbereder os på det største øjeblik i vores liv.
Jo – vel bliver der diskuteret og lyttet til det hele, nok mest til snakken om fødslen, der for mange er en udfordring, men dog en hændelse, der kan afgrænses i tid.

Tiden efter fødslen ser mange som en jævn fortsættelse af parforholdet fra før fødslen. Som en gravid siger: Det skal vi nu nok finde ud af, vi kender jo hinanden rigtig godt, så det er jeg ikke bekymret for. Hvilket er et dejlig ligefremt og positivt udgangspunkt at have. Det går også godt i mange tilfælde. Også selvom de fleste - sammen og hver for sig - oplever perioder med usikkerhed, diskussioner og famlen sig frem, i forsøget på at finde ud af de nye roller som forældre.

Men så er der statistikkerne, der siger, at 40,2 procent af alle ægteskaber ender i en skilsmisse. Heraf sker halvdelen indenfor de første 11 år af ægteskabet (Danmarks Statistik 2011). Hvert fjerde barn under 18 år oplever at have to familier, det vil sige, at forældrene er flyttet fra hinanden. For mange familie var det med andre ord ikke nok at kende hinanden rigtig godt.

Fra jeg til vi
Mange kommende forældre har en forestilling om, at det nok kræver sit at blive forældre dog uden helt at vide, hvad man kan forvente. Hvilket retfærdigvis må siges er svært at vide, når man ikke har prøvet det før. Og man overraskes af, hvor stor en omvæltning det reelt er at få et barn.

Vi bliver ældre og ældre, før vi får vores børn. Gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende er på 29,1 år (2011). De mange ’ego-år’ kan på den ene side gøre, at vi bliver mere modne og klar til at få barn. Vi har løbet hornene af. På den anden side har vi vænnet os til friheden og til at kunne gøre, som vi vil, når og hvis vi vil, hvilket kan gøre det svært at tilsidesætte sig selv, når der kommer et spædbarn, der har brug for én døgnet rundt.

Noget andet er ligestillingen mellem mand og kvinde. I vores kultur handler ligestilling ofte om lige rettigheder og muligheder til alt fra arbejde, arbejdsfordeling til retten til orlov med den nyfødte osv. Vi mener altså, at ligestilling er, når der stilles de samme krav og forventninger til mænd og kvinder.

Men under en graviditet og især i tiden efter overrumples mange kvinder af biologien, der gør, at forskellene mellem mand og kvinde trækkes tydeligere op. Ofte bliver rollerne mere traditionelle end tidligere - og end forudset. Mændene på deres side forsøger at følge med og at forstå den forandring, der sker, hvilket kan være svært, fordi der nu stilles nye krav til dem om at være en rigtig mand. Moderdyret og skaffedyret kommer pludselig til live igen midt i ligestillingens verden. Se boks.

Dertil kommer, at vi får færre børn end tidligere. I gennemsnit føder hver kvinde 1,75 børn. Vi oplever derfor ikke at have så mange søskende, og ser sjældent større børneflokke hos vennerne. Det er med andre ord svært at komme i ’mesterlære’ som kommende forældre og se og lære af, hvordan andre gør. Vi må derfor oftere end før finde vores egen vej og måde at gøre tingene på, hvilket kan være svært.

Specielt mænd
Det kan være lidt svært at finde ud af at gøre det godt nok – og få lov til det. Og så skal jeg vænne mig til, at kærligheden jeg var vant til at have eneret på, er blevet delt op efter vores datter er kommet, men det er jo helt naturligt. Nu skal jeg selv opsøge kærligheden lidt for at få den, hvor den før kom helt af sig selv.
Far til tre måneder gammel datter.


En mand, der er på arbejde hele dagen, kan have svært ved at finde ud af at tage over, når han er hjemme. Kvindens forventninger kan mærkes - men samtidig retter kvinden måske på manden, når han ikke gør det godt nok. Efter hendes mening.

Nogle mænd kan også føle sig direkte jaloux på barnet og savne fysisk kontakt med kvinden, herunder sex. Det kan ind imellem være svært at genkende den kvinde, han kendte, fra før barnet kom til verden.

Specielt kvinder
Det er bare så irriterende, når han ikke kan sætte sig ind i, hvor krævende det kan være at gå hjemme! Jeg havde regnet med, at han tog mere initiativ til at tage hende, når jeg havde brug for det. Det kan han da se! Han kan jo bare gøre, hvad han vil – jeg er meget mere fanget! Jeg troede også, at sexlivet bare kom i gang af sig selv – men lige nu skal jeg arbejde med at finde lysten! Og overskuddet! Og tiden!
Mor til fem måneder gammel pige.

På den ene side er det stort og dejligt at blive mor – på den anden side kan det også opleves kvælende og hæmmende for alt det, man ellers plejer at gøre. Kvinden kan føle sig ’mæt’ af al den fysiske kontakt med barnet dag og nat, og har dermed svært ved også at rumme mandens behov for kontakt.

Psykisk kan det være svært at håndtere alle følelserne og den sårbarhed, der måske dukker op. Og så er der usikkerheden, om man nu gør det godt nok! Hvilket kan gøre det svært for andre at overtage barnet - bare lidt!

At forberede sig
Det er værd at huske på, at rigtig mange nye familier klarer det rigtig godt, og oplever et godt og styrket parforhold, efter de er blevet forældre. Det er dog ingen skade til at forberede sig – hvis man kan?

Man kan ikke forberede sig på trætheden, den korte lunte, uenigheden, usikkerheden eller lignende. Men man kan ruste sig ved at få talt og lyttet til hinandens tanker og forestillinger. At have talt om tingene på forhånd kan gøre, at man fx en sen nattetime, hvor begge er fuldstændig udmattede, kan sige: Nå ja! Nu ER vi der! Der hvor vi talte om at vi kunne komme hen!

Uanset det stadigvæk kan være svært at få barnet til fx at sove, så kan genkendelsen mindske afstanden mellem jer: Det kan tage lidt af det svære ud af situationen, at det ER sagt højt før.

Mulig opskrift
500 g. samtale, 250 g. kærtegn, fire spsk. kys, to dl. mod, tilsat en knivspids humor?

Hvis bare det var så let, men de rette ingredienser i rette mængder, er forskellige fra familie til familie. Følgende er tips og ideer, som I kan lade jer inspirere af. Bland selv i rette forhold alt efter, hvad I føler, I kan bruge og lav øvelserne allerede i graviditeten.

  • Realitets- og forventningscheck. Tal følgende igennem: Hvordan forestiller du dig, at du vil være som forældre – hvordan forestiller du dig, din partner vil være? Hvad vil ændre sig i jeres liv? Hvad ønsker I at bevare? Hvordan tænker I hver for sig, at det praktiske kommer til at fungere? Hvilke krav har I hver for sig til fx rengøring?

  • Jeres baggrund. Hvis I ikke allerede har gjort det, så fortæl nu hinanden om jeres barndom og om hvordan I er opdraget. Hvad har I hver især lyst til at bringe videre, og hvad frygter I, at I kommer til at tage med?

  • Faktuel viden. Hvilken viden har du/I om det at have et spædbarn i familien? Hvis I har venner, der har børn, så tag en snak om hvad I synes, der virker godt for dem og hvad I ikke er vilde med. Og diskuter hvad I tror, at I kan lære af dem.

  • Fantasi-døgn. Forestil jer et døgn hvor jeres barn er fx 3 uger gammelt. Lav herefter en liste hvor I skriver, hvad I forventer at bruge tiden på: Hvor mange gange tror I for eksempel, at barnet skal ammes/have flaske, hvor lang tid tager et måltid, hvor mange timer bruger man i alt på at give barnet mad, pusle og skifte det, hvor meget søvn får I hver især osv. Og tag så sedlen med til vennerne og se om noget skal justeres. En sådan liste kan give anledning til meget grin og snak.

  • Øv jer i at tale og lytte til hinanden. Hvilket ikke altid er lige let. Læs artiklen ’At tale sammen’

  • Bed om hjælp hvis det er svært. Hvis en af jer eller I begge har det psykisk svært i graviditeten eller i tiden efter fødslen, så brug jordemoderen eller sundhedsplejersken. Læs også artiklen ’Efterfødselsreaktioner’

  • Bevar den fysiske nærhed. Også efter I har født. Det kan være en omfavnelse, en hånd i nakken, et kærtegn på kinden. Ikke kun sex. Måske kan det være nødvendigt at lave en aftale om, at der ikke skal ske noget seksuelt i en periode, hvilket tager forventningerne og en mulig følelse af krav ud af berøring. Omvendt gør fysisk nærhed det nemmere at finde tilbage til hinanden følelsesmæssigt – og seksuelt, når I er klar til det.

  • Plej jeres forhold. En bil får jævnligt skiftet olie og tjekket bremser. Men et parforhold forventer man ofte, skal klare sig selv. Check også det for ’rust’ engang imellem. Når I er klar, så få barnet passet en time eller to – måske bare ved at naboens datter går en tur med barnevognen. Se på hinanden, tal sammen – og sov en time!

  • Giv plads til hinanden. Et stykke tid efter at barnet er født, kommer der måske en følelse af trummerum, eller der går ’lopper’ i hverdagen, og man føler en blanding af kedsomhed/rastløshed. Det er ikke altid noget, man taler om – det er jo så dejligt at have fået et barn! Jo – det er det – men det er også fair, at man har brug for luft og nye input engang imellem, begge to og hver for sig. Det behøver ikke at være meget, der skal til: en time på fodboldbanen eller en tur i fitness, en gåtur eller en kop kaffe/en øl med et par venner, kan være nok til, at man finder overskud igen.

  • Bevar humoren! Hvis I sidder midt i kaos, der er flere tallerkener på bordet end i skabet, skraldespanden flyder over, og svigermor er der lige om lidt, så husk at se på hinanden, ryst på hovedet og grin! Og sæt svigermor i gang når hun kommer!

  • Justeringer. Vær klar over at ét er aftaler og forestillinger, noget andet er, når I står midt i det hele. Her kan det være, at I ændrer mening fuldstændig. Vær overbærende med jer selv og hinanden – og klar til dette.

  • Mind hinanden om at dette er en overgang. Der er ikke tale om, at I er ’nye forældre’ resten af livet. Det er en periode, hvor I vokser med opgaven.

Overgange med muligheder
Alle overgange i livet er forbundet med smerte, tab og afsked med fx gamle roller og måder at være på. Men undervejs får man også mulighed for nye indsigter i både sig selv og partneren, ny rummelighed og vækst.

Det kan lyde som vel flotte ord – de er dog ganske sande. Så lad ikke bekymringerne fylde alt for meget, men rust jer og husk også at glæde jer. 

Ligestilling og ligeværd
Ligestilling kan opfattes som forskelløshed, med lige ret og mulighed til og for alt. Alt kan forhandles, byttes om på og alle kan lave alt, uanset køn.

Et andet syn på ligestilling er, at det handler om ligeværd. Om at fx arbejdsfordeling er en selvfølge og naturlighed i hjemmet, og at begge parter respekteres og anerkendes ligeværdigt, uanset hvad de laver og bidrager med. Det er lige meget, hvem af de to som går på arbejde og tjener penge og hvem, der går hjemme med barnet. Bare begge bidrager i ligelige mængder. 

At tale sammen
Et forholds overlevelse afhænger af parrets kommunikation og psykiske trivsel. Det viser en ny dansk undersøgelse fra 2012.

Jo bedre man før fødslen er til fx at diskutere, kunne bevæge sig gennem diskussionen og runde den godt af, så begge er tilfredse hermed, jo større forudsætninger er der for at parforholdet kommer helskindet igennem.

Det har også betydning, at parret har det psykiske godt under graviditeten, Depression eller angst hos den kommende mor eller far er en ekstra udfordring for parforholdet efterfølgende.

Undersøgelsen viser, at det ikke er parrets uddannelsesniveau eller sociale baggrund, der har betydning for, om parforholdet holder.

Læs tema om kommunikation og forældreforberedelse her