• Print
  • Bookmark and Share

Overbevisninger og deres betydning

Nyhedsbrev nr. 9, december 2011, Graviditet
Af: Lene Skou Jensen

Der var engang en gammel indianerhøvding, der hver aften samlede børnene om lejrens bål for at fortælle historier.

En aften fortalte han en historie om to ulve, som kæmper inde i ethvert menneske. Den ene ulv symboliserer vrede, grådighed, mangel på tro på sig selv, utilstrækkelighed, modvilje, jalousi og mange andre svære og tunge ting. Den anden ulv symboliserer glæde, næstekærlighed, tillid, ydmyghed, respekt, selvværd, åbenhed og mange andre gode ting. Nogle gange er der ro og ingen kamp, omend de to ulve ofte går og lurer på hinanden. Andre gange er kampen drabelig og kan være så voldsom og langvarig, at den kan holde mennesket vågen nat efter nat.

Høvdingen fortalte malerisk og med stor indlevelse om ulvenes kampe, og hvordan de kunne udspille sig. Børnene lyttede med store øjne, mens bålet brændte ud. Til sidst kunne en lille dreng ikke vente længere, men spurgte: ”Jamen, hvilken ulv vinder?” Hvortil den gamle indianerhøvding svarede: ”Det gør den ulv, du fodrer.”

Den gravides overbevisninger
De to ulve symboliserer med andre ord de indre konflikter, som et menneske kan befinde sig i. Konflikter hvor man kan føle sig fanget mellem forskellige indre kræfter. Eller det kan opleves som to stemmer, der hele tiden diskuterer med hinanden, hvilket kan medføre følelser som ubehag – eller ro i kroppen.

Måske har du ikke særligt mange ”indre kampe”, måske er der bare ro, tillid og glæde, næsten uanset, hvad du tænker på.

Mange gravide går dog og tænker meget over, hvordan graviditeten og ikke mindst hvordan fødslen vil gå. En del lader tiden gå, ændrer mening undervejs og ender op med bestemte forestillinger. Andre danner sig meget tidligt et billede af, hvordan de gerne vil, at fødslen skal forløbe og holder fast i dette.

I forhold til at skulle føde kan de to ulves diskussioner munde ud i overbevisninger som fx:

  • Det kan godt være, at alle andre kan føde, men det kommer aldrig til at gå godt for mig.
  • Hverken min mor eller min søster kunne føde almindeligt, så det kan jeg heller ikke. Jeg vil have kejsersnit.
  • Der er ingen grund til at stole på nogen indenfor sundhedsvæsenet. Heller ikke jordemødre.
  • Jeg kan ikke klare smerte, så jeg får brug for alt den medicin, jeg kan få undervejs.
  • Alle andre taler om, at de nok skal få en god fødsel, men jeg er bare sikker på, at det ikke kommer til at gå godt for mig.

Her er der ingen tvivl om, at det er den negative ulv, der er blevet fodret godt og grundigt. Måske kunne den positive ulv også få lidt for meget af det gode og sige følgende:

  • Jeg har forberedt mig så meget, så nu er jeg sikker på, at jeg kommer til at føde perfekt, og som jeg har planlagt.
  • Jeg får en fuldstændig smertefri fødsel, fordi jeg har trænet min opmærksomhed og vejrtrækning så meget, at jeg har kontrol over mig selv.
  • Min mor fødte på under to timer og fik intet smertelindrende, så sådan kommer det også til at gå for mig.

Dybest set er der vel ikke noget i vejen med at have positive forestillinger om den forestående fødsel. Slet ikke.

Det, som kan gøre det svært, er, hvis man binder sig selv op på den tanke, at der skal ske noget bestemt for, at fødslen kan blive en god oplevelse. Dette gælder, uanset om man lægger ud med meget negative eller meget positive forventninger til sig selv.

Hvor stammer de fra
Det, vi går rundt og tror om os selv ud fra tidligere erfaring, har stor betydning for, hvordan vi vælger at takle nye situationer og om vi har mod til at udfolde vores muligheder, eller om vi begrænser os selv.

Vores overbevisninger, det vi tror på, kan stamme flere steder fra. Hvis vi oplever noget en enkelt gang, er det sjældent nok til at overbevise os. Med mindre det passer ind i et velkendt mønster som fx ”jeg duer heller ikke til noget som helst.” Men hvis vi oplever noget flere gange, kan det hurtigt blive til ”se selv, sådan er det hver gang!” Vi konkluderer altså noget ud fra nogle erfaringer og det bliver til ’altid’ og en fast overbevisning. Der kan også løbe overbevisninger gennem familier, vi kan arve dem fra vores forældre. ”Sådan er det bare hjemme hos os.”

Hvis erfaringen siger, at du ’brænder nallerne’ hver gang du prøver noget nyt, så er det logisk nok, at du ikke prøver. I en sådan situation forsøger ’den negative ulv’ jo dybest set at passe på dig. Du er på vej ud i noget risikabelt, og troen på at det skal gå godt er meget lille, så ulven siger ”lad være – det kommer aldrig til at gå godt”. Men måske stammer netop denne overbevisning fra en anden tid, under andre forudsætninger.

Overbevisninger er fortidens aftryk på nutiden. Nu er du dog anderledes, du er blevet ældre, og er måske i en anden livssituation i nye omgivelser. Så måske skal den ’negative ulv’ udfordres og eller måske ligefrem skiftes helt ud? Eller bare overbevises om at den gerne må hvile lidt og overgive noget af ansvaret til ’den positive ulv.’

Hvad kan du gøre
Hvis man kender til, at der ofte er to stemmer, der diskuterer indeni en, så er første skridt at blive bevidst om dem og begynde at skelne dem fra hinanden.

Hvis du fx går rundt med en tanke om, at du ikke tror, at du er særlig god til at føde og at det bliver en forfærdelig oplevelse, så stil dig selv følgende spørgsmål. Rækkefølgen er ikke så vigtig. Du kan evt. skrive dem ned på et stykke papir eller du kan få din partner eller en veninde til at stille dig spørgsmålene. De må gerne stille spørgsmålene flere gange, hvis de ikke synes, du svarer uddybende nok, eller springe lidt frem og tilbage.

Start med at formuler det du tror, som fx ”Jeg er ikke særlig god til …”.

  • Hvor stammer den tro fra?
  • Kan du finde noget, som kan bevise, at det er sådan, det forholder sig?
  • Tænker du også sådan om dig selv i andre situationer? Hvilke? -
  • Hvad får du ud af at gå og tænke sådan om dig selv?
  • Hvordan reagerer du på det?
  • Hvordan reagerer dine omgivelser på dette?
  • Kan du finde en god grund til at blive ved med at tænke sådan?
  • Hvad ville der ske ved at prøve at tænke den modsatte tanke: ”Jeg tror, at jeg er god til at …”.
  • Hvordan føles det at tænke sådan?

Nu forandrer en sådan lille tankerække ikke nødvendigvis dine tanker på et splitsekund. Men ved at give ’den positive ulv’ opmærksomhed, får den en chance for at vokse, og kan derved rokke ved ’den negative ulv’ og de begrænsende overbevisninger, den har.

Det forholder sig ganske enkelt sådan, at det, man giver opmærksomhed, er det, som vokser. Derfor – tænk over om du via dine tanker begrænser dig selv og de muligheder du har ved at tænke tanken, ”jeg duer ikke til at føde”.

Dybest set kan du have ret. Der gives ingen garantier for noget. Men ved at være nysgerrig og åben op for nye tanker, nuanceres og blødes dine holdninger og forventninger – eller mangel på sammen – op. Dermed udvider du dine muligheder og styrker din tro på dig selv: At du er god nok, uanset hvordan det går.

Hvis du omvendt er fuldstændig overbevist om, at du bare føder uden problemer, ja, så kan du jo dybest set også her have ret. Men hvis du ikke føder uden problemer og har brug for fx smertelindring undervejs, eller får et kejsersnit, så kan du blive så gruelig skuffet og inderligt ulykkelig i lang tid bagefter. ”Jeg havde jo planlagt …” Jo – men der er ikke alt, du er herre over.

Derfor – åbn sind og tanker op, lær dine indre ulve at kende og bliv bevidst om, hvem du fodrer og hvorfor. Nuancer dine tanker, søg viden og information, forbered dig så godt du kan – og vid at uanset, hvad der sker, så har du gjort, hvad du kan og det er godt nok.