• Print
  • Bookmark and Share

Mor i en sen alder

Nyhedsbrev nr. 8, oktober 2011, Graviditet, Fødsel, Barsel
Af: Lene Skou Jensen

Jeg troede ikke, at jeg skulle have børn. Ja, det havde jeg faktisk besluttet mig for - men så mødte jeg manden i mit liv og så var det jo bare at klø på!
Sådan faldt ordene i en jordemoderkonsultation. Kvinden, som er 41 år, venter sit første barn og er derfor at betegne som ’ældre førstegangsfødende’. Det skal tilføjes, at selvom parret ’kløede på’, så tog det dem knap to år, førend kvinden blev spontant gravid. De havde besluttet på forhånd, at de ikke ville have hjælp til graviditeten, men hvis det skete, så skete det. Det skete – og de er begge overvældende glade.

Sådan kan én fortælling lyde omkring det at få barn i en sen alder. Men der er mange forskellige årsager eller forklaringer på, hvorfor kvinder bliver ældre og ældre, førend de får børn.

Fertilitet, tal og statistik
Ved fødslen er alle de æg dannet, som en kvinde har til rådighed resten af livet, hvorimod en mand hele sit liv, kan producere nyt livgivende sæd. I starten af puberteten har pigen omkring 200.000 æg at gøre godt med. Igennem teenageårene og op gennem 20´erne er kvinden mest fertil, men allerede fra 30 års alderen går det mere og mere ned ad bakke.

Således gælder, at ved 25 års alderen er chancen for at blive naturligt befrugtet i en cyklus knap 25 %. I 35 års alderen er chancerne faldet til omkring 15 % og ved 40 års alderen til omkring 7 %. Når kvinden når 45 års alderen, taler vi omkring 1 % chance for at blive naturligt gravid.

Gennemsnitsalder ved første barn var i 1960 godt 23 år, i 1973 24,1 år. I 2010 var gennemsnitsalderen steget til over 29 år.

En opgørelse fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at 9 % af alle børn født i 2010 er kommet til verden efter at have været i en eller anden form for behandling på en fertilitetsklinik. Noget helt andet er, at der aldrig har været så mange singler som nu. Ifølge Danmarks Statistik er omkring 36 pct. eller næsten 1,5 mio. personer i Danmark singler, heraf flest kvinder (2011).

Med de nævnte tal og oplysninger in mente, kan det ikke undre, at mange læger siger lige ud til kvinder, at de skal se at komme i gang, og gerne før de fylder 30, hvis de vil sikre sig at få de børn, de gerne vil have. Rent faktuelt er det sandt – men det er bare ikke altid så let.

Hvorfor
Der kan være mange årsager til, at kvinder bliver ældre førend, de får deres børn. Måske finder kvinder deres faste partner senere i livet, da der ikke længere er et ”forsørgerbehov” hos kvinden. Kvinder både kan – og vil – klare sig selv i dag. Og selv om kvinden har fundet partneren tidligt, så kan et ønske om at få styr på økonomi, uddannelse og karriere også spille ind.

En anden teori kunne være, at mange kvinder kan være blevet mere kræsne, hvad angår valget af partner? Måske finder de sig også i mindre og stiller større krav og har svært ved at indgå kompromiser - de lader sig ikke nøje.

Og i jagten på den selvstændige tilværelse, kan kønsforskellene udlignes, men den dag kvinder søger en far til deres barn, søger hun ofte en maskulin, stærk mand, der kan udvise forsøgerevner og passe på dem.

Vi går her fra det velovervejede rationelle, distancerede valg og øverste hjernedel til det ofte ubevidste, intuitive og mere følelsesladede valg – og en hel anden såkaldt lavere del af hjernen. Et spænd, der kan være svært at skræve over og få til at gå op i en højere enhed. Også for mændene. Og årene går.

Noget andet er, at livsstilen også kan påvirke evnen til at blive gravid. Herunder har overvægt og rygning stor betydning i negativ retning.

Efterhånden som årene går og partneren ikke er dukket op, kombineret med en erkendelse af at der er en deadline for deres fertilitet, vælger en del kvinder at blive kunstigt befrugtede og blive enlige mødre. Andre kvinder finder sig ikke i, at der er en fysisk deadline, men vælger at trække den og fx først et sted i 40´erne, vælger de at tage til fx Spanien og får et eller flere befrugtede donoræg lagt op.

Slutteligt er der de kvinder, for hvem det bare er rigtigt svært at blive gravid og hvor der forud for en graviditet ligger års venten, uro og bekymring og eventuelt mange behandlinger på en fertilitetsklinik. Måske lykkes det tidligt eller sent – måske lykkes det ikke.

Ovenstående kan nuanceres i det uendelige og der kan ligge mange personlige ting og overvejelser til grund. Uanset hvad, er det den enkeltes valg.

Fordele og ulemper
Den klare ulempe ved at vente med at få børn er, at det er sværere at blive gravid, jo ældre man bliver. Når graviditeten endelig indtræffer, er barnet ofte inderligt ønsket og ventet. Hvilket det dog også ofte er hos mange yngre kvinder, men mange gravide i 30´erne og 40´erne er bevidste om deres valg og bevidst taknemmelige for, at det er lykkedes for dem at blive gravide.

Noget andet er, at jo ældre man er, jo større livserfaring har man med sig, på godt og ondt. Ofte har man vænnet sig til et alene-liv, med indgroede vaner, hvor det kan virke som et chok, at der kommer et spædbarn, der har brug for kontakt og omsorg 24 timer i døgnet. For andre har årene og den større livserfaring givet en afklaring, harmoni, ro og dybde, der har været nødvendig, førend de har følt sig klar til at blive forældre i en umiddelbar sen alder. Også her er nuancerne talrige og umulige at beskrive alle sammen. Der vil altid være fordele og ulemper, uanset hvad alder man har.

Konsekvenser for graviditet og fødsel
De fleste gravide oplever at have enkelte eller flere graviditetsgener, især op mod terminen. Både krop og psyke reagerer på de forandrede vilkår, hvilket ikke kan undre nogen.

Dog er sandsynligheden for, at graviditeten kan være mere belastende større, jo ældre man bliver. Ganske enkelt fordi kroppen er mere slidt.

Men hvis man holder sig i god form, spiser sundt, får sin søvn og i det hele taget tager vare på sig selv og ikke lever et stresset liv, kan en graviditet forløbe uden problemer, uanset alder. Selvfølgelig afhængig alt af kroppens reaktion på hormoner, vægtbelastningen mm., hvilket ingen er herre over. Kort sagt kan en graviditet opleves med almindelige graviditetsgener - uanset om man er 25 eller 40 år.

Noget andet er, at der er bevisførelse for, at risikoen for at få svangerskabsforgiftning og akut kejsersnit stiger med alderen. Jo ældre man er som førstegangsfødende, jo højere er risikoen.

Derudover anbefaler DSOG (de danske fødelægers organisation), at gravide som er 40 år eller mere og ikke har født en uge efter terminen, dvs. 41+0, får fødslen sat i gang, da der er en ganske let øget risiko for at barnet kan dø, hvis man venter længere.

Det kan være skræmmende læsning, omvendt er det godt at vide, så man kan handle herpå.

Flere tanker …
I denne artikel er det kun kvindens valg om graviditet, der diskuteres. Der er jo også (oftest) en barnefar eller en partner, der har indflydelse på valget af barn. Måske er det manden eller partneren, der ikke er klar til at få børn?

En anden ting er, at det at få første barn sent, ofte opleves som et storbyfænomen. Således ses der flest ældre førstegangsfødende i København og Århus og færrest langt væk fra storbyerne.

Slutteligt skal det slås fast, at en god mor, ikke har noget med alder at gøre. Man får oftest de børn, man gerne vil have (og hvis det lykkes for en), når man er klar til det. Uanset om man er ung eller ældre.