• Print
  • Bookmark and Share

Kejsersnit

Kejsersnit (Maj 2016), Fødsel

Det er et privilegie at bo i et land, hvor det er muligt at føde sit barn under trygge og ønskede omstændigheder, hvad enten det er på et sygehus eller hjemme. Ligeledes er det et privilegie at kunne føde ved kejsersnit, når dette skønnes nødvendigt.

I takt med, at lægerne gennem årene er blevet dygtigere og mere erfarne med at udføre kejsersnit, udkommer der jævnligt nye undersøgelser og artikler, hvilket er med til at skabe debat om, hvor sikkert det er at få et kejsersnit, hvor mange der skal have det osv. Midt i denne debat dukker der ofte mange følelser frem. Følelser som har det med at blande sig og tale deres eget personlige sprog. Samlet set giver dette ingredienser til en cocktail, der kan mikses på utallige måder, og som kan gøre det svært at få og bevare overblikket. Uanset hvad så er det vigtigt at ethvert kejsersnit overvejes nøjes, og at der informeres om fordele og ulemper, ligesom det er vigtigt, at debatten om kejsersnit fortsætter og holdes levende.

Hvor mange
På verdensplan er kejsersnit den mest almindelige operation. Omkring 15 procent af alle børn i hele verden fødes ved kejsersnit, omend dette er ulige fordelt fra land til land. I Danmark (2015-tal) føder omkring 21 procent af alle fødende ved kejsersnit, mod ca. 7 procent i 1973. Gennem årene er man blevet dygtigere til at håndtere både selve operationen, bedøvelsen og smertelindringen af kvinden undervejs og bagefter. De forbedrede teknikker er formentlig med til en mere lempelig tilgang til denne operation. Noget andet er en løbende holdningsændring til det at føde naturligt. Hvor det rette niveau for kejsersnit ligger, er fortsat til diskussion. Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at kejsersnit kun bør foretages, når der er et medicinsk grundlag for det, og at den optimale kejsersnitsrate er på 10-15 procent.

FAKTA
Når risici ved kejsersnit beskrives, kan det få karakter af skræmmekampagner. Dette skal dog ikke hindre, at der skal skrives eller informeres herom, hvilket du som patient også har krav på. Se "At træffe et valg ".

Det som er 'sandheden' den ene dag, kan dagen efter blive suppleret med en ny undersøgelse, der nuancerer eller direkte modsiger den tidligere 'sandhed', hvorefter der er endnu en ting at forholde sig til. Let er det ikke.

Lægerne bliver dog mere erfarne med at udføre denne operation, fordi der er så mange kvinder, som føder ved kejsersnit. Noget andet er, at man også bliver klogerer på følgerne heraf, for både mor og barn. De ældre studier har mest haft fokus på kortsigtede effekter, fx Apgar-scoren (Se boks) hos barnet eller blødning hos moderen, men nyere studier er begyndt at se mere på den lange bane, fx astma og allergi hos barnet og tarmslyng og kroniske smerter hos moderen. De nye forskningsresultater, der jævnligt kommer om kejsersnit, fører til afprøvning af nye tiltag, med henblik på at mindske risici ved operationen. Den voksende erfaring er samtidig med til at fastslå de risici, som ikke er til at komme udenom.
Af eksempler på ny viden om kejsersnit og områder med øget opmærksomhed kan nævnes:

- Før kejsersnittet får kvinden ført et blød silikonerør op i urinblæren for at sikre, at blæren er tom og ikke ligger og fylder foran livmoderen under operationen. Dette giver risiko for blærebetændelse. Som noget nyt overvejer man ved de planlagte kejsersnit at lade kvinden gå ud og tisse umiddelbart før operationen, og derefter ved en ultralydsscanning kontrollere at blæren er tom i stedet for at lægge et kateter. Dermed vil der for kvinden være en risiko mindre ved kejsersnit.

- Risikoen for blødning ved kejsersnit har stor opmærksomhed. Hvis kvinden tidligere har født ved kejsersnit, ses ved den efterfølgende graviditet en øget tendens til, at det befrugtede æg sætter sig fast ved arvævet. Dette øger risikoen for, at moderkagen vokser dybt ind i livmodervæggen med risiko for kraftig blødning, når den skal løsne sig eller fjernes. Fordi moderkagen kan sætte sig så lavt i livmoderen, er der ydermere risiko for, at den breder sig henover livmodermunden og dermed spærrer for, at barnet kan fødes denne vej. Dette kan give blødning i løbet af graviditeten og medfører, at kvinden er nødt til at føde ved kejsersnit igen. Noget andet er, at risikoen for kvinden har brug for blodtransfusion øges med antallet af kejsersnit.

- Kejsersnitsarret kan mindskes i synlighed udefra, men der vil fortsat være indre organer med skader og arvæv, uanset hvor mange cremer man smører sig med. Efter et kejsersnit vil livmoderen være svagere ved arvævet. Ved næste fødsel er der en lille risiko på ca. 1 procent for, at arret kan briste, når veerne starter, hvilket kan være alvorligt for både mor og barn. Hvis der går mere end halvandet år før næste fødsel, er denne risiko mindre. Dette er man meget opmærksom på, hvorfor der er klart øget overvågning af både mor og barn ved en fødsel, hvor kvinden tidligere har født ved kejsersnit.

- Lægen skal gennem syv lag, før hun er inde ved barnet: hud, fedtvæv, muskelsene, mavemuskler, bughinde, livmoder og fosterhinde. Udover at alle de enkelte lag vokser sammen med arvæv til følge, kan der også komme sammenvoksninger mellem lagene. Dette er specielt problematisk ved tarmene og blæren. Hvis kvinden får flere kejsersnit, øges risikoen for at sammenvoksningerne bliver flere og mere omfattende. Dette kan medføre, at det tager mere tid, førend barnet fødes, hvilket giver øget risiko for påvirkning af barnet under operationen. På længere sigt øger sammenvoksningerne risikoen for genindlæggelse, fordi der kan komme smerter og tarmproblemer, også mange år efter. Sammenvoksningerne kan også besværliggøre evt. andre operationer senere i livet, fx fjernelse af livmoderen eller blindtarmen. Denne komplikationer er der tiltagende opmærksomhed på.

- Tidligere har man anbefalet kvinder med to kejsersnit bag sig at føde ved kejsersnit igen. Flere steder er man dog begyndt at lade kvinden føde almindeligt, forudsat hun ønsker dette, og forudsat at det skønnes forsvarligt. I så fald holdes der nøje øje med både kvinde og barn undervejs. Afhængig af grunden til kejsersnittene vil ca. 50-75 procent kunne gennemfører en normal fødsel uden problemer.

- Ca. 7 procent af kvinder, som har fået kejsersnit, vil have kroniske smerter i huden et år efter. Dette forklares med mikroskopiske nerve-skader under selve operationen eller ved syningen. Denne smerte forventes at være permanent, og nogle kvinder må tage medicin mod dette.

- Der er flere børn, som efter et planlagt kejsersnit har brug for hjælp til vejrtrækningen og derfor kortvarigt indlægges på en afdeling for nyfødte, sammenlignet med børn født ved en naturlig og ukompliceret fødsel. Dette skyldes formentlig, at barnets overkrop ikke bliver klemt på sammen måde og dermed tømt for fostervand, som når barnet fødes almindeligt. Samtidig mangler børn forløst ved planlagt kejsersnit det naturlige stress, der er forbundet med vaginal fødsel. Der er dog færre børn, som har besvær med vejrtrækningen, hvis kejsersnittet laves tæt på terminen, helst mindre end 10 dage før terminen, hvilket lægerne nu er opmærksomme på.

- Når barnet fødes naturligt, får det moderens bakterier fra skeden på og i sig. Dette er en naturlig proces, der er vigtig for, at barnet kan skabe sin egen bakterieflora og eget immunforsvar. Når barnet fødes ved kejsersnit og ikke får disse bakterier, menes der at være en øget risiko for astma, allergi, gluten-intolerance (cøliaki), diabetes 1, med mere. Som noget nyt overvejes det, om en kvinde, der skal have kejsersnit, kan lægge en tampon op i skeden før kejsersnittet og bagefter duppe barnet hermed, så det får kvindens egne bakterier på sig. Præcis som det ville ske for barnet, som hvis det blev født naturligt. Dette er dog ikke indført nogen steder endnu og fordele og ulemper overvejes fortsat.

- På mange fødesteder er man begyndt at arbejde med hud-mod-hud kejsersnit, hvilket vil sige, at barnet kommer direkte op på mors bryst, når det er blevet født, før det bliver undersøgt, og uden at det bliver tørret af og pakket ind. Dermed modtages barnet, som hvis det blev født på naturlig vis. Kontakten mellem mor og barn forstyrres dermed mindst, og barnet kan hurtigere tilbydes brystet. Dette kan gøres, når operationen går godt, når både mor og barn er raske, og når kvinden ønsker det. Mange kvinder, der oplever dette, er glade for den hurtige kontakt med barnet.

De mange overvejelser
Ud over de nævnte tiltag og overvejelser arbejdes der også med bl.a. at mindske risici ved bedøvelse, forbedre smertelindringen i dagene efter og i det hele taget at gøre operationen mindre risikofyldt. Alle langtidskonsekvenser for mor og barn er ikke er kendte endnu. Man er dog nødt til at handle ud fra forhåndenværende viden og aktuelle situation og efter bedste evne tage hensyn til mors og barnets trivsel, helbred og fremtid.

Mange har en - til tider også markant - holdning til, hvordan et barn bør fødes og under hvilke omstændigheder. Det er dog ikke alle, som har et valg. Viser barnet for eksempel tegn på, at det ikke har overskud til at klare en almindelig fødsel, så vejer de nævnte risici ved et kejsersnit ikke tungt. Har kvinden udviklet svær svangerskabsforgiftning, og evner hendes krop ikke at være gravid længere og heller ikke at skulle have veer, så er et kejsernit klart den bedste løsning. Kunsten er at finde et balanceret niveau, med risici og ulemper i den ene vægtskålen og aktuelle sundhedsmæssige fordele for mor/barn i den anden vægtskål. Hvilken side, der vejer tungest, vil altid være personlig, enkeltstående og usammenlignelig.
Læs også "Graviditet og fødsel efter kejsersnit" og "Tiden efter et kejsersnit"

Hjerte og hjerne
Det er vigtigt at have for øje, at ingen har patent på sandheden. Om et barn skal fødes naturligt eller ved kejsersnit, vil afhænge af mors og barn situation og af den aktuelle viden. Nytilkommet viden skal løbende tages til indtægt, og diskussionerne om kejsersnit kontra naturlig fødsel skal fortsætte og holdes saglige, levende og nuancerede. En respektfuld og nysgerrig tilgang til andre menneskers liv og livsforståelse er en naturlig forudsætning for en sådan diskussion.

En talemåde lyder, at man skal bevare hovedet koldt og hjertet varmt, hvilket er fint, så længe tankerne ikke fryser til og hjertet koger over. Omvendt kan hjernen også koge over af viden, oplysning om fakta og procenter, og hjertet blive så koldt, at det ikke er til at mærke hverken mål, retning eller hvad der føles rigtigt at gøre. Er du anbefalet et kejsersnit af hensyn til dit eget eller barnets helbred, så er det sådan, det er. Har du allerede fået et kejsersnit, måske akut under en fødsel, så er det også sådan, det er. Kvinden bliver mor, uanset fødevej, ligesom en mand bliver far. Og med barnet er en ny familie født, også uanset fødevej. 

Det handler ikke om at lave så få eller så mange kejsersnit som muligt. Det handler om at lave præcis de kejsersnit, der er nødvendige, altså når en sådan operation er til fordel for mor og/eller barn, og ikke flere end det. Et kejsersnit er og bliver en operation, altså et kirurgisk indgreb med dertil hørende risici. Som udgangspunkt er det en rask krop, der påføres en skade. At dette så kan være nødvendigt for at undgå en større skade, skal naturligvis tages i betragtning og indregnes i det samlede regnskab af fordele/ulemper.

Hvis du ønsker et kejsersnit
Der er intet i livet, som er gratis. Ligesom det levede liv sætter spor. Der kan opstå ar på sind, sjæl og krop. Der kan være en udviklingsmulighed og styrke at hente i at føde naturligt, men angst og svære oplevelser kan blande sig og kræve opmærksomhed. Så er du gravid og bange for at føde eller har haft en svær fødsel første gang og ønsker nu et kejsersnit, så lyt til både hjerne og hjerte, tag dig selv alvorligt og tal med jordemoderen herom. Læs også: "Angst for at føde" og "Når første fødsel sætter svære spor".

Apgar score
Umiddelbart efter fødslen vurderer jordemoderen hvordan barnet har det, ved et pointsystem, som kaldes Apgarscore. Der ses på fem ting, og hver kan give to point, dvs. max 10 point i alt. Får barnet et lavt score, kan der være brug for at holde ekstra øje med barnet. Pointene gives typisk efter et og fem minutter.

De fem ting er:

  • Hudens farve
  • Hjertefrekvens, dvs. puls
  • Reflekser
  • Muskeltonus
  • Vejrtrækning