• Print
  • Bookmark and Share

Hvad kan og må jeg?

Hvad kan og må jeg? (November 2014), Fødsel
Af: Lene Skou Jensen

Under fødslen skal kvinden kunne overgive sig til fødslens naturlige flow, lige så vel som partneren med ro i sindet skal kunne koncentrere sig om at støtte og bare være nær.

Jordemoderen er eksperten, der holder øje med både kvinden og barnet og med fødslens forløb. Derudover er hun idemager og kommer med relevante forslag og ideer til, hvordan fødslen kan takles, smertelindring mm.

Noget som den fødende og hendes partner absolut også selv kan komme med.

I gamle dage - som vel egentlig ikke er så længe siden - gik overlægen stuegang og kvinden lå pænt i sengen med barnet svøbt i vuggen ved siden af. Først efter, at lægen havde spurgt til kvinden, fik hun ordet. Lægen var autoriteten, det var ham eller hende, der vidste bedst. Lægen og den indlagte var hverken lige eller ligeværdige.

I dag er synet på patient-behandler forholdet ganske anderledes. Og ligesom jordemoderen kan komme med ideer, så kan den fødende og hendes partner komme med lige så mange og måske andre ønsker og forslag, som ofte kan efterkommes. Mange kvinder er alligevel i tvivl om, hvad de kan bede om eller ’få lov til’ undervejs.

 

Gensidighed og tillid
Jordemoderen er ekspert på graviditet, fødsel og barsel.

Kvinden er ekspert på eget liv, forestillinger, ønsker og drømme.

Når de to verdener mødes, fordrer det gensidig respekt, og at der lyttes. Med gensidighed menes også, at ’noget bliver gengældt’ og at der er balance og ligeværd mellem to parter.

Autoritetstro kan være fint fortsat at have i den forstand, at man som patient – i denne sammenhæng oftest som rask patient - føler tillid til, at en behandler qua uddannelse og erfaring er specialist på et område. Jordemoderen er ekspert på den normale fødsel og på de vide rammer, den har og de mange former, den kan tage. Netop fordi jordemoderen kender den normale fødsel, så er hun også i stand til at se, når noget kræver særlig opmærksomhed eller behandling. I sådanne tilfælde kalder jordemoderen på en læge, der er ekspert på videre behandling, hvis der er grund til det.

Tillid opstår, når man bliver lyttet til og anerkendt. Ligesom det er vigtigt, at man undervejs får forklaring og vejledning, der giver mening. Se nyhedsbrev ”At træffe et valg”. Maj 2013

Ønsket om tillid er i øvrigt gensidig. Ligesom kvinden og hendes partner ønsker at blive tillidsfuldt behandlet, ønsker jordemoderen også at blive behandlet tillidsfuldt og at kvinden og partneren stoler på hendes vurdering. På denne måde opstår et fint og konstruktivt samarbejde mellem jordemoderen og den fødende og hendes partner.

Fødestuen
Til tider går det først op for kvinden efter, hun har født, at hun kunne have stillet spørgsmål ved det som skete, måden de fødte på osv. En del ærgrer sig i lang tid over, at de ikke fik mere indflydelse på egen fødsel og kan føle sig både vrede og skuffede.

Det er vigtigt at tale med jordemoderen om oplevelsen i efterfødselssamtalen. I nogle tilfælde vil forklaringen være, at det af hensyn til kvinden, barnet og fødslens forløb var vigtigt, at den forløb, som den gjorde. Et eksempel: Kvinden skulle ligge på ryggen og føde i denne stilling, uanset hun havde det godt med at stå op, fordi det blev nødvendigt at føde barnet ved hjælp af en sugekop. I andre tilfælde så handler det netop om, at kvinden ikke har vidst, at hendes ønsker og behov har fuld ret under en fødsel.  Se nyhedsbrev ”Den vigtige efterfødselssamtale”.

Eksempler på misforståelser og spørgsmål, der kunne være stillet:

Jeg troede, at jeg skulle blive liggende i sengen efter, at der kom overvågning af barnet på min mave

Jeg vidste ikke, at jeg selv måtte tage musik og andre ting med

Jeg troede, at jeg skulle ligge på ryggen og føde. Det ser man mest på TV

Jeg troede, at jeg skulle have et ve-drop, da jordemoderen sagde det

 

Barnet bestemmer
Dybest set kan vi hoppe og springe og planægge, skrive ønskesedler, medbringe musik og puder, gøre klar til badekar osv. Men når det kommer til stykket, er det hverken de kommende forældre eller jordemoderen, der bestemmer fødslen. Forudsat graviditeten har forløbet sundt og normalt, så er og bliver det barnet, der bestemmer fødselsforløbet.

Har barnet det godt, kan kvinden enkelt sagt, gøre hvad hun vil, føde hvor hun vil, føde på den måde hun vil, i den stilling hun vil, osv.

Viser barnet andre tegn, som fx at hjertelyden påvirkes, så er det ud fra dette, at fødslens fortsatte forløb bestemmes: Viser barnet tegn på, at det har det dårligt tidligt i fødslens forløb, kan man ændre kurs fuldstændig og anbefale kejsersnit. Er der blot brug for at holde ekstra øje med barnet, så er det dét, som gøres – og fødslen fortsættes. Har kvinden presset længe, men der er fortsat noget tid til, at barnet fødes - trods det, at man kan se en hårtop titte frem – så kan anbefalingen være, at barnet hjælpes til verden med en sugekop. Hvad der anbefales og vælges, afhænger helt af de tegn, som barnet kommer med sat i forhold til, hvor langt kvinden er i fødslen.

Uforudsigelighed er et vilkår, man som fødende - og som menneske i det hele taget - altid må regne med, kan spille ind.

Din fødsel
Det lyder så vældig ideelt og enkelt, at den fødende skal være i centrum for, hvad der skal ske under fødslen og for beslutningerne, der skal træffes.. Så let er det ikke altid. Måske opstår der mislyde undervejs, måske oplever du ikke, at kemien er i orden. Måske føler du dig ikke informeret. Små ord som ”hvorfor det?” eller ”forklar lige igen” – eller ”jeg vil gerne, at du fortæller lidt mere ..:” ”jeg forstår ikke … ” kan ændre en fødselsoplevelse fuldstændig.

Det er muligt, at du ikke føler, at I er ligestillede, du som måske kommer med usikkerhed, og efter timer derhjemme med veer er ved at køre træt. Og nu står over for jordemoderen, der står med sin viden og faglige indsigt i din fødsel. Men uanset hvad så er I ligeværdige.

Så ud med den gamle autoritetstro og ind med ligeværdighed og den gensidige tillid.

Uanset at jordemoderen arbejder på en fødeafdeling, så er hun den ’æresgæst’ som du inviterer til at være med til din helt private oplevelse – måske den stærkeste i dit liv nogensinde. Dette gælder uanset, om du føder på et hospital eller hjemme.

Omvendt kan man sige, at jordemoderen er hjemme i sit ’hus’ (hospitalet) og inviterer dig/jer indenfor, så du/I kan tage bolig der et par timer eller dage.

Jeres samarbejde vil være det, som skaber sammenhæng i din fødsel.
God fornøjelse!

 

 

Gode råd

  • Tal med jordemoderen i løbet af graviditeten og fortæl om dine tanker og forestillinger. Heller ikke her findes der dumme spørgsmål. 
  • Drop den pæne pige med ”skal, må og bør” og leg lidt med ordene ”vil, kan og tør”.
  • Vær realistisk undervejs og sæt ikke én bestemt drøm om fødslen op på en piedestal. Der er så gruelig langt ned. Vær åben over for justeringer og forandringer. Accepter at det ikke er alt, du er herre over.
  • Husk ordene ’gensidig hensyntagen’. Tal undervejs med jordemoderen om, hvorfor tingene evt. ændrer sig, hvorfor hun anbefaler noget andet - eller hvorfor noget ikke er muligt (længere).
  • Vær kreativ og nysgerrig. Tilpas og indret dig efter en evt. ny situation. Ofte er det muligt at mødes et sted på midten.