• Print
  • Bookmark and Share

Graviditetsgener i første trimester

Graviditetsgener i første trimester (Januar 2013), Graviditet
Af: Lene Skou Jensen




De første 12 uger
Listen over graviditetsgener er lang og der findes flere mere sjældne gener end dem, vi har valgt at beskrive i dette nyhedsbrev.

Midt i gener og ubehag er det væsentligt at huske på, at samtidig med at forandringerne eller generne vokser, så vokser der også et barn inden i dig. Dette skal ikke siges for at underkende, hvor svære de første måneder kan være, men blot for at understrege, at der midt i det hele, også sker noget godt. At der så dukker nye gener og forandringer op i graviditetens næste to trimestre er en anden historie. Mere om det en anden gang.

Et barn bliver til
En dag sker det: én sædcelle vinder kapløbet med millioner af kollegaer og trænger igennem et ventende og ubefrugtet ægs barriere og videre ind i centrum. Sædcellen efterlader sin hale udenfor, og hovedet, som indeholder det halve af det nødvendige arvemateriale til et barn, forenes med den anden halvdel af arvematerialet inde i ægget.

Alt dette sker yderst i æggelederen og gennem de næste dage viftes og skubbes det befrugtede æg fremad af æggelederens fimrehår, alt imens celledelingen inden i ægget går sin gang. Vel fremme i livmoderen finder ægget i løbet af et par dage et passende sted at sætte sig fast, og synker til sidst ned i den svampede og blodmættede slimhinde. Kvinden ved endnu ikke, at hun er gravid, der er kun gået tre uger fra sidste menstruations første dag. Men fra nu af sker det: En lille bitte moderkage vokser frem og begynder at producere hormoner. Hormoner, som ikke kun sørger for, at graviditeten bevares, men som også påvirker kvindens krop og sætter gang i kroppens reaktioner.

Forandringer eller gener
Omkring slutningen af fjerde uge vil en graviditetstest være positiv. I ugerne herefter vil kvinden kunne opleve det, som med en fælles betegnelse samles under ordet ’graviditetsgener’. Mange af generne skyldes de forandringer, der sker med kvindens hormoner. Først efter nogle måneder har hormonerne fundet et nyt leje, og kroppen har vænnet sig til tilstanden og falder mere til ro.

Antallet af gener kan være mange, få eller ingen. Ligesom kombinationen, grader af den enkelte gene og varigheden heraf, er individuel. Måske vil du kun betegne det, du mærker, som ’forandringer’ og ikke gener. Alle reaktioner er normale, det normale har også her vide grænser. I det følgende kan du læse om de påvirkninger, der kan forekomme i graviditetens første trimester, altså de første 12 uger.

Kvalme. Mere end to ud af tre gravide oplever at få kvalme. Kvalmen kommer i løbet af de første uger. Den varer ofte de første 12 uger og aftager herefter. Enkelte oplever, at det tager længere tid at komme sig. En del har kvalme hele dagen, dele af dagen, eller oplever, at den kommer i bølger hen over dagen og natten. Ingen ved præcis, hvorfor gravide får kvalme, men ændringerne i hormonerne får ofte skylden. Hvis kvinden er meget bekymret for graviditeten, ses også en øget tendens til kvalme.

Hvad kan hjælpe: Mange og små måltider så du undgår tom mave. Spis langsomt og tyg maden grundigt. Start dagen før du står op med at spise et stykke knækbrød eller et par riskiks. Tænk på at spise mild mad der ikke generer maven, såsom fx bananer, mælk, nødder og mandler. Vent med at børste tænder til op af dagen. Gå eller cykl en tur og få motion og frisk luft hver dag. Tag et par dybe indåndinger foran et åbent vindue. Prøv med akupunktur eller zoneterapi.

Vær opmærksom på: Undgå stærkt krydret og fed mad, der sætter gang i mavesyren. Gør hvad du kan for ikke at stresse rundt og undgå lavt blodsukker. Undgå at blive forstoppet (se dette). Et gammelt råd lyder på at spise ingefærkapsler, men dette advarer Fødevarestyrelsen imod, da der er en lille mistanke om, at store doser ingefær kan virke abortfremkaldende. Du må dog gerne bruge ingefær i mad og te.

Opkastning. For nogle kvinder bliver kvalmen så kraftig, at de kaster op. Typisk om morgenen, men det kan også være senere på dagen og om natten.

Hvad kan hjælpe: Læs rådene under kvalme. Tag evt. væk nogle dage eller en uges tid. Miljøforandring, som fx en tur i sommerhus, kan hjælpe. Hvis du fx kaster morgenmaden op, så indret din dag, så du spiser sundt og nærende senere på dagen, hvor kvalmen er mindre.

Vær opmærksom på: Du skal ikke lade være med at drikke og spise. I så fald får du bare yderligere lavt blodsukker og føler dig endnu dårligere. Helt kontant så er det også rarere at have noget at kaste op af, frem for ’kun’ at kaste galde op. Sørg for ikke at presse dig selv og blive overtræt. Fx kan et selskab med mange mennesker, larm og snak pludselig være for meget. Spis ikke for ensidigt, men hvis der kun er få ting, du kan holde i dig, så er det bedre end ingenting. Barnet skal nok få sit. Den, der kan komme til at mangle vitaminer mm., er dig. Det må du i så fald rette op på, når kvalmen og opkastningerne går over. I meget sjældne tilfælde kan den gravide blive så udmattet og mangle væske i en grad, der gør, at hun må indlægges, og få væske gennem drop.

Mærkelige spisevaner. Pludselig har den gravide du lyst til mariekiks, syltede agurker eller stærk saltlakrids i en grad og mængde, hun aldrig har oplevet før. Og kæresten forstår hurtigt, at det ikke kan vente til i morgen, men at det er NU, der skal handles!

Hvad kan hjælpe: Umiddelbart er der ikke noget, der kan hjælpe.

Vær opmærksom på: Sørg for at du også får anden mad, og hvis lysten kun går efter fx pomfritter, cola eller chokolade, så gør en indsats for at begrænse dette. Ikke kun pga. den manglende næringsværdi men også pga. de mange kalorier.

Murren. Det varer ikke mange uger, førend en del gravide begynder at fornemme små stik eller trækken i underlivet. Det kan også føles som menstruationsagtige smerter eller blot som en ’urolig’ fornemmelse, som ikke har været der før. Barnet vokser meget langsomt på dette tidspunkt. Til gengæld øges blodtilførslen til underlivet kraftigt og livmoderens muskulatur går i gang med at vokse. Al denne uro i livmoderen og dens omgivelser giver murren i underlivet.

Hvad kan hjælpe: Der er ikke så meget at gøre. Accepter at forandringerne skal til, og at det handler om, at din krop er i færd med at vænne sig til, at den er gravid.

Vær opmærksom på: Ændrede spisevaner kan give forstoppelse og gøre, at du får mere ondt. Se dette punkt. Tænk over om du har ondt, når du tisser og om din urin lugter anderledes. Få i så fald urinen undersøgt for bakterier hos din læge. Hvis menstruationssmerterne tager til, og du begynder at bløde, så kan det være en abort, der er i gang. Kontakt din læge for en nærmere undersøgelse.

Træthed. En del gravide oplever at komme hjem fra arbejde om eftermiddagen, lægge sig på sofaen, sove en times tid, spise aftensmad – og så må de gå i seng igen kl. 21. Ikke særlig hyggeligt, men absolut ikke unormalt.

Hvad kan hjælpe: Følg kroppens behov og mind dig selv om, at trætheden går over. Læg mærke til hvad der giver dig en god søvn. Hvordan ligger du bedst? Har du en god dyne og hovedpude? Har soveværelset den tempeartur, der passer dig bedst? Er der luftet ud?

Dårlige nætter, giver dårlige dage og bider sig selv i halen.

Vær opmærksom på: Når du konstaterer, at du er gravid, tilbydes du et lægebesøg, hvor du bl.a. får taget blodprøve til blodtypebestemmelse mm. Hvis du er meget træt, så få også målt din blodprocent. Hvis den er lav, kan det være medvirkende til, at du føler sig usædvanlig træt. I så fald vil du få kostvejledning og kan starte på jerntilskud, førend du er ti uger gravid, hvor gravide anbefales at begynde med dette.

Hyppig tissetrang. Urinblære og livmoder ligger tæt op af hinanden i bækkenet og begynder hurtigt at konkurrere om pladsen. Samtidig øges blodtilførslen til området kraftigt og det gør, at mange gravide oplever, at de skal tisse hele tiden. Ikke nødvendigvis meget – men hyppigt.

Hvad kan hjælpe: Der er ikke noget at gøre – det er sådan det er. Også om natten.

Vær opmærksom på: Undgå at drikke fx te for sent om aftenen, så du ikke skal op alt for mange gange om natten. Du skal ikke undlade at drikke, men drik som du føler tørst til.

Hvis urinen begynder at lugte specielt, eller du synes, at du tisser meget ofte, så få undersøgt urinen hos din læge for blærebetændelse.

Humørsvingninger. Selv den mest rolige og psykisk stabile kvinde vil kunne blive overrasket over, hvordan hun pludselig reagerer og ikke mindst hvor voldsomt. En dag sidder hun og hulker over et par babysokker, som hendes mor i sin glæde har købt og sendt. Hun kan hulke, fordi hun føler sig lykkelig og overvældet – eller fordi hun er rasende over, at moderen blander sig! En halv time senere forstår hun slet ikke, hvad der skete. Næste dag er det kæresten, det går ud over.

Hvad kan hjælpe: Selv om det er svært, så accepter det som en naturlig følge af den både fysiske og psykiske omstilling til et anderledes og nyt liv. Det er normalt at føle sig tyndhudet og sårbar i den her periode. Fysisk skal du vænne dig til graviditeten og psykisk skal tanken om, at du skal være mor, bundfælde sig.

Vær opmærksom på: Når du efter en eller anden voldsom reaktion undrer dig over dig selv og måske slet ikke kan genkende dig selv så husk, at det kan din kæreste måske heller ikke. Sig det højt – tal om det, og sig hvad du tænker på, og har brug for. Ofte skal han slet ikke gøre noget, men bare holde om og af dig.

Forstoppelse. Kvalmen kan gøre, at man som gravid ændrer sine mad- og drikkevaner. Dette kombineret med at den hormonelle påvirkning gør, at tarmene arbejder en smule langsommere, kan giveforstoppelse og gøre, at der går flere dage mellem toiletbesøg. Forstoppelse kan gøre, at man får ondt i maven og føler sig oppustet og generelt utilpas.

Hvad kan hjælpe: På trods af kvalmen så gør hvad du kan for at spise groft, grønt og fiberrigt hver dag. Drik vand til hvert måltid da fiberrig mad suger meget væske. Motioner gerne dagligt. Læg dig ned og masser din mave med blide runde strøg i urets retning mens du trækker vejret dybt. Jerntilskud kan give hård afføring. Hvis du er startet på dette, så hold pause et par dage indtil maven igen fungerer. Start op igen, men tag i starten kun jern hver anden dag. Hvis forstoppelsen kommer igen så skift til et andet præparat.

Vær opmærksom på: Tænk over om du har ændret dine kostvaner, så du spiser for ensidigt. Hele din krop herunder også din mave og tarme fungerer godt med varieret mad. Tænk over om du har travlt, når du endelig føler, at du skal på toilettet. Også her skal kroppen have tid til at blive færdig. Tag gerne et ugeblad eller andet læsestof med på toilettet, slå hovedet fra og giv så kroppen ro til at gøre sit og blive færdig.

Smags- og lugtesansen ændres. En speciel reaktion på graviditet er, at man lige pludselig ikke kan udholde lugten af fx røg eller kærestens deodorant (som du måske selv har foræret ham). Ligesom smagen af fx kaffe, rødvin eller ost pludselig vækker afsky.

Hvad kan hjælpe: Der er ikke noget at gøre. Sig det som det er til din kæreste, og hold dig væk fra forsamlinger, hvor du ved, at mange fx ryger.

Vær opmærksom på: Tænk fortsat over at du spiser varieret og sundt, men pres ikke dig selv til at spise fx ost hvis du pludselig ikke kan døje smag og lugt heraf. Der er andre måder at få kalk på.

Ømme bryster. Det er forskelligt, hvor hurtigt brystvævet påvirkes. Nogle oplever voksende og ømme bryster og ikke mindst brystvorter som det første graviditetstegn, mens der hos andre går lang tid, før de oplever forandringer i brysterne.

Hvad kan hjælpe: Køb en større BH, og hvis du har en bøjle i, så sørg også for at den er bred nok, så den ikke gnaver og generer brystvævet. Hvis du sover med BH om natten, så køb en helt blød bomulds-BH uden bøjle. Hvis vorterne er meget ømme, så brug udelukkende glatte bomulds-BH´er, da kunststof og blondekanter kan kradse og dermed genere yderligere.

Vær opmærksom på: Måske rådes du til at smøre brysterne ind i creme. Det hjælper dog ikke på ømheden, hverken i brystvævet eller på selve vorten. Hvis du alligevel vælger at smøre dig ind, så undgå bl.a. parfume. Læs mere på www.klartilstorken.dk 

I denne artikel kan du læse om:

  • Kvalme
  • Opkastning
  • Mærkelige spisevaner
  • Murren
  • Træthed
  • Hyppig tissetrang
  • Humørsvingninger
  • Forstoppelse
  • Smags- og lugtesansen ændres
  • Ømme bryster