• Print
  • Bookmark and Share

Graviditetsgener i 3. trimester

Nyhedsbrev nr. 3/4, april 2013, Graviditet
Af: Lene Skou Jensen

Den sidste del af graviditeten kaldes for ’tredje trimester’, og varer fra fulde 28 uger og indtil barnet fødes. Mange gravide har på dette tidspunkt erfaret, at de må sætte tempoet lidt ned. At løbe efter bussen er bandlyst, og det er blevet lidt sværere at cykle og især svært at sætte farten op for at nå det grønne lys. Det varer ikke længe, før barselsorloven begynder. Mange er lettede over det, og hvor man i starten ikke kunne forestille sig at gå fra mange uger før fødslen, så kan det nu føles så selvfølgeligt.

Tyngden tager til
De fleste gravide har det rimeligt godt på dette tidspunkt, uanset de har måttet sætte tempoet ned. Der vil altid være nogen, som har det, som før de blev gravide. De kan stadigvæk spille fx tennis og klare en lang arbejdsdag uden problemer. Så er der dem, der har det værre og føler sig hæmmet i nærmest alt og er begyndt at få ondt alle vegne. En mindre del af dem er blevet sygemeldt fx på grund af generende plukkeveer eller svære bækkensmerter.

Barnet vokser hurtigere nu og livmoderens tyngde begynder at kunne mærkes i bækkenet. Der stilles for alvor krav til kroppens formåen og til dens evne til at både at bære og ernære to mennesker. Det kræver absolut sin kvinde.

Dårlig søvn. Jo længere man kommer hen i graviditeten, jo sværere kan det blive at få en lang og uforstyrret nattesøvn. Der skal tisses flere gange, måske gør ryggen ondt, benene er urolige og fingrene sover. Oven i det hele kan der dukke underlige og måske skræmmende drømme op, som forstyrrer nattesøvnen.

Hvad kan hjælpe. Tænk over om du reelt ligger godt, eller om madrassen fx trænger til at blive skiftet ud. Måske er det først nu, du lægger mærke til det. Luft ud før du går i seng og mærk efter om rumtemperaturen føles behageligt. Trap ned på mængden af fx te og vand om aftenen. Hvis du har uro i benene og/eller ondt i ryggen, så husk at lave øvelser. Se forrige nyhedsbrev.

Drømme kan ses som beskeder fra underbevidstheden om bekymringer og uro, som man ikke giver lov til at komme frem, når man er vågen. De skal ses som en del af den normale udvikling, du gennemgår som gravid, hvor tilknytningen til barnet vokser. En voksende kærlighed til barnet, skaber en naturlig sårbarhed og bekymring.

Vær opmærksom på. Hvis drømmene er meget ubehagelige og måske gentager sig selv, så tag dig selv alvorligt og få en snak med din jordemoder. Måske er der en særlig uro og angst, du skal have talt igennem? Tag hånd om det og få roen tilbage.

Åreknuder. Jo større livmoderen bliver, jo mere pres kommer der på de store kar i bughulen og ned i bækkenet, hvorved tilbageløbet af blod fra underkroppen hæmmes. Derved kan der opstå åreknuder, det vil sige små udposninger af de overfladiske blodkar, der fører blodet fra benene tilbage mod hjertet. Åreknuderne kan ses på både underbenene, bag på knæhaserne eller lårene. Mere sjældent kan man få åreknuder omkring skeden og mellemkødet. Når kvinden har født, forsvinder åreknuderne hos langt de fleste.

Hvad kan hjælpe. Da det er vigtigt at fremme tilbageløbet af væske og blod, handler det blandt andet om at træne og styrke benenes muskulatur og at holde gang i venepumpen. Sid derfor ikke stille for længe af gangen, men gå jævnligt lidt rundt. Dyrk motion, men sørg også for at hvile på langs med benene løftet, gerne flere gange om dagen. Se øvelser i boks.

Vær opmærksom på: I sjældne tilfælde kan man få en overfladisk årebetændelse i benene og meget sjældent en blodprop i en åre i benet. Begge dele kan vise sig ved, at der kommer rødme i et område af benet, som kan føles hårdt og ømt ved berøring. Behandlingen er ofte ro og måske blodfortyndende medicin. Dette aftales med en læge.

Pigmentforandringer i ansigtet
En del gravide oplever, at der kommer mørke afgrænsede områder i ansigtshuden. Dette kaldes chloasmata. Det skyldes den øgede aflejring af hudens brune farvestof, melamin, som blandt andet også er med til at gøre brystvorterne mørkere.

Hvad kan hjælpe. Vær opmærksom på ikke at få for meget sol og/eller solarium, da dette vil fremhæve de brune områder yderligere.

Vær opmærksom på. Selv om det kan være generende kosmetisk, er der intet farligt ved dette. Når graviditeten er afsluttet, blegner de brune områder igen.

Strækmærker. Når barnet vokser, og huden strækkes, kan der opstå små bristninger i underhuden. I starten kan de ses som lange rødlige streger, der kan blive ca. 1 cm brede.
Strækmærkerne kan opstå på maveskindet, men kan også ses på bryster, lår og baller.

Hvad kan hjælpe. Jo mere huden strækkes, jo større risiko er der for strækmærker. Vær derfor opmærksom på din vægtstigning. Om man får strækmærker eller ej, afhænger dog også af arvelighed. Så selv om man ikke tager for meget på, kan de komme alligevel. Mange vil gerne tro, at cremer kan forhindre strækmærkerne i at komme, men da det er underhuden der brister, så virker creme ikke. Desværre.

Vær opmærksom på. Hvis du alligevel ønsker at smøre dig med en creme, bare for at ”gøre noget”, så tænk over at købe en god uparfumeret creme. Se på www.klartilstorken.dk

Sure opstød. Jo mere barnet vokser, jo mindre plads er der i bughulen, også til mavesækken. Derfor kan du, især når du lægger dig ned eller hoster, nemt få sure opstød, der føles som en brænden og svie i spiserøret, ofte bag brystbenet. Derfor kalder man også sure opstød for ’halsbrand’. Til tider kan man komme til at kaste lidt op, fordi tilbageløbet af mavesyre og fx aftensmad bliver for voldsomt.

Hvad kan hjælpe. Læg mærke til hvilken mad du har spist forud for de sure opstød. Fx kan krydret mad eller kaffe skabe ekstra meget mavesyre. Lig med en ekstra hovedpude om natten. Basisk mad som fx bananer og mælk, nødder og syrnede mejeriprodukter. Hvis du er meget generet, kan du købe et syreneutraliserende middel på apoteket. Husk, at fortælle at du er gravid, så du får et produkt, der er egnet til gravide.

Vær opmærksom på. Der er ikke noget farligt ved sure opstød – uanset hvor generende de er.

Kaster op - igen. Hvor det i første trimester var hormonerne, der generede kroppen, er det nu barnets tryk op mod mavesækken, der kan genere så meget, at man begynder at kaste op igen. Det sker sjældent hver dag, men kan komme helt overraskende, fx hvis barnet skubber bagdelen op mod en fyldt mavesæk.

Hvad kan hjælpe. Spis små og hyppige måltider, i stedet for få og store. Som ved sure opstød (se dette), så tænk over ikke at spise noget, som du ved, generer maven. Hvis du får trangen til at kaste op, så ret dig helt op og tag et par dybe indåndinger, gerne foran et åbent vindue. Det kan dæmpe trangen til at kaste op.

Vær opmærksom på. Der er ikke så meget at gøre. ”Behandlingen” er at føde barnet, så trykket mod mavesækken forsvinder.

Plukkeveerne tager til. Plukkeveerne, som er beskrevet i februar nyhedsbrev, kan tage til, især når du kommer tæt på terminen. Til tider kan de føles som en brændende smerte, som ved menstruationssmerter, ned over den nederste del af maven.

Der vil altid være en lille gruppe kvinder, som ikke mærker deres plukkeveer. Husk, at det er lige så normalt som at mærke dem. Uanset hvad, så vokser og arbejder livmoderen hos alle kvinder, og alle har derfor plukkeveer, uanset om de mærkes eller ej.

Hvad kan hjælpe. Tag det med ro. Hvil dig og lad kroppen falde til ro. Livmoderen forbereder sig.

Vær opmærksom på. Er plukkeveerne ved at blive regelmæssige? Tager de til i styrke og interval – og stopper de ikke igen? Så er du måske ved at gå i fødsel. Hvis du er i tvivl, så ring til en jordemoder på din fødeafdeling. Tænk også over om du kan have fået en blærebetændelse. Læs mere i nyhedsbrev fra februar.

Knivagtige stik ned i skeden. Pludselig føles det, som om der er noget, der stikker eller jager skarpt ned i skeden, til tider ”lige indenfor”. Stikkene skyldes, at barnets hoved er ved at indstille sig i bækkenet, og når hovedet drejer lidt, så trykker det på bækkenets kant og dermed også på de nerver og muskler som løber her.

Hvad kan hjælpe. Der er ikke så meget at gøre. Selv om du kan blive forskrækket, så husk at det er ufarligt og kan ses som tegn på at barnet er ved at gøre sig klar til fødslen. Stå stille når stikket eller jaget kommer, træk vejret roligt og vent til det er ovre.

Vær opmærksom på. Der er ikke så meget at gøre.

Barnets spark gør ondt. Hvor barnets bevægelser tidligt i graviditeten føles som små tryk og skub, kan det nu decideret gøre ondt, når barnet bevæger sig. Især hvis barnet sparker – og måske sparker på samme sted. Til tider kan det føles, som om der er kommet et blåt mærke inde i livmoderen, hvilket heller ikke er utænkeligt, eftersom livmoderen er en muskel, der kan blive øm og generet som alle andre muskler.

Hvad kan hjælpe. Selv om det er ubehageligt, så tag det også som tegn på, at barnet er stærkt og livskraftigt. Læg gerne hånden på det sted, hvor barnet sparker og skub blidt igen. Måske kan det få barnet til at flytte sig lidt og sparke et andet sted.

Vær opmærksom på. Der er ikke så meget at gøre.

Kløe. Det er normalt, at huden kan klø lidt, især på maven, når barnet vokser, og huden strækkes. Hvis der er meget væske i hænder og fødder kan huden også her blive irriteret og derfor klø.

Hvad kan hjælpe. Gå i let og luftigt tøj, gerne af bomuld. Tænk over om du reagerer på parfume eller et bestemt vaskemiddel. Hvis dynen føles varm, og du ikke kan sove, fordi du sveder og klør, så sov med en let sommerdyne i stedet for. Lav venepumpeøvelser for at få væsken masseret væk. Se boks.

Vær opmærksom på: Hvis kløen tager til, så tal med din jordemoder om det. I sjældne tilfælde kan kløen skyldes påvirkning af leveren, hvorfor der ophobes affaldsstoffer i kroppen. Dette kan afklares ved en blodprøve. Hvis mængden af affaldsstoffer stiger, kan det blive nødvendigt at behandle medicinsk og i sidste instans at sætte fødslen i gang. Dette er dog sjældent.

Brug din jordemoder
Det er så nemt at sige, at tempoet skal sættes ned, og at behandlingen er at føde. Det kan være svært at overskue bare én dag, hvis du som gravid har mange gener. Hvis du ikke finder hjælp i denne gennemgang, så husk, at du altid kan tage en snak med din jordemoder. Måske har hun flere gode råd, som du kan få glæde af. Om ikke andet hjælper det ofte at få talt om generne og især at få at vide, at det er normalt at have det, som du har det.

Venepumpeøvelser
Venepumpeøvelser er enkle øvelser, hvor musklernes arbejde fremmer blodets tilbageløb mod hjertet og dermed mindske væsken i hænder, ben og fødder. Bare det at holde hænderne opad og skiftevis åbne og lukke dem, eller sidde og lege med en lille bold, er venepumpeøvelser.

En enkel form for venepumpeøvelse for ben og fødder er at stå og vippe frem og tilbage på foden og skiftevis spænde og slappe af i benene.

En anden øvelse kan beskrives sådan her: Læg dig på sofaen. Bøj det ene ben og sæt foden i. Bøj nu det andet ben, og læg anklen på det bøjede bens knæ. Vip foden frem og tilbage 10 gange. Flyt benet 10 cm op mod knæhasen og vip igen. Lad til sidst benet hænge i knæhasen og gentag dine vip. Skift ben. Se øvelser her: http://www.youtube.com/user/MindfulMoving?feature=watch