• Print
  • Bookmark and Share

Graviditetsgener i 2. trimester

Nyhedsbrev nr. 2, februar 2013, Graviditet
Af: Lene Skou Jensen

I de første graviditetsmåneder er kroppen ofte præget af hormonernes indbyrdes huseren. Som tiden går, vil de fleste gravide opleve, at kroppen falder mere til ro i takt med, at hormonerne finder et mere roligt og stabilt leje. Inde i livmoderen ligger nu et miniaturebarn, hvor alle detaljer og finesser er dannet. Herefter tager barnets vækst til, og som ugerne går, bliver livmoderen mere og mere synlig.

Barnet vokser
Den midterste del af graviditeten kaldes for ’andet trimester’ og varer fra fulde 12 til fulde 28 graviditetsuger (se boks). Mange gravide oplever, at denne del er den bedste periode i graviditeten. Barnet føles ikke tungt endnu. Dets fylde og tyngde vil dog, som ugerne går, påvirke kroppen og dermed skabe forandringer og måske nye gener, som kvinden skal vænne sig til.

Selvom frasen ”det er ikke en sygdom at være gravid” stadigvæk gælder, så er en graviditet en tilstand, man skal tage hensyn til. Og man skal lytte og indrette sig efter de forandringer, der dukker op.

Ligamentsmerter. Livmoderen bliver holdt på plads inde i maven af flere sener, som også kaldes for ligamenter. Øverst fra hver side af livmoderen går to af ligamenterne rundt langs livmoderen og ned til bækkenet. Når livmoderen begynder at vokse, strækkes disse sener ligesom elastikker. Hvis den gravide fx rejser sig hurtigt eller rækker ud efter noget, kan hun opleve stik og jag i siden eller lysken, når der trækkes i senerne. Dette kan opleves fra 16. – 18. uge, men også både før og senere. Efterhånden som ligamenterne strækkes, forsvinder denne gene.

Hvad kan hjælpe. Tænk over dine bevægelser, men hvis du får et stik, så tag det med ro, sæt dig ned et øjeblik og træk vejret dybt og roligt. Så forsvinder smerten langsomt igen. Husk på at det ikke er farligt, men en ’naturlig’ smerte, fordi ligamenterne skal vænne sig til det stræk, de udsættes for.

Vær opmærksom på. Følelsen af stik og jag skal kun være kortvarig. Hvis du bliver ved med at have ondt og føler dig tiltagende øm i underlivet, så tænk over om du fx kan have fået en blærebetændelse i stedet for. Se senere. I mere sjældne tilfælde kan stik og jag på dette tidspunkt af graviditeten være tegn på en begyndende abort. I så fald vil du ofte begynde at bløde samtidig. Kontakt i så fald en læge.

Uro i benene/kramper. Mange gravide hober væske op i benene, ligesom blodcirkulationen påvirkes. Derved generes musklerne i benene, især i læggene, hvilket kan give en følelse af uro i benene, eller ligefrem kramper, især om natten hvor man ligger stille.

Hvad kan hjælpe. Husk at motionere jævnligt. Det handler om at sætte gang i blodomløbet og at massere evt. generende væske væk. Bed gerne din partner om at massere dine ben. Husk at der skal stryges opad mod hjertet. Stræk dine benmuskler ud før du går i seng, ligesom en løber gør efter en løbetur. Bøj fx den ene fod og sæt den op mod væggen og læn dig ind over benet. Læg mærke til at der kommer et stræk i læggen. Hold strækket i 20 – 30 sek. Ryst benet bagefter og skift til det andet ben. Der er teorier om, at uro i benene skyldes mangel på magnesium. Før du evt. tager tilskud af dette, skal du dog tale med din egen læge.

Vær opmærksom på. Hvis du får tiltagende ondt, og der opstår rødme og hævelse, der ikke forsvinder, så kontakt din læge. I meget sjældne tilfælde kan man få en blodprop i en åre i benet. Dette kaldes også for en ’dyb venethrombose’ eller bare DVT.

Vand i kroppen (ødemer). Som gravid ophober man flere liter væske i kroppen, hvilket er normalt. En del af væsken trænger ud i vævet og giver hævede fingre og hænder, ben og fødder. Det er helt normalt, om end det kan være meget generende.

Hvad kan hjælpe. Selv om det kan være svært at finde overskud hertil, så er motion, gerne dagligt, næsten det eneste, der hjælper. Skift sko på arbejdet. Hvis du sidder meget ned så hav evt. en fodrulle med til at massere under fødderne. Gå jævnligt små ture så du får gang i blodomløbet. Hvis det er muligt så find en sofa i frokostpausen og læg dig ned. Lav også venepumpeøvelser det vil sige øvelser, hvor musklerne i ben og hænder masserer væsken tilbage ind i blodbanen. (se boks). Du kan også prøve med zoneterapi eller akupunktur. Spørg din jordemoder om dette tilbydes på dit fødested.

Vær opmærksom på. I mere sjældne tilfælde kan du ophobe store mængder væske i kroppen, også fx i ansigtet, så du ser opdunstet ud. Hvis du samtidig føler tiltagende utilpashed, har hovedpine, specielt over panden, føler trykken for brystet og smerter i mellemgulvet, kan du være ved at udvikle svangerskabsforgiftning. Et andet symptom vil være æggehvidestof i urinen. Selvom denne tilstand er sjælden, så er det vigtigt at være opmærksom herpå.

Blærebetændelse. Alle muskler i kroppen påvirkes af hormoner og slappes en anelse. Det gælder også for musklerne omkring urinrøret. Det kan gøre, at der lettere kommer bakterier op i blæren, hvilket kan give blærebetændelse. En anden ting er, at man som gravid får testet sin urin ofte, hvorfor en blærebetændelse kan opdages tidligt – også før man får symptomer herpå.

Hvad kan hjælpe. Husk at drikke (vand) i løbet af dagen, så du tisser jævnligt. Sørg for at tømme blæren helt, når du går på toilettet, så der ikke står urin tilbage i blæren. Husk også at tisse efter samleje, så evt. bakterier, der er skubbet op undervejs, bliver skyllet ud.

Vær opmærksom på. Hvis du føler dig tiltagende øm i underlivet og synes, at du har mange plukkeveer, som kommer oftere og gør tiltagende ondt, så tal med din læge eller jordemoder og få din urin undersøgt. En blærebetændelse der ignoreres, kan i yderste instans føre til for mange plukkeveer, der igen kan gøre, at du føder før terminen.

Plukkeveer. Muskulaturen i livmoderen vokser og vil undervejs begynde at lave sammentrækninger, som kaldes for plukkeveer. Plukkeveer er ’øve-veer’ modsat rigtige veer, som gør, at barnet fødes. Alle gravide har plukkeveer, men det er ikke alle, som lægger mærke til dem. Nogle mærker plukkeveer dagligt fra måske 16. – 18. uge, andre først meget senere i graviditeten. Man kan mærke et par stykker dagligt, eller måske 20 – 40 sammentrækninger dagligt. Plukkeveer kan føles som en strammen og måske ubehag henover maven, måske mest i underlivet, måske mest i toppen af livmoderen. Enkelte kan gøre ondt. Så længe livmodermunden ikke åbner sig, er det normalt.

Hvad kan hjælpe. Plukkeveer kan ikke styres, da livmoderens muskulatur ikke er under viljens indflydelse. Tag det roligt når livmoderen trækker sig sammen, træk vejret dybt, stå evt. stille imens og vent til plukkeveen er væk. Husk, at det ikke er farligt eller forkert at have plukkeveer. Din livmoder træner.

Vær opmærksom på. Det er vigtigt at være opmærksom på at (for) mange plukkeveer, kan føre til at livmodermunden provokeres til at åbne sig, og i sidste instans, at du føder for tidligt. Lyt derfor efter, hvis du mængden af plukkeveer tager til og livmoderen har svært ved at slappe af og se det som et signal fra kroppen om at du skal tage det mere med ro. Omend plukkeveer ikke kan styres, så kan de fremprovokeres yderligere af stress, hårdt arbejde, kraftig motion eller en blærebetændelse. Hvis du er i tvivl, så tal med din jordemoder herom.

Bækkensmerter. Led og muskulatur bliver løsere og blødere med det formål, at der skabes mere plads og eftergivelighed i bækkenet den dag, barnet skal fødes. Denne opblødning kan dog skabe ømhed, og mere sjældent, smerter i bækkenet. Typisk foran ved dit kønsben og bagpå, til hver side, hvor bækkenets knogler er samlet.

Hvad kan hjælpe. Det kan lyde gammeldags, at du skal lytte efter din krop, men sådan er det. Kroppen er klogere end hovedet. Derfor skal ømhed i bækkenet, også selv om det er en ’normal gene’, lyttes til og respekteres. Tænk over at dine bevægelser er regelmæssige, at benene holdes parallelle og at du fx ikke står og hænger på det ene ben, eller lægger benene overkors. Hav en pude mellem benene om natten og tænk i det hele taget over, om du ligger godt og afslappet. Motioner når du kan, gerne i svømmehallen, hvor vægtløsheden i vandet kan lette smerterne i bækkenet. Lav øvelser, der styrker muskulaturen i og omkring bækkenet. (se boks). Vær opmærksom på dine arbejdsforhold og tænk fx over at skifte mellem at stå og sidde i løbet af en dag. Undersøg om det er muligt at få et hvil på langs, fx i din frokostpause. Et hvil når du kommer hjem, kan også gøre underværker for resten af dagen. Støvsugning kan være med ti at du får mere ondt, så prøv at få andre til det., hvis du har smerter.

Vær opmærksom på. Hvis smerterne tager til, kan du være ved at udvikle bækkenløsning (se boks). Dette er en alvorlig tilstand, hvor knoglerne i bækkenet bliver så opblødte, at det kan være meget smertefuldt at bevæge sig. Det sker dog sjældent, men kræver i så fald, at du bliver sygemeldt og aflaster dit bækken så meget som muligt. Tal med din jordemoder eller læge.

Lændesmerter. Jo større barnet bliver, jo større træk bliver der på led og muskler i ryggen. En del gravide giver efter for dette, og bliver mere svajryggede. Derfor får mange ondt i ryggen specielt henover lænden.

Hvad kan hjælpe. Vær opmærksom på din holdning. Tænk over, at du ikke svajer meget i ryggen så livmoderen ’hænger’ foran dig. Ret dig mere op og hold barnet ind til dig. Gå i svømmehallen og lav i det hele taget øvelser for at bevare ryggen stærk og smidig (se boks). Få din partner til at massere dig om aftenen. Du kan også sætte fx en tennisbold i spænd mellem din ryg og en væg og stå og vippe frem og tilbage og dermed selv massere og løsne musklerne i din ryg.

Vær opmærksom på. Lyt efter dine rygsmerter og dulm dem ikke med smertelindrende medicin. Se dem som et signal på at du skal passe på dine bevægelser og måske hvile mere. Hvis dit arbejde er meget belastende, så tal med din arbejdsgiver om at få ændret din arbejdsgang. Tal også med din læge om dette.

Hæmorider. Hæmorider er små udposninger af blodkar ved endetarmen. De kan sidde indenfor og udenfor endetarmsåbningen og kan føles som små ærter eller nødder. De kan klø, svie og måske bløde lidt, når du har været på toilettet. Alle kan få hæmorider, men gravide er særligt udsatte, da livmoderen tynger ned i bækkenet, og hæmmer tilbageløbet af blod og væske.

Hvad kan hjælpe. Hæmorider kommer især, hvis man har forstoppelse (henvisning til nyhedsbrev – januar). Tænk over din kost, sørg for at drikke vand og få motion. Hvil dig i løbet af dagen hvis du kan, så trykket ned i bækkenet aftager. Forsøg forsigtigt med en finger at skubbe hæmoriden ind bag endetarmens ringmuskel – og knib sammen! Det kan skabe en umiddelbar lettelse. Lav knibeøvelser.

Vær opmærksom på. Medicinsk behandling i form af cremer og stikpiller hjælper sjældent i løbet af graviditeten. Først når barnet er født, er trykket ned i bækkenet væk. Hvis du døjer så meget med hæmorider, at du ønsker at blive behandlet, før du føder, så tal med din læge.

Hvis du er bekymret
Forandringerne og generne der beskrives her, kan også optræde i den sidste del af graviditeten. Ligesom der kan være andre og mere sjældne gener end de her beskrevne – listen kan blive lang! Hvis du bliver bekymret over dine gener, så tal med din jordemoder. Listen over gener kan også være ganske kort: Måske har du ingen eller kun ganske få, hvilket er dejligt! I så fald kan du opleve at blive bekymret over ikke at have gener og gå og tænke på, om dét nu er normalt – hvilket for andre med mange gener, kan virke som et luksusproblem. Uanset hvad, så tal det igennem med din jordemoder.

Mange, få eller ingen gener: Husk midt i det hele at lægge mærke til at dit barn vokser og trives. Glæd dig over det og nyd din graviditet!

Graviditeten varer gennemsnitligt 40 uger og kan inddeles i tre trimestre

  1. trimester: fra graviditetens start til og med fulde 12 uger. Dvs. 12 uger i alt
  2. trimester: fra og med 13. uge til og med 28 fulde uger. Dvs. 16 uger i alt
  3. trimester: fra og med 29. uge og resten af graviditeten. Dvs. ca. 12 uger

Pjecer
Hos Komiteen for Sundhedsoplysning www.sundkom.dk kan du købe flere små pjecer om træning, der bl.a. forebygger uro i benene og smerter i bækkenet. ’I form før fødslen’ Birthe Bonde.
Foreningen til oplysning om bækkenløsning: www.baekkenloesning.dk

 

Øvelser
For at forebygge smerter i lænd og bækken er det godt at træne og dermed styrke muskulaturen.
Her kan du se forskellige øvelser til bl.a. træning af lænd og bækkenbund: Se klip

For at styrke muskulaturen omkring bækkenet kan du lave følgende øvelse:
Læg dig ned på ryggen evt. med en pude under bækkenet/lænden. Sæt fodsålerne i gulvet. Spænd op i bækkenbundens muskler ved at klemme sammen omkring endetarmsåbningen og pres lænden ned mod underlaget. Hold spændingen 10-15 sekunder. Slip nu spændingen i både bækkenbund og mave/lænd.
Gentages 10-12 gange.