• Print
  • Bookmark and Share

Graviditet og medicin

Nyhedsbrev nr. 7, juli 2013, Graviditet
Af: Lene Skou Jensen

I løbet af graviditeten vil du opleve, at både læge og jordemoder interesserer sig for din livsstil. De vil spørge til dine vaner omkring bl.a. kost, motion og alkohol, ligesom de vil spørge til dit medicinforbrug. Du vil blive spurgt, om der er medicin, du ikke kan tåle, og om du har taget medicin, mens du har været gravid.

Det første spørgsmål skyldes, at både din læge og dit fødested skal være sikker på, at du ikke får ordineret medicin, som du er overfølsom overfor. For eksempel hvis du får behov for antibiotika. Det sidste spørgsmål skyldes, at bestemte typer medicin i meget sjældne tilfælde kan risikere at skade barnet, hvis du tager dem, mens du er gravid.

Et dansk studie fra 2010 viser, at mere end hver anden gravid indløser mindst én recept i løbet af graviditeten. Dertil kommer anvendelsen af håndkøbsmedicin, som man ikke ved, hvor mange gravide anvender. En norsk undersøgelse (2012) viser, at op til 8 ud af 10 gravide bruger lægemidler under graviditeten.

Der er derfor ingen tvivl om, at gravide har brug for god og reel information om medicin.

Risiko for skade
Risikoen for at barnet kan skades er størst i de første tre måneder af graviditeten, hvor alle barnets organer udvikles. Men også i resten af graviditeten er det vigtigt at være forsigtig, hvis man tager medicin.

Det gælder derfor, at man som udgangspunkt skal være tilbageholdende med alle former for medicin. Se boks.

Omvendt er det væsentligt at bruge sin sunde fornuft og ikke sige ’nej tak’, hvor det skønnes vigtigt og nødvendigt at blive behandlet. For eksempel kan en ubehandlet blærebetændelse udvikle sig og give meget kraftige plukkeveer, som igen kan føre til, at din livmodermund modnes før tiden.

Hvis du i løbet af graviditeten tager medicin, der er godkendt til gravide, er sandsynligheden for at der sker noget med barnet, nærmest ikke eksisterende. Hvis du har taget medicin, der frarådes gravide at tage, er der fortsat kun en yderst lille risiko for, at der er sket noget med barnet. Risikoen skal dog tages alvorligt og vil også blive det, fx hvis du fortæller din læge, at du har fået en medicinsk behandling før, du vidste, at du var gravid.

Hvis lægen er i tvivl, om der kan være sket noget med barnet, vil du blive henvist til en specialafdeling til en grundigere samtale og evt. blive scannet. I hvert tilfælde vil risikoen for skade blive nøje afvejet. Kun yderst sjældent tilrådes en abort.

I praksis vil din læge altid tage hensyn til, at du er gravid, hvis der er behov for at behandle dig medicinsk. I næsten alle tilfælde vil man kunne finde medicin, der kan anvendes.

Amning og medicin
Der gælder de samme anbefalinger i forhold til medicin, når du er gravid, som når du ammer. Medicin går over i modermælken i større eller mindre grad, afhængig af typen af medicin. Hvis du ammer, er det derfor fortsat vigtigt, at du ved behov for behandling, fortæller lægen, at du ammer. Et fif kan være at tage medicinen umiddelbart efter, du har givet barnet et godt ammemåltid. Koncentrationen af medicinen når så at falde, inden du skal amme igen.

Kronisk sygdom
Hvis du har en kronisk sygdom og er i fast behandling med medicin og tænker på at blive gravid, så tal med din læge før du bliver gravid – eller så snart du ved, at du er gravid. I så fald kan du få at vide, om der er noget, du skal være opmærksom på, og om din behandling evt. skal ændres. Her kan der være tale om både ændring af dosering og af præparatvalg. Det kan fx gælde, hvis du har sukkersyge og får insulin, er i behandling med hjertemedicin eller får antidepressiv medicin.

Håndkøbsmedicin
Alle former for medicin, også håndkøbsmedicin, skal tages med omtanke, når man er gravid. Så selvom fx Panodil og Ipren står frit tilgængeligt bag disken i både supermarkedet og hos Matas, så skal man også her læse indlægssedlen og tale med sin læge først.

Det kan virke så harmløst at tage fx en ”hovedpinepille” – et ord, der dækker over forskellige smertestillende håndkøbspræparater. Men også her er der forskel. Helt kort gælder der følgende:

Paracetamol (indholdsstof). Der har tidligere været rejst tvivl om anvendelsen af smertestillende håndkøbsmedicin som fx Panodil®, Pamol® og Pinex®. Lægemiddelstyrelsen fraråder dog ikke gravide at anvende disse præparater. Kan derfor anvendes ved behov.

NSAID (indholdsstof). Dette stof, som findes i fx i Ipren® og Ibuprofen®, bør ikke anvendes. Der er mistanke om en let øget risiko for misdannelser af hjertet og spontan abort, når smertestillende midler af denne type har været brugt i starten af graviditeten. Stoffet bør heller ikke anvendes sidst i graviditeten, idet indtagelse de sidste 3 måneder inden fødslen, bl.a. kan øge risikoen for blødning hos både moderen og det ufødte barn.

Acetylsalicylsyre (indholdsstof). Findes fx i Kodimagnyl®. Da dette præparat hører under NSAID-gruppen, anbefales det heller ikke til gravide. Se NSAID.

Afvejning af risici
Selv om man fraråder et bestemt stof, kan det i sjældne tilfælde være nødvendigt at anvende det, hvis det ikke er muligt at behandle med andet. I så fald bliver risikoen for bivirkninger nøje afvejet mod årsagen til og behovet for behandling.

Når du har født, kan du have ondt i underlivet på grund af efterveer, der får din livmoder til at trække sig sammen. På den ene side er det prisværdigt at ville undgå medicin overhovedet. På den anden side kan smerter på dette tidspunkt virke så urimelige og gøre, at du spænder, ikke får sovet og har svært ved at få barnet lagt til, så du ikke får en god start på amningen. Her kan smertelindrende medicin være en god ide. Tal med jordemoderen du har født med.

Du kan også være i behandling med medicin for fx depression. Barnet har fået denne medicin, mens du var gravid og vil senere få det gennem din mælk. Kvinder kan her ønske at stoppe med medicinen for at undgå, at barnet får det. Hvis du er i en sådan behandling, kan du, lige når du har født, føle dig helt euforisk af lykke over at have født og endelig møde dit barn. En sådan følelsesstorm kan også skabe forvirring og utryghed, og hvis du stopper med medicinen, kan det føles dobbelt uhåndterbar med større risiko for en voldsom nedtur til følge.

Derfor skal du altid afveje fordele og ulemper op mod hinanden. Hvis du er i tvivl så lyt til jordemoderens eller lægens vejledning.
Læs mere om antidepressiv medicin her: Nyhedsbrev juni 2011

Gravid og kompetent
Midt i al læsning om medicin er det vigtigt at huske på, at i Danmark er man meget omhyggelig med hvilken medicin, der ordineres til gravide. Derfor sker det yderst sjældent, at der fødes et barn, som er skadet af medicin. Dette kan ikke understreges nok.

Sørg selv for at du er kritisk overfor den information, du læser som gravid. Usaglig information kan skabe overdreven – og ubegrundet – frygt. Gå heller ikke i den modsatte grøft, hvor du lægger ansvaret helt fra dig og ignorerer eventuelle advarsler. Hold begge ben på jorden, og husk at du er et kompetent menneske, der både er i stand til at tænke dig om, bruge din sunde fornuft og forholde dig til fakta.

Er du fortsat i tvivl? Tal med din læge eller jordemoder. Det er derfor, de er der.

Generelle råd til gravide, om medicin

  • Brug så lidt medicin som muligt, når du er gravid.
  • Tal altid med en læge førend du tager medicin — det gælder også for håndkøbsmedicin.
  • Hvis du får ordineret medicin, så gør altid opmærksom på, at du er gravid.
  • Hvis du køber håndkøbsmedicin på apoteket, så fortæl at du er gravid.
  • Tag altid medicin som den er ordineret. Tænk ikke på at ’spare’ eller stoppe med en behandling - heller ikke selv om symptomerne går væk, før din behandling er færdig.
  • Tag aldrig medicin som er ordineret til andre.
  • Læs indlægssedlen som følger med medicinpakningen. Hvis du ikke er tryg efter at have læst denne, så tal med en læge før du går i gang med en behandling.
  • Hvis du er kronisk syg, fx har sukkersyge og tager medicin som følge heraf, så tal med din læge om du skal reguleres i mængde eller ændre behandling.

Indberet en bivirkning
Hvis du oplever en bivirkning ved din medicin, der ikke er beskrevet i indlægssedlen, kan du melde det til Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside www.meldenbivirkning.dk

Sundhedsstyrelsen udtaler at: "Indberetninger fra medicinbrugere og pårørende indgår som led i overvågningen af lægemidler på markedet. Hvis mange oplever bivirkninger ved et bestemt præparat, kan det fx føre til, at Sundhedsstyrelsen informerer om det til læger, patientorganisationer mv."

Du kan læse om kampagnen ”Ikke alle reagerer ens” på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.

Du kan læse om bivirkninger på www.min.medicin.dk 

Vil du vide mere
Vær kritisk med hvor du finder information om medicin. Det er ikke altid nok at gå på internettet og læse om et præparat. En del hjemmesider informerer sobert og grundigt og kvaliteten af informationen er god, men man kan også risikere at finde forskelligartede og til tider modsat rettet informationer, som kun øger forvirringen og ikke mindst utrygheden.

Hvis du ønsker at søge viden på internettet, kan flg. hjemmesider anbefales: www.denbedstestart.dk
www.apoteket.dk
www.min.medicin.dk
www.laegemiddelstyrelsen.dk