• Print
  • Bookmark and Share

Graviditet og fødsel efter kejsersnit

Nyhedsbrev nr. 9, november 2012, Graviditet
Af: Lene Skou Jensen

Kan jeg føde vaginalt, hvis jeg en gang har fået kejsersnit? Kan arret briste, når maven vokser i en ny graviditet? Hvor mange gange kan man få kejsersnit? Hvor lang tid skal der gå efter et kejsersnit, til jeg bliver gravid igen?

Der kan være mange spørgsmål, når man har fået kejsersnit og gerne vil være eller er gravid igen. Næsten hver fjerde (21 %) føder i dag ved kejsersnit, så overvejelserne vil være aktuelle for rigtig mange gravide.

Operationsteknikken er i dag forbedret og det samme gælder den måde, man bliver bedøvet på, men et kejsersnit er fortsat et stort operativt indgreb, der kan få betydning for den næste graviditet og fødsel.

Hvis du tidligere har født ved kejsersnit, så vil din jordemoder og læge være ekstra opmærksomme på, hvordan graviditeten og særligt fødslen forløber. I det følgende kan du læse om, hvad man i så fald skal holde øje med.

Graviditet efter kejsersnit
Næste graviditet vil kunne forløbe helt, som alle andre graviditeter. Der kan dog opstå gener og komplikationer, alt sammen pga. den tidligere operation.

Strækgener. Dette kaldes også for ’adhærencer’, som betyder sammenvoksninger pga. arvæv. Når en kvinde føder med kejsersnit, skal lægen igennem flere lag for at komme ind til barnet: først huden, dernæst skal mavemusklerne deles, bughinden og urinblæren skal skubbes til side, og allerinderst skal livmoderen skæres op.

Når barnet er født, bliver de enkelte lag samlet hver for sig og heler op. Normalt vil de enkelte lag kunne glide frit mod hinanden, men efter en operation kan der komme sammenvoksninger mellem lagene. Ved en ny graviditet vil der blive trukket i sammenvoksningerne, efterhånden som barnet vokser, hvorved kvinden kan opleve at få stikkende jag og smerter i underlivet. Det er generende, men ikke farligt.

Moderkagen (placenta). Hos omkring ½ % af alle gravide ses, at moderkagen er vokset hen over livmodermunden, hvorved barnet ikke kan fødes almindeligt.

Hvis en kvinde tidligere har født ved kejsersnit, er der en let øget tendens til, at det sker. Hvorfor ved man ikke, men det ser ud som om, at det befrugtede æg tiltrækkes af arret, der sidder nederst i livmoderen – altså tæt ved livmodermunden. Når ægget sætter sig her, kan det også ske, at det vokser dybt ind i livmoderens væg. Da moderkagen dannes ud fra ægget, kan det betyde at moderkagen sætter sig ekstra godt fast i vævet, hvilket gør det sværere at fjerne den efter fødslen.

Moderkagens dybe placering omkring det gamle ar kan derfor gøre både en almindelig fødsel og et evt. nyt kejsersnit kompliceret, da kvinden i sjældne tilfælde kan bløde meget. Jordemoder og læge vil være meget opmærksomme herpå undervejs, både i løbet af graviditeten og under fødslen.

Ruptur af livmoderen. Ruptur betyder ’bristning’. Det ar, som udsættes for den største belastning under graviditeten, er arret i livmoderen. Kun i yderst sjældne tilfælde brister det i løbet af graviditeten. Arret i maveskindet kan blive strakt og komme til at se bredere ud, men det brister ikke.

Fødsel efter kejsersnit
Livmoderens muskulatur vil være svagere og have sværere ved at give efter omkring arret i livmoderen. Det betyder, at der er en lille risiko på mellem ½ og 1 % for en ruptur (bristning) af arret i løbet af fødslen. Det er væsentligt at vide, at denne risiko minimeres ved ikke at have hastværk med at blive gravid hurtigt igen: Hvis der går mere end 1½ - 2 år mellem kejsersnittet og næste fødsel, er risikoen mindre. En del kvinder bliver dog hurtige gravide igen, i så fald vil jordemoderen være ekstra opmærksom på dette under fødslen, og der vil blive holdt godt øje med både kvinden og barnet.

For kvinder, der fødte ved kejsersnit sidst, og som nu ønsker at føde vaginalt, vil det lykkes for tre ud af fire. Succesraten for at føde normalt afhænger af årsagen til kejsersnittet. Hvis årsagen fx var, at barnet lå med underkroppen nedad, er succesraten større. Men hvis årsagen fx var ’manglende fremgang’ af fødslen, dvs. at livmodermunden ikke åbner sig og/eller, at barnet ikke trænger ned i bækkenet, er succesraten mindre. Kvinden kan dog også her anbefales at stile mod at føde vaginalt.

Hvis kvinden allerede har født vaginalt én gang efter et kejsersnit, vil sandsynligheden for at føde vaginalt næste gang stige til 90 %.

Hvis kvinden har fået to kejsersnit, vil hun ikke blive anbefalet at føde vaginalt, da risikoen for at arret brister, er større. Næste fødsel vil derfor oftest være et planlagt kejsersnit.

Der er ikke umiddelbart nogen grænse for, hvor mange kejsersnit en kvinde kan få. Risikoen for at der opstår komplikationer, er dog større jo flere kejsersnit, da livmoderen belastes for hver operation.

Under fødslen
En kvinde, der har fået kejsersnit tidligere, vil umiddelbart føde som alle andre kvinder. Der vil dog være ekstra opmærksomhed på, at fødslen glider jævnt fremad, og der vil være ekstra overvågning af både mor og barn under hele forløbet.

Undervejs vil jordemoderen hjælpe dig med, at fødslen opleves så normal som muligt. Du skal føle dig så tryg, at du kan ’overgive’ dig til at føde og lade jordemoderen om at lave det ’ekstra’, som der følger med.

Du kan opleve følgende:
Kom tidligt ind. Når veerne er gået i gang, så anbefales du at ringe og tale med en jordemoder. Så snart veerne er regelmæssige, de tager til i styrke og du føler dig sikker på, at fødslen er i gang, vil du blive inviteret ind på fødeafdelingen, hvor man vil sige til en anden fødende, at hun gerne må vente hjemme lidt endnu. Formålet med at komme ind tidligt er at overvåge både dig og barnet ekstra.

Ekstra overvågning. Den ekstra overvågning går ud på at holde særlig godt øje med både dine veer og barnets hjerteslag under hele forløbet. Du vil få to elastikbælter rundt om maven, og under hvert bælte sættes en føler fast. Den ene føler registrerer dine veer, den anden føler registrerer barnets hjertelyd (CTG). Jordemoderen kan også vælge at sætte en elektrode på barnets hoved, så hjerteslaget registreres mere præcist.

Jordemoderen vil være opmærksom på følgende, som kan være tegn på, at arret er ved at briste: Barnets hjertelyd falder, du får pludseligt stærke smerter og veerne bliver markant færre eller ophører.

Du kan også begynde at bløde kraftigere og have smerter mellem veerne. Det er vigtigt, at du ved, at sådanne signaler ikke er noget, du selv skal holde øje med. Det skal jordemoderen nok gøre. Du vil dog næppe ’overhøre’ dem, hvis de skulle opstå.

Bevægelse. Som ved andre fødsler gælder det også her, at bevægelse hjælper barnet på vej ned gennem dit bækken, og at fødslen derved fremmes.

Når du har overvågning på maven, kan du ikke bevæge dig meget omkring, ligesom du ikke kan komme i badekar. Det betyder omvendt ikke, at du skal ligge ned hele tiden. Du kan sagtens stå ved siden af sengen, hænge over en sækkestol, sidde på en bold, gå lidt frem og tilbage, eller bare ligge i knæ-albue-leje. Når du skal på toilettet, kobles overvågningen fra.

Smertelindring Du kan få alle typer smertelindring. Også en epiduralblokade (rygbedøvelse) som smertelindrer kraftigt. Ved en epiduralblokade er overvågningen af dig og barnet fortsat vigtigt, da du vil være så smertelindret, at det ikke er alle tegn på en evt. ruptur af livmoderen, du vil kunne mærke. Også her skal du trygt overlade overvågningen til jordemoderen. Det er derfor, hun er der.

Tryghed
Uanset hvordan du skal føde næste gang efter at have født med kejsersnit, om det er vaginalt eller ved kejsersnit igen, så er det vigtigt, at du føler dig tryg. I mange tilfælde vil du have haft en efterfødselssamtale inden du blev udskrevet, hvilket er vigtigt for at forstå, fx hvorfor der blev lavet et akut kejsersnit undervejs.

Hvis du ikke er blevet tilbudt dette, vil fødslen blive talt igennem med dig i næste graviditet. I det hele taget vil du opleve, at der i den nye graviditet tages god tid til at finde ud af, hvordan forrige forløb var, hvorfor det endte som det gjorde, og at I i fællesskab ender op med en beslutning om, hvordan du skal føde. I langt de fleste tilfælde vil anbefalingen være, at du føder vaginalt.

Målet er, at du går hjem med en god og tryg graviditet og fødsel i bagagen, sammen med oplevelsen af at have født sikkert - uanset hvordan du fødte. Og ikke mindst med et fint og raskt barn.

Gevinst ved at have forsøgt at føde vaginalt 
Hvis du ved sidste fødsel var gået i gang med at føde almindeligt, og fik kejsersnit da livmodermunden havde åbnet sig til fx 9 cm, så vil du blive betragtet som andengangsfødende indtil de 9 cm. ved næste fødsel. Så selv om det kan virke meget uretfærdigt at have fået kejsersnit efter at have haft veer i mange timer, så vil du alligevel ’høste’ af din første fødsel ved næste fødsel.

Igangsættelse af fødslen efter kejsersnit
Sædvanligvis tilbydes igangsættelse med tabletter, indeholdende et hormon, som stimulerer livmoderen til at gå i gang med vearbejdet. Ved tidligere kejsersnit kan dette være for provokerende ved livmoderens ar. Hvis det er muligt, vil man derfor som det første prikke hul på fostervandet. Hvis det ikke er muligt, vil man i stedet gøre brug af et ballonkateter, der består af et tyndt kateter, som lægges op i livmoderhalsen. Derefter sprøjtes der vand ind i to tynde kanaler i kateteret, hvorved to små balloner pustes op til en diameter på omkring 4 cm, én indenfor livmodermunden, én udenfor. De to balloner vil trykke på livmodermunden fra hver sin side, så den til sidst åbner sig, hvorefter kateteret vil glide ud. Derefter er det muligt for jordemoderen at prikke hul på fosterhinden. Hvis du ikke får spontane veer herefter, vil veerne kunne stimuleres forsigtigt i gang med et drop, som indeholder vefremkaldende medicin. Dette gives via en vene i hånden eller armen, og kan hurtigt reguleres både op og ned, hvis der er behov for det.

FAKTA
Gennem årene er antallet af kvinder, som føder ved kejsersnit, steget. Ifølge Sundhedsstyrelsen fødte knap 5 % af alle kvinder ved i 1973 ved kejsersnit. Tyve år senere, i 1993, var tallet steget til ca. 13 %, for gennem de sidste tre år, fra 2009 – 2011, at være stagneret omkring de 21 %.