• Print
  • Bookmark and Share

Barnet efter fødslen

Barnet efter fødslen (September 2014), Fødsel

Barnet er født, og det lander på din mave. Minutterne herefter opleves ofte utroligt intenst. Det, du og din partner har forestillet jer i månedsvis, er nu virkeligt!

Som minutterne går, falder roen over fødestuen, hvilket er et af formålene med at blive på fødestuen et par timer efter fødslen. Det er her, hvor både hoved og hjerte fatter, at det er sket. Barnet er her, hos jer, og resten af jeres liv er I forældre, uanset hvad der sker.

Andre ’skabe’ kan man springe ud af, men forældreskabet er helt enkelt livslangt.
Også efter et kejsersnit følger der oftest et par timer i rimelig ro og fred med barnet. Her vil I dog være på et opvågningsafsnit eller lignende i de første timer.

Der kommer en bakke ind med mad, drikke og et flag på: Barnets første fødselsdag skal fejres. Jordemoderen vil jævnligt se til kvinden og blandt andet holde øje med blødning. (Se også: ”De første timer efter fødslen”)

Men hvad med barnet – hvad skal der ske de første timer af dets liv? Hvor skal det være, hvad holdes der øje med – og hvilke undersøgelser kommer det igennem?

Lige når barnet er født
På film skriger barnet ofte, så snart det er født. Hovedet er rundt og fint, og barnet er nok vådt, men ellers fint lyserødt og glat.

Sådan ser den nyfødte dog sjældent ud i virkeligheden. Ofte er det lidt blåt det første minut, hovedet er klemt og barnet har i det hele taget brug for tid til at ’folde sig ud’. Det gælder for både kroppen, sanserne og ikke mindst lungerne.

Nogle børn vil markere højt og tydeligt, at de er kommet til verden ved at begynde at græde, så snart de er født. Til tider af deres lungers fulde kraft. Mens andre har brug for at lande i deres eget tempo og stille og roligt lade lungerne folde sig ud, omstille deres kredsløb og gøre sig klar til den første vejrtrækning. Det kan ske helt uden gråd og skrig, men blot med små gnæk. Det  er lige så ’rigtigt’, som når barnet høres højlydt.

Apgar
En måde at vurdere barnets tilstand på, er ved at lave en Apgar-score. Det er ikke en ’karaktergivning’, men en enkel måde hvorpå jordemoderen hurtigt kan danne sig et overblik over barnets tilstand. Det sker uden, at I lægger mærke til det, og det forstyrrer ikke fødslen eller kontakten med barnet. Se boks til højre.

Herefter får barnet fred på mors mave, hud-mod-hud. Hvis kvinden er overvældet af fødslen, er det fint, at barnet i stedet er hos partneren – også hud-mod-hud. Varme og kærlige hænder, hudkontakt, kys og nænsomme ord er gode, uanset hvem barnet får det af.

Som tiden går, vil barnet søge efter brystet. Hold øje med tegnene herpå. Se boks.

K-vitamin
Da den nyfødte kan mangle K-vitamin ved fødslen, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at det får tilskud af K-vitamin inden for de første timer. K-vitamin har betydning for blodets evne til at størkne. Jordemoderen giver barnet dette ved en indsprøjtning i låret, mængden er ganske lille, 0,1 ml, og gives med en meget lille nål beregnet til børn. Barnet reagerer ofte kortvarigt med gråd, men ligger jo det bedste sted til at blive trøstet: i varme arme.

Veje og måle
Selv om man som forældre – og bedsteforældre – altid vil være nysgerrig efter, hvor stort barnet er, så er det ikke barnets behov at blive vejet og målt med det samme. Barnet har, som beskrevet, brug for at lande og komme til verden i sit eget tempo. Jo mere barnet forstyrres i starten, jo mere tid kan det have brug for til at genfinde instinkterne og vejen til brystet. Barnet skal blive hos moderen eller partneren hud-mod-hud, så meget som muligt. (Se også "Hud-mod-hud").

Jordemoderen vil derfor ofte først veje og måle barnet efter en time eller to. Ud over vægt og længde måles også barnets hoved- og maveomfang, der siger noget om barnets proportioner og om de enkelte kropsdele er harmoniske og ’passer sammen’.

Børneundersøgelse
Inden for de første par timer vil jordemoderen undersøge barnet, bogstaveligt talt, fra top til tå. Dette kaldes også for børneundersøgelsen. Formålet er at se om barnet er velskabt, og i det hele taget virker veltilpas og reagerer naturligt. Barnets hjerte og lunger bliver først lyttet til hos egen læge ved det, som kaldes for ’5-ugers undersøgelsen’. Når børneundersøgelsen er slut, får barnet et bånd om armen eller benet med sit CPR-nummer på.

Hoved
Øjne, ører m.m. ses efter. Med en finger undersøges munden specielt for læbe-gane-gumme-spalte. Samtidig lægger jordemoderen mærke til barnets suttelyst og ser efter, om der er stramt tungebånd. Det kan have betydning for amningen.

Hovedet kan virke aflangt og kranieknoglerne kan være lidt forskudte i forhold til hinanden. Det skyldes, at de har formet sig efter kvindens bækken i løbet af fødslen, og er helt normalt. Allerede i løbet af nogle timer kan man se, at hovedet er blevet mere rundt. 

Da hovedet ved langt de fleste fødsler fødes først, og dermed er det, som baner vejen gennem bækkenet, kan der komme flere hævelser på hovedet.

Fødselssvulst. Barnet kan have en blød, udflydende væskefyldt hævelse, typisk på baghovedet, som kaldes for en ’fødselssvulst’. Det kan især ske, hvis fødslen har varet lang tid. Hævelsen ses på det sted af barnets hoved, som er forrest eller ’ledende’ under fødslen. Hævelsen har ikke noget med en svulst at gøre og er ganske ufarlig. Den mindskes i løbet af de første timer efter fødslen og er som regel helt væk i løbet af en eller to dage.

Cephalhæmatom. Dette betyder direkte oversat ’hoved-blodansamling’. Denne form for hævelse kan ses og føles som en afgrænset, ofte fast bule mellem barnets hovedhud og kraniet, typisk i den ene side. Det skyldes, at et blodkar er bristet under fødslen, og blodet har enkelt sagt, samlet sig til et tykt ’blåt mærke.’ Der kan opstå et cephalhæmatom efter en almindelig fødsel, men det ses især, hvis barnet er født med hjælp fra sugekop. (Se også "Sugekop") Det kan tage adskillige uger for barnets krop at nedbryde blodansamlingen helt. Barnet kan som følge heraf, få mere gulsot end ellers, men det skader ikke barnet på længere sigt.  (Se også "Gulsot hos gravide").

Kroppen
Hele kroppen ses efter for modermærker og andre mærker. Samtidig lægger jordemoderen mærke til, om kroppen virker symmetrisk og velproportioneret.

Barnets kraveben kan i sjældne tilfælde være brækket – specielt hvis fødslen har været vanskelig.

Maven undersøges – den skal være blød og uden udfyldninger og der tjekkes for navlebrok.

Arme og ben undersøges, specielt ses om de er lige lange og symmetriske. Fingre og tæer tælles. Hænderne undersøges og især ses efter ’firefingerfure’ i håndfladen. Det kan ses ved børn med Downs syndrom, men hvis en af forældrene har denne fure i hånden, kan barnet helt enkelt have arvet dette, ligesom andre særpræg kan arves.

Kønsorganerne ses efter om de er normale, specielt hos drenge tjekker jordemoderen, hvor udmundingen af urinrøret er placeret og om begge sten er i pungen.

Med et særligt greb undersøges barnets hofter for hofteskred. I sjældne tilfælde fornemmes et ’klik’, som kan være tegn på, at lårbenet glider ud af hofteledsskålen. Det er dog først ved ultralyd, at det kan konstateres, om der reelt er et hofteskred eller ej.

Barnet lægges herefter på maven og rygraden undersøges hele vejen ned med en finger, for på denne måde at se efter rygmarvsbrok. 

Hvis jordemoderen undervejs får mistanke om fx hofteskred eller andet, vil barnet blive undersøgt nærmere af en børnelæge, eller barnet vil blive henvist til en til nærmere undersøgelse.

Reflekser
En refleks er en ufrivillig og spontan reaktion på en stimulation. Den nyfødte har adskillige reflekser, som den undersøges for. Her er de mest almindelige.

Sutterefleks: Når jordemoderen undersøger barnets mund med en finger og berører ganen, vil barnet begynde at sutte.

Søgerefleksen: Hvis barnets ene kind berøres, vil det dreje hovedet mod denne side. 

Moro-refleksen: Hvis barnet holdes bag ryg og hoved og hoved slippes kortvarigt, vil barnet først slå ud med armene og derefter samle dem foran sig.

Kravlerefleks: Hvis barnet lægges på maven, og jordemoderen holder en hånd mod fodsålerne, vil barnet lave kravlelignende bevægelser.

Griberefleks: Hvis barnet mærker en finger i sin håndflade, vil det gribe fat om fingeren – ofte med en sådan styrke og vilje, at barnet kan løftes en anelse fra underlaget. Også tæerne vil krumme sig og forsøge at gribe, hvis fodsålerne berøres.

Nyd barnet
Det kan virke, som om barnet skal gennem mange undersøgelser, før det kan konstateres ’raskt og normalt’. Mange af tingene foregår dog uden, at du lægger mærke til det, som fx når jordemoderen giver barnet Apgar-score. Husk også, at langt, langt de fleste børn fødes sunde, raske og velskabte. I de få tilfælde hvor der findes en afvigelse, som fx hofteskred, kan det have stor betydning for barnets trivsel fremover, at det findes med det samme.

Nyd din nyfødte, uanset om den skriger med det samme eller lander i sig eget stille og rolige tempo. Uanset om den vejer 2.800 gram eller 4.300 gram, sutter med det samme eller skal have mere tid. I er forældre.

Apga-score
Efter barnets fødsel vurderer jordemoderen barnets tilstand efter et og igen efter fem minutter. Et minut kan føles som lang tid. Prøv selv at tage tid. Barnet skal have tid til at lande, før det vurderes.

Hver observation kan give 0 – 2 point, dvs. der kan max gives 10 point.

Der vurderes ud fra fem ting:

  • Farve. Barnet kan være lidt blegt eller blåligt i sekunderne efter fødslen. Det får fortsat ilt gennem navlesnoren de første minutter, og så snart, det har trukket vejret ind, begynder iltningen af blodet, hvilket skaber den lyserøde farve. Hænder og fødder kan vedblive med at være lidt blå, da de er længst fra hjertet og derfor iltes som det sidste.
  • Hjertefrekvens. Lige ved fødslen kan barnet have en langsom puls. Efter et minut skal pulsen være over 100.
  • Reflekser. Barnet laver måske en grimasse, det hoster eller nyser og kommer måske med små lyde – eller høje skrig. Alt sammen er med til at vise, at barnet reagerer på luft, berøring m.m.Muskeltonus. Som sekunderne går, begynder barnet at krumme sig lidt sammen, bøjer arme og ben. På denne måde kan man se, at der er tonus, dvs. spænding og styrke i musklerne.
  • Vejrtrækning. Måske tager barnet sine første åndedrag, uden at man kan høre det, men man kan se det på brystkassen og på, at huden bliver mere lyserød. Måske skriger barnet i vilden sky.

Omkring 99 procent af alle børn får Apgar 8 – 10 efter et minut. Hvis barnet får Apgar 7 eller derunder, kan det skyldes, at det er påvirket af fødselsforløbet. I langt de fleste tilfælde er det en kortvarig påvirkning. Hvis du er bekymret for barnet, så tal med jordemoderen om det.

 

Ammestart
Mens barnet ligger hos moderen så hold øje med tegn på, at barnet gerne vil til brystet. Det kan lige så vel være partneren, der får øje på dette – og hvis barnet ikke ligger hos sin mor, så vil det være godt, at det kommer tilbage på hendes mave, forudsat hun ønsker at amme.

Barnet ligger ofte stille lige efter fødslen og åbner efterhånden øjnene. Herefter vil det begynde at vågne op og røre let på sig. Det vil begynde at bevæge og søge med munden, savler måske lidt, ’kravler’ med arme og ben, stikker tungen lidt ud, slikker lidt på brystvorten og svøber til sidst om vorten med sin mund og sutter. Ind imellem hviler barnet lidt og fortsætter så sin søgen.

Det er forskelligt, hvor hurtigt barnet viser sin lyst hertil, men lad barnet finde vej i sit eget tempo. På den måde får I den bedste start.