• Print
  • Bookmark and Share

At lytte til og mærke barnet

At lytte til og mærke barnet (oktober 2016), Graviditet

En del gravide har anskaffet en hjemmedoptone, der sælges under forskellige navne og kan bruges til at lytte til barnets hjerterytme.

Men det skal kraftigt understreges, at hvis du mærker mindre liv, eller hvis du af andre grunde er bekymret for dit barns velbefindende, så er det ikke nok, at du lytter til barnets hjerteslag derhjemme.

Her er det nødvendigt, at barnets puls vurderes af en ekspert, altså en jordemoder.

Vær opmærksom på bevægelser
Det er hjertet, der sørger for, at der pumpes blod rundt i det ufødte barn. Blodet er fyldt med ilt og næring, dermed får barnet energi til at udvikle sig og vokse, og efterhånden også energi til at bevæge sig.

Helt tidligt i graviditeten kan man se hjerteslaget ved ultralydscanning som et lille hvidt blink på en skærm. En dag kan man også høre hjerteslaget. Den første gang er ofte et helt særligt og berørende øjeblik. En skønne dag kan kvinden også mærke barnet bevæge sig.

Både det at lytte til barnets hjerteslag og at mærke barnet bevæge sig, er måder hvorpå man kan følge dets trivsel.

Jordemoderen er ekspert i at lytte til barnet, hvorimod kvinden selv er ekspert i at mærke barnet.

En helt enkel anbefaling lyder, at når du går i seng om aftenen, skal du kunne sige til dig selv: "Jeg har mærket mit barn i dag, også flere gange".

Bevæger barnet sig mindre, end det plejer og er du bekymret, så kontakt en jordemoder og lad hende lytte hjertelyd. Det er ikke nok, at du lytter til barnets hjerteslag derhjemme, hvis du bekymret for barnet. Her er det nødvendigt at dets puls vurderes af en ekspert, altså en jordemoder.

Barnets puls
Hjerteslag vidner om liv. Helt enkelt. Det ufødte barns hjerte slår i en bestemt rytme, typisk ligger pulsen mellem 110 - 150 slag i minuttet.

Når barnet sover, er pulsen jævn og stabil, hvorimod et vågent barn har en mere varieret puls.

Når barnet bevæger sig, stiger pulsen, for så at falde igen, når barnet ligger stille. Pulsen kan også stige, hvis barnet fx hikker, eller hvis man skubber til det. Det vil sige, at der ofte er variation i hjertets rytme, hvis man lytter hen over tid. Nuancerne kan dog være svære at høre og kræver et trænet øre.

Når jordemoderen lytter til barnet med træstetoskop eller doptone, tæller hun hjertelyden over fem sekunder, tre gange. Jordemoderen kan for eksempel skrive i journalen, at hun har lyttet hjertelyden til: 12, 11, 12. Det svarer til en puls mellem 132-144 og fortæller samtidig, at pulsen varierer, hvilket vidner om et vågent og aktivt barn.

At lytte til barnet
Man kan lytte til barnets hjerte direkte med det blotte øre eller ved hjælp af ultralyd.

Direkte med øret:

  • Øret mod maven. Barnets hjerteslag kan høres direkte gennem kvindens maveskind ved at lægge øret fast mod kvindens mave. Det forudsætter, at barnet har en vis størrelse, og at man kan mærke, hvor barnets ryg er, da hjerteslaget lyttes bedst fra barnets rygside. Det kan være svært, men er sjovt at prøve. Så prøv det fra 26.- 28. uge, hvor barnet er så stort, at der er en chance for, at man kan lytte dets hjerteslag bare ved at lægge øret til mors maveskind Hvis kvinden er overvægtig er det sværere at lytte på denne måde.
  • Træstetoskop. Dette redskab har jordemødre brugt i over 100 år. Træstetoskopet er et langt rør og er (naturligvis) lavet af træ. Den ene ende sættes på kvindens mave, den anden ende sættes mod øret. Jordemoderen kan på denne måde høre hjertets hastighed og dets varierende rytme. Det er kun den, som lytter, der kan høre hjerteslaget. Flere prøver derhjemme at efterligne træstetoskopet med et køkkenrullerør. Forsøg endelig - men det er lige så godt at lægge øret direkte mod maven, som tidligere beskrevet. Man kan typisk høre hjerteslaget med træstetoskop fra omkring 26. - 28. uge, måske tidligere, hvis barnet ligger gunstigt.

 

Indirekte med ultralyd

  • Ultralyd er højfrekvente lydbølger, dvs. lyde, som ikke kan høres. Ultralyd sendes ind mod barnet, hvor indre strukturer, herunder også hjertet, vil sende et ekko tilbage. Dette benytter man sig af, når barnet scannes, og når man lytter til barnets hjerteslag. Det er ikke selve hjertet man hører, som når man f.eks. lytter direkte med øret mod maven, men et ekko omsat til lyd.
  • Doptone. Dette er et lille apparat, som jordemoderen kan vælge at benytte, fx når hun undersøger kvinden udvendigt ved jordemoderkonsultationen. Hjerteslaget fanges ved hjælp af ultralyd og transformeres til lyd, der kan høres af alle, der er i rummet.
  • Hjemmedoptone. Ud over den type doptone, som jordemoderen benytter sig af, kan man købe en variant af doptonen, som man kan bruge hjemme. Det kan være rart eller hyggeligt at høre barnets hjertelyd jævnligt. Men du må aldrig forlade dig på kun at lytte med doptonen, hvis du for eksempel synes, at barnet sparker for lidt. Du hører måske en hjertelyd, men har ikke mulighed for at tolke rytmen og frekvensen, hvilket kan være afgørende for at vurdere, om et barn har det godt. Se boks.

Der er ingen undersøgelser, der viser, at det har nogen skadelig effekt på barnet at blive udsat for ultralyd. Det diskuteres dog livligt, da det omvendt heller ikke er bevist, at det ikke er skadeligt.

Gennem tiden er man blevet bedre og dygtigere til at undersøge og lytte til det ufødte barn, hvilket bl.a. skyldes, at teknikken er blevet bedre og har fået øget ultralyds-intensitet. Det giver klart bedre muligheder for at undersøge barnet nøje, hvilket er fint og kan være nødvendigt. Omvendt ved man ikke, om - eller hvordan - hyppige og måske lange undersøgelser, hvor barnet udsættes for ultralyd, kan påvirke det.

Derfor gælder det også her, at man skal bruge sin sunde fornuft og overveje, hvornår man vælger at benytte sig af de muligheder, der er for at undersøge og/eller lytte til barnet med ultralyd. Det er også en overvejelse værd, om man vil bruge en hjemmedoptone.

At mærke barnet
Efterhånden som barnet vokser, vil kvinden mærke barnet bevæge sig og hun lærer dets bevægelser at kende og bliver efterhånden fortrolig med dem. Kvinden bliver dermed eksperten på den kropslige fornemmelse for barnet.

I starten af graviditeten kan man ikke mærke nogen bevægelser. Hvis det er første barn vil man typisk mærke det omkring 20.- 22. uge. Ved efterfølgende graviditeter mærker man det tidligere, måske fra 17.-18. uge. Det kan også være endnu tidligere, hvis man er meget opmærksom på bevægelserne. Kroppen husker helt enkelt følelsen af barnets bevægelser.

Der er utallige måder at beskrive de første fornemmelser af bevægelser: som et undervands-knips, som en fisk der slår med halen, eller bare som puf.

I den midterste del af graviditeten kan barnets bevægelser mærkes, ja - overalt. Der er godt med fostervand og barnet kan vende og dreje sig rundt i livmoderen som en lille astronaut i vægtløs tilstand. Kvinden kan opleve det som, at det mosler/tumler rundt og bevægelserne kan mærkes forskellige steder og på forskellige tidspunkter.

I de sidste uger af graviditeten kan barnets bevægelser aftage lidt i hyppighed, men til gengæld føles kraftigere og stærkere. De fleste børn ligger nu med hovedet nedad, og slår ikke kolbøtter længere. De kan fortsat rotere om egen akse, så ryggen på skift ligger både til den ene og den anden side.

Flere ting har betydning for, hvor meget du mærker dit barn.

Personlighed. Allerede før fødslen har barnet sin egen personlighed. Måske er bevægelserne blide og rolige, måske insisterende og kraftige. Intet er rigtigt eller forkert. Hvert barn er sin egen, og som tiden går, bliver du fortrolig med, hvordan netop dit barn bevæger sig. Nogle kvinder oplever, at barnet har en bestemt døgnrytme. Ofte vil barnet dog efter lidt tid ændre denne rytme til noget helt andet, tredje - eller fjerde.

Moderkage. Hvis moderkagen sidder ud mod maveskindet, betyder det, at der er et ekstra lag ind til barnet, og man kan have svært ved at mærke barnets bevægelser fortil på maven. I så fald kan man her opleve, at man mærker barnet lidt senere end andre, og når man endelig gør, da ofte tydeligst i siderne.

Tryghed
I det øjeblik man bliver gravid, opstår muligheden for at opleve en overvældende og livslang kærlighed. Men som med så meget andet her i livet, følger der også en dobbelthed med - i dette tilfælde sårbarhed og angsten for at miste.

Det kan være fristende at opsøge en form for tryghed ved at lytte til barnet hver dag, måske flere gange om dagen med en hjemmedoptone. Det er forståeligt, måske har du mistet før, måske har du svært ved at rumme sårbarheden og finde ro.

Overvej dog om du kan finde trygheden på anden vis. Giv dig selv tid til at være gravid, tid til at sidde med hænderne på maven, se på den og læg mærke til hvordan og hvor barnet bevæger sig. Sid stille og mærk kontakten til barnet, og lad din fornemmelse for barnet lagre sig.

Måske finder du ud af, at det sparker igen, når du skubber på en bestemt måde. Måske falder det til ro, når du har dine hænder på maven. Hvis du fortsat har svært ved at finde trygheden, så tal det igennem med din jordemoder.

Mærker du barnet sparke og mosle rundt? Glæd dig over det og nyd det! 

 

 

Jeg har ikke mærket mit barn
Hvis uroen først har sat sig, så er den svær at slippe igen, og den ormer sig rundt, indtil du mærker barnet bevæge sig igen. Hvis du fx har haft travlt på arbejdet, kan opmærksomheden have været alle andre steder end hos barnet, og du kan opleve, at du ikke har mærket det. Også selv om det har bevæget sig.

I så fald, så sæt eller læg dig, læg hænderne på maven, træk vejret dybt, fald til ro og giv tid. Drik eller spis gerne noget sødt og koldt, da dette sætter gang i både tarme og blodsukker - og barn. Langt de fleste børn vil begynde at bevæge i løbet af en halv times tid, og du kan falde til ro igen.

Hvis du fortsat ikke mærker barnet, eller kun mærker det ganske lidt, så er det ikke nok, at du selv lytter til barnet hjemme. Hvis din partner kan høre barnets hjerte slå, kan det berolige umiddelbart. Men hvis barnet ikke bevæger sig som forventet, så skal det understreges at det ikke er nok selv at have lyttet til barnet. Barnet undersøges nærmere af en ekspert, i dette tilfælde en jordemoder.

Det skal understreges, at du ikke forstyrrer jordemoderen: Hun er på arbejde og oplever døgnet rundt, at kvinder henvender sig med "mindre liv". Det er en del af jordemoderens arbejde. Enhver gravid, som ringer og er bekymret for sit barn, vil altid blive taget alvorligt. Helt enkelt: Er du bekymret, fordi dit barn bevæger sig mindre, end det plejer = kontakt jordemoderen.