• Print
  • Bookmark and Share

Angst for at føde?

Angst for at føde? (Februar 2015), Fødsel, Graviditet
Af: Lene Skou Jensen

Du er gravid! Efterhånden som kvalmen lægger sig, og du begynder at vænne dig til tanken, dukker der en ny tanke op: Jeg skal føde. Måske glæder du dig, måske dukker der noget uroligt frem i dig. Det kan være en uro, du har mærket i mange år, eller det kan være en helt ny uro, du ikke har følt før. 

I halen af uroen kan der komme andre følelser. Det kan være spænding og glæde over at skulle opleve at føde, hvilket er en forventelig og god uro, som når noget stort og spændende, du aldrig har prøvet før, venter forude. Dette er ofte til at håndtere og forholde sig til.

Det kan også være en ubehagelig uro, der følges af sværere følelser som bekymring, der måske vokser til direkte angst. En angst, som du måske har svært ved at definere, men som du kan mærke giver dig ondt i maven og spændinger i hele kroppen. I så fald er det vigtigt, at du lytter til kroppen, og tager den og dermed dig selv, alvorligt.

At undgå angsten
Når man føler noget ubehageligt eller smertefuldt, kan første impuls være at fjerne sig fra det. I dette tilfælde, tanken om at skulle føde. Det kan derfor være fristende at skubbe tankerne om fødslen væk og forsøge at glemme, at barnet skal fødes engang. Der er jo alligevel så længe til!  Det er der måske – men uanset hvad, så er én ting sikker: Tiden går, og en dag starter veerne.

Hvis man ikke har fået fortalt om eller forholdt sig til sin angst for at føde, kan den returnere som en boomerang, når fødslen starter og være med til at gøre oplevelsen unødig svær, både fysisk og psykisk. Der er også den mulighed, at fødslen går overraskende let, og at man bagefter undrer sig over, hvad man var så bange for. Det er dog umuligt på forhånd at vide, hvordan den enkelte fødsel vil gå, hvorfor det i mange tilfælde vil tjene én godt at forholde sig til angsten for at skulle føde.

Noget andet er, at ubearbejdet uro og angst lever i vores underbevidsthed. Ofte ormer det sig lige så stille rundt, og påvirker humør, overskud og hverdagen i det hele taget. Når vi er smerteramte, bliver vi ofte også hjerteramte. Vi fungerer nok – men ikke på fuld kraft. Der stjæles fra vores opmærksomhed og nærvær.

At se angsten i øjnene
Hvis man vender sig mod det, som man er bange for, og ser det i øjnene, mister det ofte magten over en. Ikke at det, som vi er bange for, forsvinder med et knips, men det kan give en ro og styrke at vælge at handle, få sat ord på og finde ud af, hvad angsten handler om, og hvordan den kan mødes og takles.

Mange bekymringer og uro osv. ligger i tankerne. Dog vil meget af det, som man bruger tid på at være bekymret for, aldrig blive til noget. Så tanker kan løbe af med en og blive til et spindelvæv, der er svært at finde hoved og hale i og som gør, at man hverken kan se eller tænke klart.

Så at få stoppet op og sorteret i tankerne og undersøgt dem, er et skridt på vejen hen mod at finde frem til, hvad man reelt er bange for. Undervejs kan det gå op for en, at det at være bange for noget nyt, er en måde at være på i tilværelsen: altid at frygte det værste, fremfor at tro det bedste.

Noget andet er, at følelsen af angst ikke nødvendigvis er en fjende og noget, som skal bekæmpes. Hvis følelsen i stedet mødes og accepteres som en del af en selv, er det en mulighed for at lære sig selv bedre at kende.

Det er let at sige, men fakta er, at det på ingen måde er spildte kræfter at blive klogere på sig selv og sine tanker og lære kroppen bedre at kende. Ofte skal begge dele til, før angsten lægger sig.

Hvad kan du gøre
En graviditet varer ni måneder. Der gives tid til at barnet vokser og modnes. Den samme tid har du selv.

Undervejes sker der en modning fysisk, men også psykisk. En proces, under hvilken mange tanker og forestillinger er oppe at vende, for, efter nogen tid, at lande på en ny måde og i en ny orden. Dette kan ske som en naturlig proces hen imod fødslen og det at blive forældre. Det skader dog ikke at hjælpe denne proces på vej, med en god forberedelse.

Følgende er blot nogle af de ting, der kan støtte dig i at forholde dig til din angst for at føde. Fakta er, at du kan gøre noget og gå fra at være bange for at føde, til nok at føle dig spændt, men samtidig tryg og klar. 

Erkend din angst.
Første skridt er erkendelsen. Angst kan føles som noget, der forfølger os, som noget, vi forsøger at slippe væk fra. Første skridt kan være at ’vende sig om’ og se den i øjnene. Stil også dig selv spørgsmålet: Hvor har jeg gjort af troen på mig selv? Hvorfra kommer den manglende tiltro til, at jeg kan føde? Hvis det altså er sådan, du har det. Vær i det hele taget nysgerrig på dig selv. Måske dukker der andre ting op.

Tal med din partner.
Du er ikke alene. Involver din partner og fortæl om din uro. På den måde kan din partner bedst støtte og hjælpe dig.

Tal med jordemoderen.
Fortæl din jordemoderen om dine tanker, gerne ved det første jordemoderbesøg. Dette giver mulighed for at tage hul på dine bekymringer. Måske har du brug for hjælp til at rede dine tanker ud, måske er der faktuelle ting om det at føde, som skal opklares, måske har du brug for at se en fødestue eller andet.

Tal evt. med psykolog eller psykoterapeut
. Der kan dukke sværere ting op undervejs, som hvis du fx tidligere har oplevet angstanfald. I så fald så tal med jordemoderen, om du kan blive henvist til psykolog. Dette er ikke altid muligt, i så fald må du selv finde en psykolog eller psykoterapeut.

Bliv konkret.
Arbejd med at flytte angsten for det mere udefinerbare, at, ”jeg er bange for at føde”, til det mere konkrete ”jeg frygter … ” fx smerten, at være alene på fødestuen, at min kæreste ikke kan klare det”, ”jeg er bange for at briste”, ”jeg er bange for at miste kontrollen”, eller ”jeg er bange for, at jeg ikke kan leve op til mine egne forventninger …” - fortsæt selv. Måske er det slet ikke fødslen, men det at skulle være mor og tiden efter fødslen, som føles svær. Når du bliver mere præcis, så kan du handle og imødegå netop det, du reagerer på, frem for den upræcise og uhåndterbare følelse af at være ”bange for noget”.  

Forbered dig
. Hvor meget ved du reelt om det at føde? Har du fået (for) mange beretninger fra veninder og kollegaer. Måske med ekstra topping på? Har du set sammendrag af svære fødsler i TV? En del af angsten kan handle om, at en fødsel er en helt ubekendt faktor, som du dybest set ikke ved ret meget om. Find derfor et sted at gå til fødselsforberedelse, hvor du både får konkret viden om en fødsel, men også lærer noget om afspænding, vejrtrækning og hvad du selv kan gøre for at styrke din krop til fødslen. Ofte er der også muligheder for gode samtaler undervejs, både med underviseren og de andre deltagere. Tag gerne din partner med. Se nyhedsbrev ’Kært barn har mange navne’. Juli 2011.

Saml på gode fortællinger.
Saml på og lyt til de gode fødselsberetninger og sig STOP, hvis en anden går i gang med en fortælling om en dårlig fødsel.

Hold et åbent sind
. Meget kan ændre sig gennem de ni måneder, en graviditet varer. Ved første jordemoderkonsultation bruger du måske ordene, ”jeg kan ikke se mig selv føde.” Og når du er ved terminen siger du, ”Jeg er klar! Nu må veerne godt komme!” Det kan lyde utroligt, at der kan ske en sådan forandring i løbet af graviditeten, men det ses gang på gang. Vær tålmodig.

Ønsker til fødslen
Efterhånden som du bliver klogere på dig selv og på hvordan en fødsel forløber, kan du sammen med din partner og din jordemoder vælge at formulere nogle behov til fødslen. Du kan også vælge at kalde det for en fødeplan, ønsker til fødslen, et brev til fødejordemoderen eller andet.

Det kunne fx være: ”Jeg har brug for et højt informationsniveau.” ”Jeg vil gerne opfordres til at bevæge mig”. ”Jeg vil gerne tilbydes en epiduralblokade”. ”Jeg ønsker akupunktur og badekar, men helst ikke epiduralblokade”. ”Jeg vil gerne have en rolig jordemoder”. Osv. Nogle af de ting, du har brug for at skrive ned, kan virke så selvfølgelige, at det ikke skulle være nødvendigt at skrive dem. Men hvis det gør dig tryg - så skriv det.

Sådanne behov er alle bygget op om en
forestilling om, hvordan det måske kan gå. Vær dog realistisk og åben og giv plads til, at en fødsel ikke kan planlægges i detaljer og at alt kan forandre sig undervejs. Det væsentlige er, at du har gjort, hvad du kan.

Mulighed for kejsersnit
Umiddelbart kan det virke som en logisk og let løsning på angsten at få et kejsersnit i stedet for at føde. De fleste er dog klar over, at det ikke altid er en løsning uden omkostninger. Der er meget, som skal overvejes og bearbejdes, før nogen vil foretage en operation på en umiddelbart sund og rask kvinde. Ligesom det er godt at sætte sig ind i, hvad en fødsel indebærer, er det derfor også vigtigt at sætte sig ind i, hvad et kejsersnit indebærer. Det sker dog, at et kejsersnit er løsningen. Tal med jordemoderen og en fødselslæge om dette.

Accept
Du kan selv gøre meget for at imødegå og forholde dig til din angst. Gør det. Find også tilliden til at andre, herunder jordemoderen, gør alt, hvad de kan for at støtte dig mod vejen til en god fødsel. Tro på det. Dertil kommer, at det er et vilkår for dig, som det er for alle mennesker, at uanset hvad du gør, vil der være ting i livet, som du ikke er herre over. Accepter det.

Så dyk ind i graviditeten og den proces, der sker undervejs. Forbered dig, tal og diskuter, vær frustreret, forvirret og irriteret og vær nysgerrig på dig selv og på dine tanker, følelser og forestillinger. Og stol på at det er arbejdet værd, og at du lander på benene, på bedste vis, når din termin nærmer sig.

Efter fødslen
Hvis fødslen, på trods af dine forberedelser, føles svær at tænke tilbage på, vær da opmærksom på følgende:

Behovet for en efterfødselssamtale
. Bed om en samtale med en jordemoder på dit fødested. Det kan være jordemoderen fra din konsultation, hende du har født med eller en helt tredje, som du føler tillid til. En samtale om fødslen er aldrig for sent og kan få mange ting til at falde på plads. Også selvom der er gået år siden fødslen. Det samme gælder for din partner. Se nyhedsbrev ”Den vigtige efterfødselssamtale”.

Tal med din sundhedsplejerske.
Fortæl hende hvordan du har det. Måske er det fødslen, det handler om, men en fødsel kan også rode op i andre ting: bekymring for forældreskabet og for ansvaret, om du er en god nok mor, parforhold mm. Måske kan sundhedsplejersken tilbyde dig at mødes med andre kvinder, der også har brug for særlig støtte.

Efterfødselsreaktion.
Vær opmærksom på dit humør og tanker. Med nye situationer følger også en vis portion uro og eftertanke. Hvis du har svært ved at overskue noget som helst og går rundt og er ked af det, så tal med din partner, sundhedsplejerske eller anden fortrolig. Måske har du en efterfødselsreaktion – i mild eller større grad. Se nyhedsbrev ’Efterfødselsreaktioner’. Juni 2012.


Gravide og fisk
Fødevarestyrelsen er kommet med nye anbefalinger i forhold til indtag af fisk og graviditet. Anbefalingerne gælder for kvinder, der forsøger at blive gravide, kvinder der allerede er gravide og for kvinder, der ammer.

Der er fortsat ingen tvivl om, at fisk generelt er sundt, og at det er vigtigt fortsat at spise forskellige fisk som
fx makrel, torsk og rødspætte.

Men hvor man tidligere har anbefalet gravide
højst at spise 100 gram af tunbøffer og andre friske udskæringer af de store rovfisk som tun, gedde og haj om ugen, er anbefalingerne nu ændret til helt at undgå sådanne fisk. Ændringen skyldes bekymring for indholdet af kviksølv. Tun på dåse kan fortsat spises – dog højst en dåse om ugen.


Fakta er:  
Fødevarestyrelsen anbefaler, at ammende, gravide, kvinder, der forsøger at blive gravide, og børn i alderen 3-14 år:

  • spiser forskellige fisk fx rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk, kuller, kulmule, sej, fiskerogn, sild og opdrættet laks. Spis gerne 350 gram fisk om ugen.
  • ikke spiser udskæringer af de store rovfisk som tun, gedde, helleflynder, sværdfisk, aborre, sandart, oliefisk, escolar, rokke og haj
  • højst spiser en dåse almindelig tun om ugen
  • ikke spiser dåser med hvid tun eller albacoretun

Læs mere her