• Print
  • Bookmark and Share

Amning, den første uge

Amning, den første uge (September 2014), Nyhedsbrev for gravide, Barsel

For nogle er det meget enkelt, og amningen fungerer fra dag ét.
For andre er der ting, som skal læres og forventninger, der skal justeres, men efter et par dages uro lander det hele, og der opstår et nyt flow i hverdagen.

Så er der dem, som døjer og kæmper, hvor tårerne flyder og hvor både kvinder og mænd føler sig overrumplet af det nye liv som forældre, herunder hvor svært det er at få amningen til at lykkes. Spørgsmålene står i kø, frustrationen er til at tage og føle på og nogle føler sig nærmest forrådte: Hvorfor har ingen fortalt hvor svært det kan være? Det har nogen måske fortalt, men livet med en nyfødt kan ikke altid forklares - det skal erfares.

Med- og modspillere
Hvad der er normalt i forhold til amning, er nærmest umuligt at definere. Mange ting spiller ind for at få et vellykket ammeforløb: viden, forventninger og forestillinger, tidligere erfaringer, støtte fra partner, venner, familie og personale, selvværd, lyst eller ikke-lyst, mental og fysisk overskud efter fødslen, barnets tilstand osv. Med så mange spillere på banen kan det ikke undre, at der findes lige så mange forskellige oplevelser af, hvordan det er at amme.

Selv om man ikke kan vide, hvordan det bliver at amme, så er det godt at forberede sig og læse bare lidt om emnet.

Neden for følger 20 spørgsmål, som kvinder og mænd jævnligt stiller, inden for den første uge efter, de er blevet forældre.

Er der allerede mælk i brysterne, når jeg føder - og er det nok?
I løbet af graviditeten udvikler mælkekirtlerne sig, både i størrelse og ydeevne. Når du føder, er der dannet råmælk, også kaldet colostrum, til barnet. Mængden er lille, men der er præcis nok til barnet. Sådan som det er ment fra naturens side. Barnets mavesæk er i øvrigt på størrelse med en lille valnød. Derfor er der sjældent brug for at give barnet ekstra mad. Se senere.

Råmælken er ensartet gennem et måltid og henover hele døgnet. Skift bryst, når barnet slipper for at stimulere begge sider og for at aflaste brystvorterne. Råmælk ser gullig ud og føles klistret, da den er meget koncentreret og fed. Dertil kommer bl.a. et stort indhold af antistoffer, som beskytter mod sygdomme og stimulerer og modner barnets tarm, ligesom råmælken sætter gang i barnets mave.

Hvornår kommer mælken - altså den rigtige mælk?
Den 'rigtige' mælk, kaldes også for den modne mælk. Den er lige så rigtig som råmælken, bare sammensat anderledes. Mælken ser mere vandig/blålig ud, fordi den indeholder mere væske end råmælken. Der er fortsat sukker, fedt mm. i mælken, sammensat i et forhold, som barnet har brug for, for at vokse og udvikle sig. Overgangen til den modne mælk sker løbende henover de første to til fem dage. Jo hyppigere barnet sutter de første dage, jo hurtigere dannes den modne mælk.

Den modne mælk ændrer sig i løbet af et måltid, således at den er mest vandig i starten og bliver mere koncentreret og fed i slutningen af måltidet. Ligesom der er mindst fedt i mælken om formiddagen og mere fedt i mælken om aftenen. Hvor du de første dage kunne skifte side uden at tænke så meget over det, er det nu vigtigt at tilbyde barnet samme bryst flere gange i hvert måltid. På den måde sikrer, du at barnet får den fede mælk, der kommer til sidst i måltidet. Skift først bryst hvis barnet virker uroligt eller begynder at afvise brystet. Nogle børn vil blive mætte ved at spise ved ét bryst, andre skal have en eftertår ved det andet bryst - eller har brug for at spise grundigt ved begge bryster. Hvad dit barn har brug for, finder du ud af som tiden går.

Jeg har fået både strækmærker og blå streger på mine bryster - hvad sker der?
Det er naturligt at få strækmærker på brysterne, når brystvævet vokser, og huden ikke kan følge med. Du kan hverken gøre fra eller til, og det er noget du deler med flere kvinder, end du aner.

Strækmærkerne vil trække sig sammen igen og blive meget smallere efter nogen tid. Ligesom det blålige skær forsvinder og i stedet bliver svagt perlemorsagtigt.

De blå streger er blodkar, der ses tydeligt gennem huden, fordi blodtilstrømningen til brysterne øges, da der skal ekstra energi til at lave mælk. Se næste spørgsmål.

Brystspænding og nedløbsrefleks? Fremmedord! Siger en far
Brystspænding dækker over, at kvindens bryster kan blive hævede og meget ømme, inden for den første uges tid. Årsagen er til dels, at den modne mælk begynder at fylde i mælkekirtlerne, til dels at der er stor blodgennemstrømning og der de første dage kommer en del væskeophobning i brystvævet. Efter nogle dage eller en uges tid, vænner brysterne sig til deres nye liv og væskeophobningen forsvinder og der er 'kun' mælk tilbage. Hvis jeres barn kommer ofte til brystet, kan det være med til at mindske brystspændingen.

Nedløbsrefleks er den fornemmelse, som kvinden kan få i brysterne, når små muskelceller omkring mælkekirtlerne trækker sig sammen og presser mælk ud i mælkegangene. Det kan føles som en kraftig kriblen og stikken i brysterne, mens andre kun mærker det svagt eller slet ikke - uanset refleksen stadigvæk virker. I starter er det barnets sutten, der udløser nedløbsrefleksen, men efterhånden kan den også komme 'ud af det blå', hvis kvinden fx bare tænker på barnet - hvorefter mælken vil begynde at løbe, og der kan brede der sig et par våde plamager på blusen.

Hvad vil det sige, at barnet får 'godt fat'?
At barnet får godt fat om brystvorten, er vigtigt for, at barnet får mest mælk ud af sine anstrengelser og for at undgå, at du får sår og revner på brystvorten. Umiddelbart efter fødslen får I ro på fødestuen, og kan ligge med barnet hud-mod-hud et par timer. Dette giver både barnet og jer de bedste muligheder for at få en god start.
Se nyhedsbrev "De første timer efter fødslen"  

Før barnet lægges til og får fat:

  • Lig eller sid godt, sørg for god støtte under armen
  • Sørg for at have tisset af og få noget at drikke
  • Læg barnet så dets maveside vender mod din mave og lad det have en arm på hver side af brystet, som et favntag
  • Læg barnet helt tæt mod brystet med næsetippen ud for vorten, så det bøjer hovedet lidt bagover, når det skal gribe om vorten. Derved kommer næsen fri af brystet. Sammenlign med når du selv drikker af et glas
  • Når barnet begynder at fx savle lidt, sutte på sin hånd, rykker rundt med hovedet, søger og åbner sin mund, så træk barnet tæt ind mod din krop og brystet med din arm. Hvis du ligger halvvejs tilbagelænet, vil barnet automatisk ligge tæt mod din krop og brystet.

 

Når barnet har godt fat, kan du se følgende:

  • Munden er vidt åben og barnet har nærmest hele munden fuld af bryst
  • Læberne er krænget udad. Det kan ligne en lille trompet
  • Barnet har ikke kun fat omkring selve brystvorten, men også en del af eller hele det brune område
  • Du kan se ved barnets ører, at det bruger kæbemuskulaturen til at arbejde med. Hvis barnet har spids trutmund og får smilehuller når det sutter, har det forkert fat. Sæt en lillefinger ind i dets mundvig, så der slipper luft ind og brystet glider ud

 Slipper barnet eller glipper forsøget? Prøv igen. 


Det er næsten for meget med alle de trin - behøver det virkelig at være så teknisk?
Nej, det behøver det ikke. For mange er det noget af det mest naturlige at lægge sit barn tæt ind til brystet og lade det svøbe brystvorten med sin mund, hvorefter amningen er i gang. Spontant, enkelt og ligetil.

Men for nogen er det rigtig svært, det her med et barn. Måske fordi de aldrig har holdt et spædbarn før, måske fordi de er vant til at der følger en beskrivelse og forklaring med på alt eller har svært ved at stole på egne fornemmelser. Her kan der være brug for både en grundig og faktuel beskrivelse og kærlig støtte og opmuntring undervejs. Måske får selv den mest sikre kvinde brug for et par gode råd, og måske vil den usikre kvinde opleve at barnet bare tager godt fat fra første sug, og at al usikkerheden forsvinder som dug for solen.

Tag udgangspunkt i situationen som den er: Tager barnet bare fat om brystvorten uden videre og suger, ja, så er alt såre godt. Er der brug for trin for trin vejledning fra jordemoderen, så er det også i orden. Lad dog ikke fokus på teknik tage opmærksomheden væk fra roen og tålmodigheden. Pres ikke barnet - eller dig selv. Tid, (t)ro og tålmodighed er de væsentligste ord.

Det føles som om, hun sutter helt vildt hårdt, når hun har fået fat
Når barnet har godt fat, så kan du virkelig mærke det. Mange bliver overraskede over, hvor kraftigt det føles. Der bliver suget til, der skal bogstaveligt talt arbejdes for føden. Læg mærke til fornemmelsen, og husk den. Efterhånden genkender kroppen, hvordan det føles, når barnet har godt fat og du kan hurtigt rette barnet til, hvis det føles forkert. På den måde bliver det lettere at lægge barnet til, som tiden går.

Det er fuldstændig umuligt at se, om han har godt fat, da mine bryster er meget store
Hvad skal jeg gøre? Hvis du stadigvæk er på hospitalet, så bed personalet om at se med de første gange og få evt. hjælp til ammestillinger. Hvis du er kommet hjem, så tal med din sundhedsplejerske. Det kan fx være en god ide at ligge på siden og amme, så brystet hviler mod madrassen eller at komme godt op at sidde med god støtte under brysterne af fx en ammepude. Hvis selve brystvorten er stor og blød, så nulr den lidt, så den bliver mere fast, og barnet dermed har et pejlemærke at tage fat om. Når barnet har fået fat og det virker rigtigt, så læg mærke til fornemmelsen, så du kan genkende den. Hvis det er svært, så træk vejret dybt, sænk skuldrene - og prøv igen. Det bliver lettere, som tiden går.

Mine brystvorter er rigtig ømme, når hun tager fat. Er det okay?
Lige når barnet tager fat, er det normalt at du føler ømhed eller smerte. Vorten trækkes ind i munden og skal vænne sig til det kraftige arbejde. Ømheden eller smerten skal dog være kortvarig og gå over. Skift stilling, læg barnet på en anden måde og vær opmærksom på, at barnet har godt fat. Se dette punkt. Bliver smerten ved, så bed personalet eller sundhedsplejersken om at se med.

Kan det virkelig passe at min kæreste skal sidde og amme hele tiden?
Barnet har været vant til, løbende, at få mad uden at skulle arbejde for det. Nu skal det til at omstille sig og vænne sig til, at der er noget, som hedder måltider.

Det er meget svært at sige, hvor ofte et barn skal sutte. De første par dage, vil barnet måske kun sutte et par gange om dagen, men det kan også være meget mere. Efter et par dage anbefaler Sundhedsstyrelsen, at barnet sutter mindst otte gange i døgnet. Det kan dog være op til 12 gange i døgnet.

Hvert måltid kan tage måske 10 - 15 minutter, hvor barnet sutter solidt og effektivt, men kan også vare op til en times tid, incl. bøvsning, skiftning af ble og måske en lille lur ind imellem. Derfor kan det opleves som om, hun ikke laver andet end at amme barnet.

Efterhånden som barnet bliver større og stærkere og sutter mere effektivt, vil måltidet ikke blive ved med at vare så længe.

Det bedste, du som mand kan gøre, er at støtte din kæreste mest muligt, server mad og drikke, send hende ud i et varmt brusebad, kys hende og ros hende. Det vil lette vejen til, at få amningen til at fungere.

Hvordan kan jeg vide, om han får noget?
Når dit barn sutter på brystet og ikke slipper eller virker utilfreds og irriteret, men sutter videre, er det tegn på, at der kommer mælk. Efterhånden som mælken falder til, vil du kunne se mælk i barnets mund og mundvige, når det har sluppet brystet, ligesom du kan fornemme, at dit bryst virker blødere efter en amning. Du kan også høre når barnet synker mælken. Barnet skal ikke synke efter hvert suttetag, men det vil måske sutte flere gange, før det synker mælken, især i starten. Efterhånden som tiden går, lærer du at se netop dit barns mæthedstegn, måden det ligger på, virker "mæt" og fyldt op. Se også næste spørgsmål

Hvordan ved jeg at mit barn trives?
Barnet trives, når det virker roligt og tilfreds, og når det vokser, som det skal. Det var det korte - og lette - svar. Det er dog forståeligt, at det kan være svært at vide, hvor meget barnet skal sove, være vågen, spise osv. Der er kun en måde at lære det på: at være sammen med barnet og lære dets signaler at kende. Midt i det hele så træk også vejret dybt og find den sunde fornuft frem og brug øjne og ører, midt i al virvaret af følelser. En af vejene hertil er at kende til barnets trivselstegn.
Se nyhedsbrev "Barnets trivsel"  

Hvornår skal hun have ekstra mad
I langt de fleste tilfælde har dit barn ikke brug for ekstra mad ud over amningen. Men hvis fødslen har været svær for barnet, kan det have brugt af sine ressourcer, og det kan have brug for ekstra mad. Det samme kan der være behov for, hvis fødslen har været svær for dig, fx hvis du har blødt meget efter fødslen, og/eller du er meget udmattet.

Lyt til personalets anbefalinger og føl det ikke som et nederlag at skulle give barnet tilskud. Det kan være det, som skal til, for at barnet får energi til at tage brystet, eller det kan være den pauseknap, der kan give dig hvile, så du får overskud til næste amning. Der kan også være behov for at du stimulerer mælkedannelsen ved udmalkning enten med hånden eller maskine. Tal med personalet herom.

Hvornår bliver det da hverdag igen? Spørger en træt far
Ordet hverdag kan deles op i hver og dag, altså når dagene er rolige og trygge og hvor der er en form for genkendelighed. Omstillingen til et liv med et spædbarn er en omstilling til en ny form for hverdag. Livet med et spædbarn bliver dog sjældent hverdagsagtigt, ikke mindst fordi barnet udvikler sig hurtigt og dets behov derfor ændrer sig.

Det bedste du kan gøre, både som kvinde og mand, er åbent og nysgerrigt at følge med i alt det nye og ikke søge bagud mod det gamle liv. Lad barnet blive en del af hverdagen og livet. Køb en slynge eller en bæresele, hvor du kan have barnet med i det, du foretager dig, så længe det virker naturligt og rart for jer begge.

Som tiden går, bliver 'den nye hverdag' til hverdagen. Lige indtil I får næste barn - så opstår der endnu engang en ny hver dag, som skal finde sit leje.

Han ser ret gul ud - hvornår er det for meget?
Det er normalt at nyfødte får en let gylden farve, altså det som man kalder for gulsot. Gulsot viser sig ofte på 3.-4. dagen, men kan også komme tidligere. I langt de fleste tilfælde forsvinder gulsoten langsomt, forudsat barnet ikke sover for meget og i takt med at barnet får tiltagende mængde modermælk. Det er dog vigtigt at vide, hvad du skal reagere på og hvornår.
Læs mere i nyhedsbrev "Gulsot hos nyfødte"  

Der er varmt udenfor - skal jeg give ekstra vand?
Når det er varmt, kan barnet vise tegn på, at det har behov for flere og mindre måltider ved brystet, ind mellem de længere måltider. På denne måde får barnet den ekstra væske, som det har brug for i varme dage. Lyt til dit barn og følg dets behov.

Jeg sveder selv enormt, når jeg ammer, og jeg kan se, at min søn har svedperler langs hårgrænsen og på næsen. Er det så hårdt for ham at sutte?
Du sveder, fordi der fortsat er gang i hormonproduktionen hos dig, om end det er en anden sammensætning, end da du var gravid. Noget andet er, at dit indre 'varmeapparat', barnet, nu ligger uden på dig, men det varmer dig stadigvæk. Sørg for at have en kande vand stående ved siden af dig, når du ammer, da væskebehovet er stort. Drik som du føler tørst til - husk dig selv.

At dit barn sveder skyldes arbejdet med at sutte. Men det kan også skyldes, at det er pakket rigeligt ind. Ved fødslen vil jordemoderen være opmærksom på, at få barnet tørret af, og ofte får det en hue på det fugtige hår, udover at der lægges en varm dyne hen over det. Mange forældre er efterfølgende bange for at barnet skal fryse, og lader det fx ligge med hue på. Det er ikke nødvendigt. Lig gerne med barnet hud-mod-hud og bare en let dyne over, mens du ammer det. På den måde regulerer barnet bedst sin temperatur.

Forstyrrer det amningen, hvis andre end min kæreste og jeg holder vores barn?
Lige når barnet er født, har det helt basalt brug for ro og brug for at lande i sin nye tilværelse. Rolige arme, nærvær og hud-mod-hud støtter barnets instinkter og lysten til at sutte hos moderen.

Det er dog forståeligt, at det også er rart at vise barnet frem, ikke mindst til bedsteforældrene. Men hvis barnet er uroligt, eller hvis I kan mærke, at I ikke har lyst til, at barnet skal holdes af andre end jer to, så følg den fornemmelse og lad barnet blive liggende hos en af jer, når I har besøg. Hvis besøg gør både jer og barnet urolige, vil det påvirke både jeres og barnets overskud, hvilket kan gøre det svært at få amningen til at fungere. I kan vælge helt at udsætte besøg, til I selv er landet.

Mange taler om hud-mod-hud. Hvorfor er det så vigtigt?
Når vi rører nænsomt ved hinanden, vil vi, uanset om vi er voksne eller nyfødte, udskille et hormon, som hedder oxytocin. Oxytocin gør, at vi knytter os til hinanden, bliver roligere og føler mindre stress. For kvinden der har født vil oxytocin stimulere livmoderen til at lave efterveer og få de små muskelceller omkring mælkekirtlerne til at trække sig sammen, så der presses mælk ud. Så hud-mod-hud kontakt betyder meget, ikke kun ved fødslen, men også i dagene efter. Sådan set resten af livet.
Se nyhedsbrev "Hud-mod-hud"

Kan det virkelig passe at det er så omstændeligt at amme? Spørger en far
Ja! Ikke kun kvinder kan blive overraskede over, hvordan det er at amme, men også mænd. Når barnet er født, så søger det brystet og det får mælk. Det er logisk nok. Men mange forestillinger (hvis man overhovedet er nået til at have nogen), må aflives og justeres i en grad, man slet ikke har haft fantasi til at forestillet sig.

Verden er forandret og er ikke så velkendt og forudsigelig længere. Der kan ikke altid regnes en løsning ud og der er ikke så mange erfaringer endnu at bygge på. Den nye tilstand som forældre skal netop erfares, før man kan begynde at regne noget som helst ud. Så det er ikke kun omstændeligt at amme, det er omstændeligt og overvældende og voldsomt og skønt og helt utroligt fantastisk at blive forældre. Velkommen i klubben.

Vil du vide mere?
Kort og godt om amning
Komiteen for Sundhedsoplysning 2014

Amning - en tryg start
Komiteen for sundhedsoplysning 2014

Mad til Spædbørn & småbørn
Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen 2014 



September 2015

Vil du vide mere? 
Kort og godt om amning
Komiteen for Sundhedsoplysning 2014 

Amning - en tryg start
Komiteen for sundhedsoplysning 2014 

Mad til Spædbørn & småbørn 
Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen 2014