• Print
  • Bookmark and Share

Abort

Nyhedsbrev nr. 7 september 2012, Graviditet
Af: Lene Skou Jensen

En graviditet er ofte velkommen og måske længe ventet. Så snart testen er positiv, vil mange spontant gå i gang med at tænke fremad og tænke på, hvordan livet mon bliver med dette barn. Mange vil derfor føle sorg, hvis de ufrivilligt aborterer, uanset hvor tidligt det sker. For en del vil sorgen forholdsvis hurtigt læges og lagres.

For andre kan sorgen være nærmest ubærlig, især hvis det er et barn, der har været ønsket i mange år, eller hvis kvinden har aborteret gentagne gange.

Noget andet er en provokeret abort. Uanset at det føles som den rigtige beslutning, kan et sådant valg bære en dobbelthed i sig. På den ene side kan kvinden føle sig lettet over muligheden for at få abort og lettet over at have truffet et valg. På den anden side kan hun, måske i al hemmelighed, alligevel føle sorg og tomhed - og til tider fortrydelse.

Uanset abortens art og tidspunkt, er det godt at forholde sig til at have aborteret, i den grad det føles nødvendigt, for at sikre ro i sindet.

Hvor mange?
Jo tidligere man er i sin graviditet, og jo ældre man er, jo større er risikoen for at abortere ufrivilligt. Op mod 30 procent af alle graviditeter afsluttes med en spontan abort. Tallet er dog usikkert, og med al sandsynlighed større, da en kvinde kan have en ’forsinket menstruation’, der i virkeligheden var en meget tidlig abort. Sådanne aborter bliver ikke registreret og tæller derfor ikke med i officielle registre.

Efter fulde 12 uger, dvs. fra uge 12+0, aftager risikoen for abort betydeligt. Omkring 15 procent af alle de registrerede aborter, forekommer i denne periode. Hvis barnet viser livstegn ved fødslen, eller kvinden føder efter fulde 22 uger, dvs. fra uge 22+0, registreres dette som ’en fødsel’.

Hvis kvinden aborterer tre gange i træk eller mere, kaldet det for abortus habitualis. Dette sker for knap 1 procent.

Noget andet er de provokerede aborter. I Danmark har der siden 1973 været fri abort indtil fulde 12 graviditetsuger. Der foretages ca. 16.000 provokerede aborter om året. Efter 12. uge skal man have en særlig tilladelse til at få en sen provokeret abort. Dette kaldes en samrådsabort. Læs mere til højre

I 2010 blev der givet 869 tilladelser hertil. I alt blev der født 63.953 børn i Danmark i 2010.

Hvordan foregår en abort?
Hvis kvinden aborterer spontant, vil både barn og moderkage blive udstødt af livmoderen. En del kvinder har brug for en udskrabning efterfølgende, for at sikre sig, at al moderkagevæv er kommet med ud. Det er vigtigt for at undgå infektion og for at undgå blødning i lang tid efter. Dertil kommer, at livmoderen skal være helt tom for at kunne opbygge en ny slimhinde og komme til at fungere normalt igen.

En provokeret abort kan foregå medicinsk indtil fulde 9 uger. Indtil fulde 12 uger, kan aborten foregå kirurgisk, dvs. ved en udskrabning, hvor kvinden er i en let narkose.

Efter de fulde 12 uger skal kvinden, uanset aborten er gået i gang af sig selv eller den er provokeret, føde barnet selv. Livmoderen og kroppen i det hele taget, vil nemmere komme sig og heles, når den ikke har været gennem et indgreb, men selv arbejder og føder barnet.

En sen abort sættes i gang medicinsk med tabletter, indtil kvinden får veer, som ved en fødsel. Undervejs får kvinden tilbudt smertelindring. Kvinden får ofte en rygbedøvelse (epiduralblokade), da det kan tage lang tid, op til flere dage, førend livmodermunden åbner sig helt og ’slipper’ barnet. Det skyldes, at livmoderens muskulatur ikke er klar til at arbejde og derfor skal provokeres i gang.

Overvejelserne
En spontan abort vækker oftest omsorg og deltagelse. Noget andet er de følelser, som den provokerede abort, især den sene provokerede abort, kan fremkalde, ikke kun hos kvinden eller parret som overvejer dette, men også hos alle andre. Mange har fuld accept af og støtter op om muligheden for provokeret abort, andre reagerer med dybfølt modstand.

Uanset hvad, så er diskussion heraf, både indenfor hjemmets fire vægge, men også i den brede offentlighed vigtig. Især af den sene provokerede abort. Læs mere til højre. Jo mere åbenhed og gennemskuelighed i beslutningerne herom, jo færre mytedannelser og risiko for fordømmelse. Det er dog altid en udfordring, når hjerne og hjerte, det klinisk vurderende og følelserne, mødes i denne art diskussion. Balancen kan være svær at finde og holde hele vejen igennem.

I hvert enkelt tilfælde er der en kvinde, måske en familie bag. Det er vigtigt at have for øje, at et valg om abort sjældent er et let valg, uanset det kan føles som et rigtigt valg for den enkelte kvinde eller forældrepar. Det handler ikke kun om fravalg af et barn, det kan handle om en forestillet livssituation, der føles uoverskuelig og dybt belastende. Det vil altid være individuelt og meget personligt, hvad hvert enkelt menneske mener at kunne magte og bære i sit liv.

Sorg skal sørges
Uanset om aborten er frivillig eller ufrivillig kan der følge - måske uventet - sorg med. Måske kræver det blot en let bearbejdning og fx gode snakke med veninder, førend følelserne er på plads. Andre gange er en abort hjerteskærende sorgfuld og savnet efter det barn, der kunne have været, fylder utrolig meget, nærmest alt. I så fald skal der tid til og gode samtaler og grundig bearbejdning af tabet er nødvendig.

Sorgen er ikke altid afhængigt af, hvor langt kvinden er i sin graviditet. Til tider kan det virke mere ’tilladt’ at sørge, jo senere kvinden aborterer. Men allerede tidligt i graviditeten kan der være tilknyttet så mange håb, drømme og forventninger til det kommende barn, at sorgen kan føles ubærlig og svær.

Hvis man er ked af det, hjælper det ikke at få at vide, efter en spontan abort, at ”du bare skal se at blive hurtig gravid igen, så glemmer du det!” Eller efter en provokeret abort at få at vide, ”du valgte det jo selv!” Hvis sorgen er der, skal der tages hånd om den og den skal have den tid, der er brug for. Helt enkelt. Kun derved lagres oplevelsen og bliver til at rumme.

Hvis man negligerer følelserne, kan de ligge og ’ruge’ i en og rører ofte på sig på uventede tidspunkter. Måske er det først i næste graviditet, at sorgen ’klækkes’ og føles fuldt ud, måske med skyld og fortrydelse. Følelser der kan være svære at rumme samtidig med glæden over at være gravid igen. Det er godt at afrunde det ene livsforløb, førend der tages hul på næste.

Omvendt er det også vigtigt ikke at have dårlig samvittighed, hvis du føler, at du hurtigt kommer videre efter en abort, og accepterer, at denne graviditet ikke blev til noget. Man kan fx have en følelse af, at det var ’naturens orden’.

Ligesom kvinder husker deres fødsler, husker de også deres eventuelle aborter, uanset tidspunkt og art. En sådan oplevelse skal ikke forfølge, men følge én, og være en del af den enkelte kvindes livserfaring. Derved bliver man som kvinde klar til en ny graviditet, ikke kun fysisk, men også psykisk.

Abortsamråd
I hver af de fem regioner i Danmark har Sundhedsstyrelsen oprettet et abortsamråd. Medlemmerne består af en gynækolog, en læge med speciale i socialmedicin og en jurist eller social faglig konsulent. Beslutningen tages indenfor få dage efter en ansøgning.

For at få en abort efter fulde 12 ugers graviditet skal der søges om og gives tilladelse hertil, fra dette samråd. Årsagen til ønsket om abort kan fx være, at man ved ultralydsscanning har set, at barnet er handikappet og ikke vil kunne overleve, eller vil få et meget vanskeligt liv. Kvinden kan også være i en så svært belastet livssituation, fysisk, psykisk og/eller socialt, at hun ikke vil være i stand til at tage vare på et barn.

Hvis man får afslag på abort, kan man klage over dette hos Abortankenævnet, som er en instans bestående af tre tilsvarende medlemmer under Sundhedsstyrelsen. 

Den sene abort
Vi lever i et samfund, hvor det frie valg er centralt – indenfor lovens rammer. Den danske lovgivning giver en kvinde, som ønsker en abort efter 12 graviditetsuger, mulighed for at søge om dette gennem et regionalt samråd.

Med udgangspunkt i Niels Hausgaards ord som lyder: Er de fleste de bedste eller bare de fleste? kan man spørge, om det i tilfældet med abort, skal være de folkevalgte – i dette tilfælde de fleste – der indirekte, via et samråd, skal bestemme, om en kvinde kan få en sen abort, af fx et svært handikappet barn? Andre røster taler for, at der skal laves en plus/minus liste, således at det på forhånd er besluttet i hvilke tilfælde, der kan bevilges en sen abort. Som det er nu, tager et abortsamråd stilling til hver enkelt ansøgning.

Man kan også stille spørgsmålet, om andre skal bestemme over en kvindes liv – skulle hun da ikke selv være den, der bedst kan vurdere, hvor meget hun kan magte her i livet? Der skal ikke gives svar her, spørgsmålene skal blot stilles til videre diskussion.

Læs mere
Pjece: "Hvis du overvejer abort", udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, 2012

www.sexogsamfund.dk

www.abortnet.dk