• Print
  • Bookmark and Share

Når parforholdet går på barsel

Når parforholdet går på barsel (August 2016), Barsel, Fødsel

Når man går på barsel, er det fordi et nyt familiemedlem er i vente. Hvis det er første barn, der ventes, er det en helt speciel oplevelse. Men selv om man ved næste barn har en vis form for hjemmebanefordel, er der også her nye roller og nye oplevelser forude.

At skulle lande i en ny rolle kan føles som Bambi på glatis, spændende, overvældende, svært, let eller noget helt sjette.

Ved første barn i vente er der umiddelbart tre deltagere: mor, partner og nu også barn. Der er dog også en fjerde aktør, der går med på barsel: parforholdet.

Den fjerde deltager
Når man går fra at være kærester til at være forældre, så har parforholdet logisk nok ikke noget valg. Det forventes at følge med uden noget brok og uden at gøre noget væsen af sig.

I mange tilfælde er både kvinden og partneren bevidste om løbende at give hinanden og dermed parforholdet opmærksomhed. Fundamentet er i orden og kan bære både en rystelse, nyt land og nye roller.

Hos andre lever parforholdet en skyggetilværelse, uden nogen særlig opmærksomhed, uanset det måske længes efter kontakt. Måske opgiver det ligefrem og sygner hen. Andre gange er forventningerne fra de andre aktører umådeligt store, til tider så store at parforholdet kan have svært ved at leve op til dem og risikerer at falde sammen som et korthus. Så bliver den ene eller den anden eller både kvinden og partneren dybt skuffede, måske uopretteligt sårede og vrede.

I begge situationer risikerer man, at kvinden, partneren og barnet står alene tilbage uden noget parforhold. Det forsvandt. Måske uden at nogen helt forstod, hvad der skete. Det skete 'bare'.

Pleje
Så parforholdet skal plejes og nurses, præcis som var det selv et nyfødt barn. Formentlig er parforholdet en del ældre og mere modent end den nyfødte, og kender derfor så glimrende til ord som 'tålmodighed', "du må lige vente lidt", 'overbærenhed' og 'tilgivelse'. Det kan tilsidesætte egne behov for en stund og kan tåle at blive udsultet i en periode. Men, som alle andre, vil det også gerne huskes på (igen), ses, roses og anerkendes og har før eller siden brug for næring til at komme sig og til fortsat trivsel og vækst. Derfor er det godt at være vågen og også have opmærksomhed mod denne fjerde 'deltager', parforholdet. Kunsten er at finde ud af, hvordan, hvor meget og hvornår. For lidt er for lidt, og for meget er for meget.

Inspiration
"Hvis hjertet begyndte at tænke, ville det holde op med at slå", lyder ordene fra den portugisiske forfatter Fernando Pessoa. Der skal være - og gøres - plads til det hele, både fornuft og praktik, men også til følelser og spontanitet. Det betyder ikke, at der hele tiden skal være ligevægt. I perioder er fornuft og planlægning nødvendigt, andre gange er det følelserne, der får lov at fylde mest. Udsvingene kan være store og balancen svær at finde. Ikke mindst når et barn har meldt sin ankomst.

Der findes de vanlige gode råd om at fylde fryseren med færdigretter, sige ja tak til at naboens datter går en tur med barnevognen og få en rengøringshjælp to timer om ugen. Her følger nogle andre tanker om, hvordan parforholdet kan plejes, efter der er kommet (endnu) et barn.

- Vær tålmodig og læg forventnings-barren lavt. Især den første tid kan være krævende og måske fyldt med usikkerhed og tvivl. Det kan være svært at se lys forude, bl.a. fordi I kan være så ufatteligt trætte. Træk vejret dybt og accepter, at ting tager tid. Det gælder også, når man skal lære et spædbarn at kende og lære at møde dets behov. Sæt forventningerne ned, både til dig selv og til din partner. Vær overbærende og husk, at det er nyt land for jer begge. Det er oftest nødvendigt at tilsidesætte jer selv og jeres egne behov for en periode. En dag ligger barnet og leger for sig selv, og I får pludselig øje på hinanden henover kaffekoppen. Med andre ord er dette ikke er en tilstand, som varer evigt.

- "Hvad man ikke ved, har man ondt af". Oftest siges det, at "det man ikke ved, har man ikke ondt af". Måske er det netop modsat: Det, der ikke siges højt, kan skabe distance og tavshed imellem jer og kan vokse sig uventet stort. En dag har en 'lyserød elefant' taget bolig i sofaen imellem jer, og I gør jer begge umage for at lade som om, den ikke er der. Uanset hvor vedvarende og stædigt den bliver siddende. Den næres af det usagte, det man undviger, det som ligger i luften. Dens behov er dog at blive set og hørt, det er det eneste, der kan tage luften ud af den. Så vend jer mod hinanden, se hinanden i øjnene og tag hul på 'det'.

- Tal med og lyt til hinanden. Især det sidste kan være svært. Ikke mindst hvis enhver sætning indledes med ordet 'du...', 'du´...', 'du ...' efterfulgt af, hvad der ikke bliver gjort eller bliver gjort forkert. Ud fra dit synspunkt. Det er som med en telefon, der dutter optaget: Der er ingen modtager. Start samtalen med ordet 'jeg' og fortæl om dine følelser, behov og tanker på en selvansvarlig måde. På den måde åbnes der op for modtagerens kanal, og du får nærhed og opmærksomhed. Det er rigtig svært at blive på egen banehalvdel under en samtale, men gør det, så godt du kan.

Selv om I er uenige, når I taler sammen, så gør jeres bedste for at lytte med respekt og åbenhed. Forsøg at undgå ironi og sarkasme. Det gør kun ondt. Selv om det kan føles nærmest umuligt, så lad modparten tale færdig, før du kommenterer. Træk vejret dybt - måske skal der bare lyttes og slet ikke kommenteres? Måske skal der gives tid til at mærke efter fremfor at komme med et hurtigt gensvar? Måske er det muligt at søge et kompromis? Måske har modparten ret? Bare lidt?

- Ro på med sex. Det behøver ikke at være hverken parforholdets eller verdens ende hvis I ikke har haft sex i to måneder eller længere tid. Vær realistiske. Måske er det benhårdt det barselsland, som I er kommet ind i. Det er ukendt, og det kan føles overvældende og svært. Der kan dog skabes en følelse af afstand mellem jer, hvis der går lang tid, hvor I ikke har sex - især hvis I ikke taler om det. I så fald kan det være en ide at lave en aftale om, at I ikke skal have sex fx den næste måned. Men at emnet skal tages op igen xx dato. En sådan aftale kan fjerne et pres og (usagte) forventninger. Det kan også gøre, at I slapper af over for hinanden, og fx tør ligge i ske eller kysse uden at være usikre på, om der nu forventes 'noget mere'.

- Bliv ved med at røre ved hinanden. Lav en klar aftale om, at I skal holde tæt om hinanden, mindst en gang om dagen i lang tid. Også de dage, hvor I er opgivende og trætte og sure på jer selv, hinanden, svigermor, livet eller sundhedsplejersken. Det er bevist, at ved knus over 20 sekunder begynder vi at udvikle hormonet oxytocin, populært kaldet kærlighedshormonet. Berøring får følelser som samhørighed og forbundenhed til at vokse. Og det skaber et godt fundament i de perioder, hvor sexlivet er svært eller fraværende. Kys også gerne hinanden hver dag. Se hinanden i øjnene - længe - hold i hånd. Bare gør et eller andet. Hver dag.

- Det man giver opmærksomhed, er det, som vokser. Han lægger altid den sidste ble i skraldespanden, så låget ikke kan lukkes, i stedet for at gå ud med posen. To måneder efter fødslen går hun stadigvæk i sine graviditetsbukser og lader i øvrigt tekrus og ammeindlæg flyde overalt. Måske tænker han ikke over det, måske er hun så træt, at hun bare tager det på, som ligger øverst i bunken. Vend blikket mod at han også serverer din yndlingste for dig hver gang, du sætter dig og ammer. Og se også, at hun altid er den, som går ned med skraldespanden - og sætter en ny pose i. Detaljer? Tja, men ikke desto mindre vigtige. Vi har ofte så travlt med at brokke os, at vi ofte glemmer at se det gode, som vi også gør for hinanden.

- Til dig som mor: Giv plads til at din partner også kan være der for og med barnet. Lad fx ham/hende selv gå ud og skifte og give barnet rent tøj på. Nyd, at du kan tage et bad eller en lur uden at skulle lytte efter barnet. Selv det at smutte en tur i Brugsen uden barnevogn, kan føles som frihed! Forvent ikke at din partner ved, hvordan du vil have det, eller har samme tøjsmag i babytøj som dig. Men er det ikke lige meget? Tal med andre om, hvordan du har det med at være mor. Ikke kun med din partner. Det er ikke altid, at han/hun forstår det. Kom med i en mødregruppe eller find et efterfødselshold, hvor det ikke kun handler om træning, men hvor der også er plads til at tale, diskutere, grine og græde sammen. Det er også at pleje parforholdet.

- Til dig som partner: Er det svært at finde din plads? Føler du dig ind imellem lidt jaloux på barnet? I så fald er du ikke alene. Mange savner deres kæreste, som de ser giver barnet hele opmærksomheden. Giv også her tid. Moderen har et forspring og er allerede knyttet til barnet i løbet af graviditeten. Efter fødslen kan hun være fuldstændig blæst omkuld af træthed, fødselsoplevelsen og et utal af følelser. Det væsentligste er at give hende tid. Hun vender tilbage til jeres intime rum efterhånden, som hun lander i det nye liv. Tag ikke fejl af at der er brug for dig: plej barnets mor maximalt! Jo mere du sørger for kold saft ad libitum, en god sandwich, et kys på panden og skiftning af barnet, så hun har overskud til at amme og være til rådighed for barnet, jo hurtigere får hun overskud - også til dig og jeres fælles liv. Nyd det, når du selv sidder eller ligger med barnet, gerne hud-mod-hud. Mærk kontakten og giv dig god tid. Lær det at kende. Sekundært får kvinden her et pusterum.

Se på det som en god investering, der på lang sigt giver et godt afkast til jer alle i form af en knap så træt mor, en amning, der fungerer og et roligt barn. At føle sig elsket og set uden forventning om at få noget igen, får kun kærlighed til at vokse.

- Så er der lige det med sex igen. Har I stadigvæk ikke haft sex efter tre, fem, ni måneder - eller mere? Så er det måske på tide at finde ud af, hvad det handler om. Især hvis det også her er blevet til en lyserød elefant. Der er ingen vej udenom: tag hul på en snak om det. Hvor er lysten blevet af? Druknede den i træthed, praktik og det nye liv? Det kan lyde usexet, men måske kan det være en ide at lave en aftale om, at I skal have sex på torsdag næste uge. Fakta er, at begæret ikke altid falder ned fra himlen, men måske skal arbejdes op fra gulvhøjde igen. En sådan aftale kan virke kunstig, men kan også gå og pirre lidt i form af fantasier og tanker og dermed hjælpe begæret og lysten på vej. Mange andre ting kan også spille ind: Er kvinden usikker på sin krop efter fødslen? Har partneren det svært med mælk i brysterne? Eller er der nogle andre 'lyserøde elefanter', der skal lukkes luft ud af, før I kan slappe af og finde hinanden? Eller noget helt andet? Mærk efter. Tænk over det. Tal om det.

En levende organisme
Er det bare svært det hele, har I svært ved at nå hinanden, uanset alle forsøg. Så sig også det højt. Ofte føles det bedre, når ord, tanker og forestillinger kommer fra fantasiens mørke ud i det klare lys. Det kan give anledning til en åben og ærlig snak om (eget) ansvar, behov og længsler. Måske er I enige om, at I skal til at 'passe på hinanden'. Måske bliver modparten fuldstændig overrasket over dine tanker.Mmåske har I brug for støtte fra en anden, fx en parterapeut. Måske løser det svære sig hen ad vejen, bare ved at få opmærksomhed og næring.

Se jeres parforhold som en levende organisme, værn om den, vand den og lad den ind imellem få hvile og tid til at restituere. Pas i det hele taget godt på den!

Og kys så hinanden! Nu! 

Knap hvert andet ægteskab går i opløsning igen. Men jo længere tid man er sammen, jo mindre er risikoen for, at forholdet går i stykker. Risikoen for at bliver skilt er størst inden for de første fire år af ægteskabet, hvor mange har små børn. Det er derfor i de selvsamme år, at der skal gøres en indsats for at bevare forholdet levende og at holde kontakten til hinanden. At det er svært, er tydeligt. Det er heller ikke altid, at man skal blive sammen - og slet ikke for børnenes skyld. Men måske kan tallene netop få os til at vågne op og se en ekstra gang. Ikke kun på hinanden men også på vores parforhold.

 

Når forældre går tur med børn, er det ofte børnene, der er i midten og holdes i hånden af forældrene. Måske skal I som forældre engang imellem være i midten og holde hinanden i hånden. Når I er nået frem til legepladsen, så er det måske ikke Facebook, som skal tjekkes. Måske skal I tjekke hinanden ud, og kysse lidt. Altså ikke kun barnet men også hinanden. Større børn bliver måske lidt pinligt berørte over det, de voksne gør - men synes alligevel, det er dejligt at se, at I kan lide hinanden. Kys er godt! Mange kys er meget godt!